bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

DBC køber Nordic Green Engineering

Sindal Biogas

Den danske handels- rådgivnings- og investeringsvirksomhed med speciale i biogas DBC fortsætter deres strategiske opkøb og tilføjer nu rådgivningsvirksomheden Nordic Green Engineering i selskabet.

rune ledgaard sorensen bioenergi- Nordic Green Engineering har et godt navn og netværk i branchen og har været rådgiver til mange biogasanlæg siden deres opstart. Vi har samarbejdet tæt med dem i mange år, og Nordic Green Engineerings forretningsområder er i høj grad komplementerende til DBC’s så den samlede kombinerede enhed vil fremover kunne favne stort set hele værdikæden ift. biogasproduktion. Nordic Green Engineering har i flere år haft ry for at være Danmarks dygtigste rådgivningsvirksomhed inden for biogas, mens vi i DBC er stærke på andre serviceområder, IT samt certifikater relateret til biogasproduktion og CO2-fangst. Derfor ser vi et stort potentiale i at koble vores to virksomheder sammen, forklarer Rune Ledgaard Sørensen, direktør i Danish Bio Commodities og DBC Invest om baggrunden for opkøbet.

Han tilføjer, at han også ser gode udviklingsmuligheder i Nordic Green Engineerings laboratorieydelser, hvor man bl.a. kan opnå certificering og potentiel udvidelse til andre forretningsområder end biogas.

Det perfekte match
DBC Invest er aktiv investor i biogasselskaber og udvikler dem sammen med ejerne, hvor Nordic Green Engineerings fokus mere har været professionel rådgivning omkring biogas, myndighedssamarbejde, sikkerhed, miljø og bæredygtighedscertificering af biogasproduktion.

”Fra NGE’s side, har jeg svært ved at se et bedre match end DBC. Kompetencemæssigt synes jeg de to virksomheder komplementerer hinanden rigtig godt, og vil favne rigtig bredt, hvor rådgivning i hele værdikæden som biogas- eller kommende biogasejer, fremover vil kunne dækkes. Dernæst er det min fornemmelse, at de individuelle værdier og kulturer ligger meget tæt op ad hinanden, så jeg forventer at mine nuværende og fremtidige kollegaer, vil kunne få stor gavn af hinandens sparring og samarbejde. Herfra ser jeg meget frem til at tage arbejdshandskerne på, hvor mine kollegaer og jeg på sigt skal folde de nye synergier ud, til fordel for vores kunder. For NGE vil det betyde, at vi hen over tid kan tilbyde både bredere men også mere specialiseret viden til vores kunder. Men for nuværende vil vores kunder ikke mærke ændringer, vi holder snuden i sporet, og gør det, vi er bedst til,” fortæller Anders Rehfeld Buhl, Adm. Direktør i Nordic Green Engineering.

Dialog med investorer
Med DBC og Nordic Green Engineerings kombinerede netværk og kompetencer er målet, at stå endnu stærkere i dialogen med landmænd, som ønsker at etablere nye biogasanlæg og være biomasseleverandører til disse.

DBC er i fuld gang med at implementere en ambitiøs strategi, hvor man forventer, at man i de kommende år skal bruge flere mia. kr. på udvidelser af nuværende anlæg, etablering af nye, inklusiv CO2-fangst samt nye opkøb.

”Med købet af Nordic Green Engineering står vi bedre rustet til at kunne foretage denne videreudvikling, og vi mener også, at vi fremstår som en mere attraktiv virksomhed ift. dialogen med nye investorer til DBC, som vi forventer at starte op til efteråret. Nordic Green Engineerings rådgivning vil fremover få stor indflydelse på DBC-ejede anlæg, og derudover vil firmaet fortsat yde den samme uvildige rådgivning til eksterne biogasanlæg præcis som i dag,” påpeger Rune Ledgaard Sørensen.

De nuværende 17 medarbejdere hos Nordic Green Engineering fortsætter uændret i det nye ejerforhold. Salgsprisen oplyses ikke.

Fakta:
DBC har opkøbt rådgivningsvirksomheden Nordic Green Engineering.
Nordic Green Engineering er en privat, uvildig rådgivningsvirksomhed med kontor i Silkeborg.
DBC er i dag medejer af 12 biogasanlæg og anlæg under udvikling, det drejer sig om følgende biogasanlæg/barmarksprojekter:

  • Grauballegaard Biogas
  • Sindal Biogas
  • Outrup Biogas
  • Sønderjysk Biogas
  • Agri Energy Vrå
  • Vestjysk Biogas
  • Vrejlev Biogas
  • Langaa Bioenergi
  • Ikast Biogas A/S
  • RKB Bioenergi A/S
  • BioPark Brønderslev A/S
  • Biogas Thy

Juni-nummeret er på gaden

Regeringen og politikerne har fået øjnene op for biogas... - og viser stigende interesse for biogas i takt med ønsket om en grøn og forsyningssikker gas, der kan erstatte den fossile naturgas.
Derfor bobler optimismen, men vi er ikke i mål før rammebetingelserne forbedres, så investeringslysten i biogas fremmes.

Læs om de mange muligheder og tiltag inde i bladet og følg udviklingen på bioenergi.dk.
Her finder du de pdf'er og links der henvises til i bioenergiMAGASINET:

uffe jorgensen morsoe landbrugsraad2025

Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kommentaren

Kommentaren i bioenergiMAGASINET skrives af Søren Pind, formand forBiogas Danmark.

Et grønt samarbejde

Biogas Danmark er en vigtig samarbejdspartner for bioenergiMAGASINET

bioenergiMAGASINET april er online

Biogas er i bund og grund en god idé