bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Danmark er suverænt førende i Europa på biogas i gasnettet

evida grongasFoto: Evida

I Danmark har vi Europas grønneste gasnet. Intet andet land sender tilnærmelsesvis den mængde biogas i gasnettet pr. indbygger, som vi gør herhjemme. Resultatet følger af, at vi Danmark sender næsten al den producerede biogas i gasnettet. Samtidig ser vi en støt stigende vækst i biogasproduktionen herhjemme.

I en ny rapport gør Evida status på den grønne gas i gasnettet og på biogassens udvikling i resten af Europa. Den viser, at andelen af biogas i gasnettet ved udgangen af 2020 havde nået 21 procent mod 11 procent ved udgangen af året før.

- Siden de første biogasanlæg blev koblet på gasnettet i 2014 har vi allerede opnået, at en femtedel af naturgasforbruget er erstattet med biogas. Det er en udvikling, der er til at tage at føle på, og som er et solidt bidrag til at nå 70 procents CO2-reduktion i 2030, siger driftsdirektør i Evida, Søren Hylleberg Sørensen.

Og alt tyder på, at udviklingen vil fortsætte. Ifølge Energistyrelsens fremskrivninger dels af udviklingen i biogasproduktion, dels udviklingen i gasforbruget, kan vi forvente, at 40 procent af gasforbruget i 2025 vil være dækket af biogas.

I Europa stiger antallet af biogasanlæg og biogasmængderne også. Tyskland, Frankrig og Sverige er lande med stor biogasproduktion, som er i vækst, og tendensen er, at biogasproduktionen nu breder sig fra Nordvesteuropa til Østeuropa. I modsætning til i Danmark, hvor langt størstedelen af biogasproduktionen renses og sendes i gasnettet, bliver biogassen i andre europæiske lande primært brugt direkte – særligt til elproduktion.

Men selv om andre lande i absolutte mængder producerer langt mere biogas end herhjemme, så er Danmark suverænt førende i biogas i gasnettet målt pr. indbygger. European Biogas Association har opgjort, at Danmark i 2019 producerede 3,5 gange så meget biogas til gasnettet som nummer to, Sverige. Og ser man på den samlede mængde produceret biogas til gasnettet, sniger Danmark sig ind på en andenplads efter Tyskland og med Frankrig på tredjepladsen.

- At sende biogassen ud i gasnettet, som vi gør i Danmark, har den helt klare fordel, at gassen kan produceres ét sted og forbruges et andet. Det betyder, at vi har mulighed for at erstatte en langt større del af naturgasforbruget i flere sektorer med biogas. Den grønne omstilling af gasforbruget bliver altså nemmere at gennemføre, siger Søren Hylleberg Sørensen.

Læs publikationen "Har Danmark Europas grønneste gasnet?" her...

September-nummeret er i trykken

Biogassen har trods manglende politiske rammevilkår momentum lige nu....!
Nye investorer melder sig på banen og anlæggene investerer og forbereder sig til en fremtid, hvor biogas spiller en meget vigtig rolle både for landbruget og samfundet mod forsyningssikker grøn energi.
Læs inde i bladet om de progressive anlæg og ikke mindst de medarbejdere, der hver dag gør en stor forskel.
Magasinet udkommer 4. september 2026.

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET juni er online

Biogas er i bund og grund en god idé