bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

De miljøøkonomiske vismænd ser ingen belæg for at udfase gasfyr

Det er skadeligt for klimaet og samfundsøkonomien at udfase gasfyr. Det vurderer de miljøøkonomiske vismænd i deres rapport, som bliver præsenteret i dag. Det giver derfor ingen mening at påføre forbrugerne nye udgifter ved at forbyde gasfyr i 2035, eftersom de kan fyre med klimaneutral dansk biogas. Sådan lyder budskabet fra Søren Pind, formand for Biogas Danmark.

Boligejere med gasfyr skal have mulighed for at vælge en grøn løsning, der samtidig både er økonomisk realistisk og social ansvarlig. Biogas Danmark er derfor enig med de miljøøkonomiske vismænd i at et forbud mod danskernes gasfyr i 2035 vil gøre den grønne omstilling dyrere for samfundet og borgerne. Særligt set i lyset af at produktionen af klimaneutral biogas i 2032 forventes at overstige det samlede gasforbrug i gasnettet.

- Det er ganske enkelt ikke rimeligt at bruge tvang i forhold til danskernes valg af boligopvarmning. Mange steder i landet er fjernvarme ikke en realistisk løsning eller for dyr at etablere, og en varmepumpe til et standardhus kan koste op mod 135.000 kroner inkl. installation. En slutdato for gasfyr vil dermed få ejendomspriser til at falde og skabe unødig økonomisk utryghed, siger Søren Pind, formand i Biogas Danmark.

Tvungen udfasning af gasfyr i 2035 vil ifølge Biogas Danmark ramme særligt hårdt i landdistrikterne. Biogas Danmark opfordrer derfor til, at der politisk indfases et iblandingskrav for ustøttet, afgiftsfritaget biogas, så den fossile naturgas kan fortrænges fra danskernes gasfyr. Beregninger fra Ea Energianalyse for Biogas Danmark viser, at varmeregningen kun vil stige med ca. 1.200 kroner om året i 2030 for boliger med gasfyr. Et iblandingskrav vil skabe konkurrence mellem alle grønne varmeteknologier, sikre den billigste løsning for borgerne og give danske boligejere frit valg uden at påtvinge dem dyre og uønskede varmeløsninger.

- Det sidste den grønne omstilling har brug for er borgernes modstand. Den grønne omstilling skal baseres på frivillighed, gennemsigtighed og solide økonomiske løsninger. Her er ustøttet biogas en oplagt mulighed ved siden af andre grønne varmeløsninger som varmepumper og fjernvarme til at udfase naturgassen, fastslår Søren Pind.

Samtidig viser opgørelser lavet for Energistyrelsen, at der er rigeligt med biomasse for danskproduceret biogas til at dække behovet hos de varmeforbrugere, der ønsker at beholde deres gasfyr.

- Når vi øger produktionen og forbruget af biogas, styrker vi både klimaindsatsen, mulighederne for at nå målene i den grønne trepart og vores energiforsyningssikkerhed. Biogas er klimaneutral og kan produceres på et solidt fundament af bæredygtige, danske ressourcer, siger Søren Pind, formand for Biogas Danmark.

Med en tredobling af biogaspotentialet – dokumenteret af Syddansk Universitet – og allerede 40 procent biogas i dagens gasforbrug er Danmark i en unik position til at lade marked, teknologi og forbrugernes egne valg drive den grønne omstilling.

Fakta:
Biogasressourcer: Biogas dækker allerede i dag cirka 40 procent af det danske gasforbrug. Ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet for Energistyrelsen har Danmark affald og andre bæredygtige ressourcer til op mod en tredobling af biogasproduktionen.

Iblandingskrav:
Biogas Danmark har foreslået at indføre et iblandingskrav, som indebærer, at gashandlere pålægges et lovkrav om at udfase salget af naturgas til boligopvarmning med ustøttet, afgiftsfritaget biogas mod 2030. Samtidig giver iblandingskravet boligejerne frit valg af grøn varmekilde – hvad enten det er ustøttet, afgiftsfritaget biogas, fjernvarme eller en varmepumpe.

November-nummeret er på gaden

Folketingets åbning den 7. oktober, skal være starten på at få forhandlet nye forbedrede rammevilkår for biogassen i Danmark.
Innovationskraften på biogasanlæg er stor, nu med assistance af AI til bla. styring af produktionen.
De mindre biogasanlæg kæmper med en mur af uoverskuelige udgifter.
Alle anlæg skal i fuld skala produktion og alle biomasser skal samles op, så vi når i mål med de høje politiske ambitioner.
Det og meget mere kan du læse i nyeste udgave af bioenergiMAGASINET, som er ude nu.
Her finder du de pdf'er og links der henvises til i bioenergiMAGASINET:

uffe jorgensen morsoe landbrugsraad2025

Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kommentaren

Kommentaren i bioenergiMAGASINET skrives af Søren Pind, formand forBiogas Danmark.

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET november er online

Biogas er i bund og grund en god idé