bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Biogasproduktionen sætter ny rekord og dækker 40 procent af gasforbruget i 2022

De danske biogasanlæg leverede i 2022 mere end 800 millioner kubikmeter biogas og dækkede 40 procent af det samlede gasforbrug. Det gav en drivhusgasreduktion på 1,5 millioner tons CO2.

Danmark slog i 2022 alle hidtidige rekorder med en produktion på over 800 millioner kubikmeter biogas. Dermed dækkede biogas ikke mindre end 40 procent af det samlede gasforbrug i Danmark, hvilket gav en netto drivhusgasreduktion på 1,5 millioner tons CO2-ækvivalenter.

– Det er fantastisk, at Danmark i 2022 sætter en samlet rekord i produktionen af vedvarende energi – og samtidig præsterer individuelle rekorder for både vind, biogas og sol. Det betyder, at klimaaftrykket fra henholdsvis el- og gasforbrug nu begge er kommet ned på cirka 140 gram CO2 pr kWh, hvilket cementerer Danmarks position som et foregangsland i den grønne omstilling, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

Den stigende biogasproduktion betød, at biogasanlæggene også leverede en rekordhøj netto drivhusgasreduktion på 1,5 millioner tons CO2-ækvivalenter. Heraf udgjorde reduktion i metanudledningen fra husdyrgødning cirka 250.000 tons CO2-ækvivalenter.

Og potentialet er betydeligt større. Allerede fra 2027 kan netto drivhusgasreduktionen fra biogas komme op på 3,7 millioner tons CO2-ækvivalenter, heraf næsten 1 million tons i form af reduceret metanudledning fra husdyrgødning, der i fremtiden udsluses hurtigere til biogasanlæggene. Hertil kommer yderligere et klimapotentiale på mere end 1,5 millioner tons CO2 ved anvendelse af biogen CO2 fra biogas til CO2-lagring.

– Det er glædeligt, at statsministeren i sin nytårstale slog fast, at det ikke kun er vigtigt at sætte nye mål for den grønne omstilling, men at det i lige så høj grad handler om at komme i mål. Det er vigtigt at fastholde fokus på at få realiseret de forventede drivhusgasreduktioner, og på den front er biogasbranchen allerede i fuld gang og klar til hurtigt at levere markant større bidrag, fastslår Henrik Høegh.

 

henrik høegh 21 09 13Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

 

Fakta om biogas i Danmark i 2022

  • Samlet biogasproduktion: 800 millioner kubikmeter biogas, heraf 622 millioner kubikmeter leveret til gasnettet og ca 180 millioner kubikmeter leveret direkte til industri, kraftvarme mv.
  • Værdi af den naturgas, som biogassen har fortrængt: Ca 7,4 milliarder kroner.

September-nummeret er i trykken

Biogassen har trods manglende politiske rammevilkår momentum lige nu....!
Nye investorer melder sig på banen og anlæggene investerer og forbereder sig til en fremtid, hvor biogas spiller en meget vigtig rolle både for landbruget og samfundet mod forsyningssikker grøn energi.
Læs inde i bladet om de progressive anlæg og ikke mindst de medarbejdere, der hver dag gør en stor forskel.
Magasinet udkommer 4. september 2026.

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET juni er online

Biogas er i bund og grund en god idé