Bæredygtig energi står allerede som nr. 7 blandt verdensmålene, med ordlyden: ”Øge andelen af vedvarende energi væsentligt”, hvad der jo er fundamentalt vigtigt for at stoppe væksten af ørkner og naturkatastrofer m.v. Det er derfor brænd ærgerligt, at IPCC har fået forkludret dette vigtige område. Derom senere.

Naturens gang
Ved et blik på diagrammet vil de fleste kunne erindre biologilærens fortælling om hvordan planter har den forunderlige, og for os meget heldige egenskab, at kunne optage CO2 fra luften, og med hjælp fra solens energi lave det om til træ, korn og en masse andre fødevarer for både mennesker og dyr. Denne proces kaldes Fotosyntesen. Den modsatte proces kaldes forbrænding eller forrådnelse. Ved denne proces ( der kan forløbe i mange trin) omdannes stofferne fra planterne atter til CO2. Dette kredsløb har fungeret i millioner af år, og har i historisk tid sikret os et konstant lavt CO2 indhold i luften, og dermed den temperatur jordens organismer rundt omkring fungerer bedst med. Før forbrænding af kul og olie for 50 år siden for alvor tog fart, kunne landbrug og skovbrug således, ikke alene optage alle de klimagasser de selv producerer, men også alle andres.

På diagrammet skelnes der tydeligt mellem dyrkede planter og træer og det ikke dyrkede, da dette blot visner på roden, og under forrådnelsen atter udsender al den optagne CO2, uden at gøre gavn for hverken mennesker eller klima.
I henseende til CO2 optagningen har vores kulturplanter og træer imidlertid sine begrænsninger. De kan nemlig kun optage den mængde CO2, ”der kommer fra dem selv”. Det vil sige, at det CO2 der kommer fra afbrænding af fossilt energistof som kul og olie, kan afgrøder og dyrket skov ikke overkomme at optage, med det resultat, at det ophober sig i atmosfæren og skaber problemer for klimaet.
Yderst til venstre for neden kan man se at ”samfundet” får tilført produkter fra mark, skov og vindmøller m.v., og tillige fra kul og olie. Da vi ikke ønsker at gå ned i levestandard, vil en reduktion af de fossile energikilder kræve, at mængden af de øvrige energikilder forøges.

IPCC
IPCC er som nævnt FNs klimaorganisation. For at fremme reduktion i brugen af fossile stoffer, har IPCC lavet en regnemodel for opgørelse af de enkelte landes udledning af CO2 fra fossile brændstoffer. Og da CO2 og andre drivhusgasser fra de grønne planter kører i ring som beskrevet i naturens gang, har IPCC, for at gøre regnemodellen så simpel som muligt, valgt at holde de grønne planter ude af regnskabet. Hvilket imidlertid har vist sig at skabe kæmpe problemer.
Her spiller energiprodukter fra mark og skov en afgørende rolle, da de kan lagres. Samt i modsætning til energi fra sol, vind, vand og atomkraft indeholder kulstof, der er af afgørende betydning, hvis den grønne omstilling skal lykkes.

IPCCs opgørelsesproblemer
Med beslutningen om, at holde planterne ude i de enkelte landes CO2 opgørelser, følger naturligvis, at man så også skal holde de klimagasser ude, der dannes ved nedbrydningen af planter- ne. Dette er imidlertid gået helt galt for IPCC! IPCC er som organisation ret diffust opbygget med repræsentanter i omkring 160 medlemslande. Deres rapporter er således typisk et kludetæppe, vævet af materiale fra en lang række forskere rundt omkring. Hvilket muligvis har fået overblikket til at fordufte. Resultatet er imidlertid, at ingen f. eks. har tænk over, at næsten alle klimagasser fra landbrug og skovbrug hidrører fra planter og således er en del af det kredsløb IPCC har valgt at holde ude.
Heldigvis er IPCC ved at vågne på dette område, og i deres rapport fra 2023, er fejlen mange steder rettet. Undertegnede har bl.a. haft en god dialog med professor Pete Smith, University of Aberdeen, science director of Scotlands Climate Xchange, og dr., professor Andy Rei- singer, ANU Institute for Climate. De bekræfter, at om så det tager noget plantekulstof 1000 år at komme tilbage til planteriget som CO2, så skal det stadig ikke medregnes i f. eks. landbrugets CO2 balance. (Det skal her bemærkes, at hvor den dominerende nedbrydningsgas CO2 hurtigt vender tilbage til planterne, bruger metan og lattergas længere tid, hvorunder de agerer som drivhusgas. De kan dog ikke sammenlignes med fossile gasser, da problemet er, at disse aldrig vender tilbage. Vådlægning af jord kan således være problematisk, da det tenderer til at ændre emission fra CO2 til metan).

Både Trepartens input og output er helt forfejlet
Gennemgår man trepartens og Svarers oplæg fra AU, fremgår det tydeligt, at det er lavet før 23 og således undlader at tage hensyn til al det CO2 landbruget optager, men alligevel medregner en masse emissioner med oprindelse i plantenedbrydningen. Rettes disse fejl, kommer landbruget som forventeligt til at fremstå med et kæmpe netto CO2 optag, og med en konklusion om, at i stedet for at nedlægge landbrug, bør det snarere optimeres i retning af mest mulig CO2 optag og produktion af produkter, der i høj grad kan substituere fossilt brændsel.

Holdningspåvirkning fra IPCCs uheldige regnemodel
Selv om der er logik i at holde de grønne planters CO2 kredsløb ude af beregningerne for udledning af fossilt CO2, har det vist sig at have en yderst uheldig psykologisk effekt. Udeladelsen bevirker nemlig, at folk der ikke har sat sig grundigt ind i IPCCs regnemodel, blot tænker, at når planterne ikke skal tælles med, så er det nok fordi de ikke har nogen betydning for klimaet, og så kan man jo f. eks. lige så godt plante blomsterstriber eller træer på landbrugsjorden! Selv om virkeligheden er den stik modsatte.
Ydermere har IPCC valgt, at nedsætter man brugen af noget fossilt brændsel, ved at erstatte det med et grønt energiprodukt ( som f. eks. biogas, biodiesel, bioætanol, halm eller flis), så er det den der foretager erstatningen der får ros (godskrives), og ikke den der har produceret det grønne brændstof. Det er desværre også med til at skabe det indtryk, at landbrugets ind- sats intet er værd i klimamæssig henseende.
Vi må således på det kraftigste anbefale, at nye udgaver af IPCC rapporter, samt danske formidlere så som universiteterne tager dette emne op.

Verdensmål 7 i øvrigt
Dette mål om at erstatte fossil energi med grøn bæredygtig energi har FNs medlemslande givet en høj prioritet, og er således nævnt både i mål 7 og 13 og før både målene for livet i havet og på landjorden (biodiversitet m.v.) i erkendelse af, at får vi ikke stoppet temperaturspiralen, vil ørken og naturkatastrofer alligevel ødelægge biodiversiteten. Det er således på tide, at vi også i den hjemlige debat har klimaets vigtighed for øje i forhold til andre ønsker. Her lige et eksempel på et hurtigt og effektivt tiltag, samt et par eksempler på det modsatte:
Ifølge en stor international undersøgelse finansieret af fondsmidler fra Mærsk, er opgraderet biogas det bedste bud på Verdensmål 7s krav om mere grøn energi til bl.a. skibe.
Som vi kunne se i tv, sender man folk med motorsav ud i statsskovene for at vandalisere træerne, så de hurtigt kan rådne op, i håbet om at det vil tiltrække nye insekter, vel vidende, at når træet rådner op i skoven, sendes al det CO2, træet måske har brugt 100 år om at binde, ud i luften uden at substituere noget fossilt materiale. På landsplan vil vandaliseringen af de danske statsskove betyde ekstra udledning af størrelsesordenen 20 millioner ton CO2.
(Den danske stat betaler p.t. 1000 kr./ ton fjernet CO2 i anden sammenhæng)
Omlægning af landbrugsjord til selv optimalt dyrket skov er generelt en dårlig ide, for dels optager en mark i gennemsnit 40% mere CO2/ ha/år, og dels er god landbrugsjord en international mangelvare, så hvis ikke nogen skal sulte, betyder nedlægning af landbrugsjord, udsendelse af et dårligt eksempel, samt forøget fældning af urskov andre steder i verden, der medfører stor CO2 emission, og tab af biotoper med 100 gange flere arter end vi har. Skovrejsning på ok agerjord betyder således både en forringelse af det globale klima og miljø, hvilket illustrerer hvor vigtigt det er at se ud over ”Valby Bakke” når vi lovgiver.
Der skrives meget om iltsvindet i de indre danske farvande, hvor det umiddelbart relateres til landbrugets udledning af kvælstof. Dette peri- odiske iltsvind er brand ærgerligt, men over en årrække er udledningen fra landbruget af kvælstof halveret, hvorimod udledningen fra St Petersborg og de russiske floder i øvrigt er vokset, så Danmark ifølge Dansk Hydraulisk Institut (DHL) nu kun er årsag til 5,4% ( landbrug + spillevand + naturlige kilder til sammen) af det kvælstof, der måles i de indre danske farvande. Tillige kan denne sammenhæng suppleres med, at man i Sverige har et institut (SMHI), der holder øje med alger i havet, og de har i år kun- ne konstatere en stor strøm af alger hele vejen fra St. Petersborg til Danmark.
Denne sammenhæng er vigtig når der skal tages stilling til hvor meget kvælstof gødning landbruget må bruge, for tilførsel af 1 kg N til markerne betyder ifølge YARA et ekstra netto optag på 75 kg CO2 via den forøgede produktion.
Kunsten er således, først og fremmest at agere ud fra viden om hvordan naturen er indrettet og fungerer, og så lave gennemtænkte løsninger, der både tilgodeser nationale økonomiske og rekreative interesser samtidig med, at vi kan være et godt eksempel i relation til det globale klima og miljø. Den største udfordring fremover, er således at styre lovgivningen i retning af den, i alle henseender, optimale arealanvendelse.

Kilde: Artikel bragt i JyllandsPosten