bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Danmark er et foregangsland

Et lille land kan godt være stort og en vigtig inspirationskilde = Danmark

Danmark er foregangslandet indenfor biogas. Der blev gang på gang refereret til Danmark, som udviklingsmotoren for biometanbranchen på European Biomethane Week i Bruxelles den 14. og 15. oktober. Årets vigtigste konference for den europæiske biogasbranche.

Biogas er en home grown ressource, der i høj grad kan levere europæisk energiforsyningssikkerhed og løse CO2-udfordringer i de sektorer, der kun vanskeligt kan elektrificere.

Flere oplægsholdere efterlyste et bedre fungerende indre marked for biogas. Unionsdatabasen der er på vej måske i 2026, er et skridt i den rigtige retning, sagde nogle. Men over kaffen udtrykte markedsdeltagere skepsis overfor om Unionsdatabasen kommer til at virke.

Der er interesse for et grønt iblandingskrav på boliggassen i en række EU-lande. Der var flere opfordringer til et generelt EU-iblandingskrav på boliggassen. Et iblandingskrav vil bestemt hjælpe biogasudbygningen godt på vej mod EU-målet om 35 milliarder kubikmeter biometan i gassystemet i 2030.

Det hollandske energiministerium vil ikke acceptere importeret biogas til opfyldelse af et nationalt iblandingskrav, da importeret biogas ikke kan indregnes klimaregnskabet og heller ikke bidrager til den nationale forsyningssikkerhed.

Borgerprotester vanskeliggør biogasudbygningen generelt i EU, men er ikke et problem i Brasilien, fortalte oplægsholder fra Landbrugsministeriet i Sao Paolo i Brasilien. Biogasanlæggene bygges nemlig i forbindelse med sukkerfabrikker, der allerede fylder godt. Han inviterede europæiske biogasselskaber til Brasilien for at bygge masser af biogasanlæg – der er brug for dem!

Tak til European Biogas Association for to fantastiske konferencedage.

September-nummeret er i trykken

Biogassen har trods manglende politiske rammevilkår momentum lige nu....!
Nye investorer melder sig på banen og anlæggene investerer og forbereder sig til en fremtid, hvor biogas spiller en meget vigtig rolle både for landbruget og samfundet mod forsyningssikker grøn energi.
Læs inde i bladet om de progressive anlæg og ikke mindst de medarbejdere, der hver dag gør en stor forskel.
Magasinet udkommer 4. september 2026.

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET juni er online

Biogas er i bund og grund en god idé