bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Næsten 40 procent mere gyllegas ud i naturgasnettet

Nu får både private og offentlige kunder mulighed for at købe mere grøn biogas lavet af gylle. Hidtil har der kun været én leverandør af CO2-neutral biogas fra gylle til naturgasnettet, nemlig LBT-Agro, som årligt leverer ca. 6 millioner kubikmeter biogas til formålet. Men på baggrund af en ny aftale mellem biogasproducenten Holger Kirketerp og HMN Naturgas-koncernen vil den samlede mængde stige markant.

Ifølge aftalen skal Holger Kirketerp hvert år levere 2,2 millioner kubikmeter opgraderet biogas fra gylle til HMN Naturgas-koncernen selskaber, som køber gassen og sender den ud i naturgasnettet. Den første gas fra Holger Kirketerp er allerede sendt ud i nettet. Den nye aftale betyder, at den samlede mængde biogas fra gylle i naturgasnettet vil stige til ca. 8,2 millioner kubikmeter om året. Det svarer til en stigning på knap 40 procent.

Flere og flere vil have biogas
De første kunder, som køber biogas via certifikater, er allerede kommet til. Det drejer sig blandt andet om et mindre antal kommuner og privatkunder samt en række produktionsvirksomheder som Hansens Flødeis A/S i Frederikssund, Peter Larsens Kaffe A/S i Viborg og Selectro i Møldrup. Ved at skifte fra naturgas til biogas bidrager kunderne til mindre CO2-udledning.

Politisk mål: 50 procent af Danmarks husdyrgødning skal bruges til biogas
Regeringen og de øvrige partier bag energiforliget fra 2012 har som målsætning, at 50 procent af Danmarks husdyrgødning senest i 2020 skal omdannes til biogas. Ifølge Brancheforeningen for Biogas udnyttes der dog pt. kun ca. syv procent.

I kølvandet på energiforliget er der kommet nye tilskudsregler, der giver producenter af biogas til naturgasnettet mulighed for at få økonomisk støtte. I de kommende år vil der derfor komme flere biogasproducenter, der ønsker at levere til naturgasnettet, vurderer HMN Naturgas I/S. Også Energistyrelsen forventer en øget produktion af biogas til naturgasnettet i de kommende år.

Andel af DK's husdyrgødning, der skal omdannes til biogas:
Aktuelt: ca. 7 procent - Regeringens mål for 2020: 50 procent.

Kilde: HMN Naturgas
Tekst: Kris Vetter

Juni-nummeret er udkommet

Foråret er typisk en tid, hvor biogasanlæggene har travlt med udvidelser og implementering af nye tiltag.
I år er ingen undtagelse og der er sket utrolig mange nye positive tiltag til at styrke biogasproduktionen.
Medarbejderne på biogasanlæggene gør en stor forskel i hverdagen, med deres innovative og progressive tilgang til jobbet.
Læs om de mange nye investeringer i fremtidens biogas og de dedikerede medarbejdere på anlæggene.
Magasinet udkommer 12. juni 2026.

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET april er online

Biogas er i bund og grund en god idé