bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Biogasbranchen bliver til Biogas Danmark

En overvældende tilgang af såvel eksisterende som nye biogasanlæg har samlet biogassektoren i Biogas Danmark, der nu har en forstærket gennemslagskraft i debatten om den grønne omstilling.

Biogasbranchen har på sin generalforsamling besluttet at skifte navn til Biogas Danmark. Baggrunden er, at organisationen har oplevet en fordobling af medlemsgrundlaget på to år og dermed har samlet hele branchen.

– Det er glædeligt, at vi har opnået så massiv en opbakning gennem de seneste par år. Den store medlemstilgang betyder, at biogassektoren er blevet samlet. Dermed kan vi tale med stor vægt i eksempelvis den aktuelle debat om at lade investeringer i biogas medvirke til at sætte gang i økonomi og jobvækst i Danmark efter coronakrisen, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

Medlemstilgangen og navneskiftet kommer på et tidspunkt, hvor biogassektoren er godt på vej til at realisere et stort potentiale for at gøre den danske fødevareproduktion mere bæredygtig. Samtidig kan biogassen løfte nogle af de klimaudfordringer, som elektrificeringen har svært ved at klare – for eksempel en hurtig grøn omstilling af den tunge transport. Desuden har biogasproduktionen den fordel, at den både skaber grøn omstilling og permanente jobs i de danske yderområder, lyder budskabet fra Biogas Danmark.

 – Vi har gennem en årrække opbygget stor troværdighed i interessevaretagelsen i forhold til politikere, ministerier, styrelser og øvrige interesseorganisationer. Navneskiftet er et led i en strategi, der skal videreføre denne udvikling og skabe større synlighed og viden om den værdi, biogassen tilfører samfundet, siger Henrik Høegh.

Det er der behov for, da de færreste eksempelvis ved, at biogas forventes at udgøre over 30 procent af det danske gasforbrug fra 2023 – og dermed matcher elnettet, når det drejer sig om at reducere CO2-udledningen fra den energi, der leveres til forbrugerne.

Yderligere information, kontakt:
Formand Henrik Høegh, mobil 3012 3972, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Administrerende direktør Frank Rosager, mobil 4055 1014, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Om Biogas Danmark
Biogas Danmark er brancheorganisationen for alle med interesse i produktion, distribution og anvendelse af biogas samt cirkulær økonomi. Det gælder biogasanlæg og leverandører af biomasse, teknologi, service, rådgivning og finansielle løsninger. Biogas Danmark har 160 medlemmer. Mere info på biogas.dk

Juni-nummeret er udkommet

Foråret er typisk en tid, hvor biogasanlæggene har travlt med udvidelser og implementering af nye tiltag.
I år er ingen undtagelse og der er sket utrolig mange nye positive tiltag til at styrke biogasproduktionen.
Medarbejderne på biogasanlæggene gør en stor forskel i hverdagen, med deres innovative og progressive tilgang til jobbet.
Læs om de mange nye investeringer i fremtidens biogas og de dedikerede medarbejdere på anlæggene.
Magasinet udkommer 12. juni 2026.

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET april er online

Biogas er i bund og grund en god idé