Begrænsning af biogasproduktionen vil medføre en stigning af klimagasser på kort sigt i Danmark og på lang sigt på verdensplan.
Det er helt uforståeligt, at Klimarådet i en ny rapport melder ud, at investeringer i klimareducerende tiltag i form af for eksempel biogas og nye stalde kan være med til at modarbejde den langsigtede omstilling af fødevareproduktionen. Sådan lyder meldingen fra Biogas Danmarks formand Henrik Høegh efter offentliggørelsen af rådets rapport om CO2-afgift på landbruget.
– Det er virkelig svært at forstå, at Klimarådet foretrækker, at Danmark nedlægger husdyrproduktionen i Danmark i stedet for at reducere dens klimabelastning via teknisk udvikling. Det vil jo medføre, at produktionen flytter til lande med en væsentligt dårligere klimaindsats. Verdensmarkedet stopper jo ikke med at drikke mælk og spise ost, bare fordi vi i Danmark stopper med at producere disse produkter. Vejen frem er i stedet, at vi investerer i at reducere klimabelastningen fra eksempelvis mælkeproduktionen og viser resten af verden, hvordan klimaudfordringerne kan løses, siger Henrik Høegh.
Henrik Høegh finder det grotesk, at Klimarådet indirekte anbefaler, at også landbrug, der investerer i tekniske reduktioner af deres klimaaftryk, skal rammes af CO2-afgifterne for at sikre, at tilstrækkeligt mange går konkurs, så klimaskadelig produktion af mælk og ost reduceres. Det er dette, der i rapporten betegnes som nødvendig strukturel omstilling.
– Det virker som om Klimarådet har som hovedfokus, at en animalsk fødevareproduktion skal nedlægges snarere end at holde fokus på klimaet. Formålet med en klimaafgift må være at skabe incitamenter til at reducere udledningen af klimagasser. Derfor kan man ikke pålægge nogen en afgift på en udledning, de har fjernet ved at investere i emissionsreducerende teknolog, siger Henrik Høegh.
Danmark er i en unik position til at udvikle både vegetabilsk og animalsk fødevareproduktion med et minimalt klimaaftryk og derfor blive et foregangsland, der kan reducere klimaaftrykket fra den nødvendige fødevareproduktion i resten af verden.
Klimaaftrykket fra staldene kan reduceres markant ved at sluse husdyrgødningen hurtigt ud og levere den til biogasanlæggene. Med hyppig udslusning kan biogasanlæggene reducere udledningen af klimagasser fra husdyrgødning med 50-90 procent. Med pyrolyse af fiberfraktionen af den afmetaniserede husdyrgødning kan reduktionen komme op på 80-95 procent.
Metanen bliver samlet op i biogasanlæggene og kan samtidig anvendes til at fortrænge store mængder fossilt brændstof, så vi mindsker udledningen af fossilt CO2 til atmosfæren. Dertil kommer, at biogasanlæggene kan bidrage med at deponere biogassens biogene CO2 i undergrunden og dermed suge CO2 ud af atmosfæren.
Allerede i 2022 reducerede de danske biogasanlæg metanudledning fra husdyrgødning med 220.000 tons CO2e, og samtidig leverede biogas fra husdyrgødning en yderligere klimareduktion i energisektoren på mere end 400.000 tons CO2.
Det var vel og mærke i et år, hvor cirka 30 procent af husdyrgødningen blev afmetaniseret i biogasanlæg. Allerede om fem år kan biogasanlæggene reducere metan-udledningen fra husdyrgødning svarende til op imod en million tons CO2-ækvivalenter – og yderligere levere en reduktion på 1,2 millioner tons i energisektoren. Hvis man deponerer den CO2, som biogasanlæggene udskiller fra den husdyrrelaterede biogas, kommer man op på en samlet reduktion på over 3 millioner tons fra 2030. Dermed leveres et stort bidrag til den Danmarks samlede grønne omstilling i landbruget.
Klimarådets opfattelse af, at etablering af biogasanlæg fører til, at energiforsyningen bliver afhængig af husdyrproduktionen, har Greenpeace undersøgt og dementeret.
I en verden med en større andel vegetabilsk fødevareproduktion bliver der et stigende behov for biogasanlæg til at sikre recirkulation af næringsstofferne og udnytte energiindholdet i restprodukterne. Dette gælder ikke mindst i den økologiske fødevareproduktion.
