Høsttek projektet havde i september en demo på Udby enge, hvor Currutek viste maskinens formåen på med blød /gyngende rørskov i Randers Fjord.
Maskinen kan køre hvor ens gummistøvler ville synke i fordi den har en meget stor trædeflade med bælterne. På andre lokaliteter har vi med maskinen leveret biomasse høstet på lavbundsjorde til biogasanlæg til en pris biogasanlæggene ville betale for det.
Så nu handler det bla. om at få forretningsmodellen stykket sammen så 'nogen' vil tage risikoen og sætte maskinen i produktion, så den er klar til de mest næringsrige af de 140000 hektar lavbundsjord der skal udtages jf treparten. Der er der størst behov for høst - efterfulgt af græsning aht. biodiversiteten.
Er det biogasanlæggene, entreprenører eller kommuner der skal investere i en høstmaskine??
Høsttek havde besøg af GUDP bestyrelsen og fortalte om projektets fremdrift og har fået en forlængelse for at kunne forfølge mål om at biomassen fra lavbundsjorde kan få en højere værdi end til biogas ved at ekstrahere saften, og lave lim af den protein der er i saften. Desuden kan græsstænglernes voks muligvis have en høj værdi.
Husk: Det kan du høre mere om på energiscenen tirsdag på Agromek. Læs november udgaven af bioenergimagasinet for mere...(udkommer 9-10.11).
Lidt om biokul på landbrugsjord
Food og Biocluster Denmark inviterede til at se og finde biokul i landbrugsjord på forsøgsfelter på KUs forsøgsgårde i Taastrup.
Vi har en lille flok forskere, biokulsproducenter og den nye trepartsstyrelse og vi havde en god diskussion om hvordan man kan kontrollere at biokullene faktisk udbringes.
Kan man se det på jorden? Der er dog at producenterne skal kunne dokumentere at kullene faktisk udbringes, så det skal nok ske.
I forsøgsfelterne er der udbragt biokul (i piller) fra halm eller afgasset fibre fra biogasanlæg - og andre felter med pulveriseret biokul.
Der forsøges med realistiske (ift. fosforloftet) og meget høje doser for at se om afgrøderne påvirkes af biokullene og for at se om det giver bedst mening at tilføre lidt hvert år eller større mængder fx hvert 10.år. Når der tilføres realistiske mængder, skal man lede noget for at finde pillerne, som også går delvist i opløsning.
I forsøgsfelterne måles konkret på lattergasemissioner ('målekasserne' på marken), som er en ganske afgørende faktor som biokul påvirker/reducerer, så det bliver spændende at få resultaterne, når forsøgenes afsluttes.
Her er en lille video optaget på dagen:
