Selvom mange landmænd kender til at levere husdyrgødning, dybstrøelse og anden biomasse til biogasproduktion er der fortsat mange der skal oplyses og forstå, at det ikke kun handler om det der kommer bagud af dyrene.
Vi skal også have gang i, at få al anden biomasse leveret ind til biogasproduktionen, såsom efterafgrøder, stubrester og andet materiale. Med andre ord vi skal have samlet al biomasse på jorden og i landbrugsproduktionen op, så vi kan producerer så megen grøn gas som muligt, til gavn for samfundet og landmandens økonomi samt miljøet og klimaet. Men også forsyningssikkerheden hvor biogas frigør os fra fossil naturgas.
Biogasanlæggene ønsker biomasser med højt tørstofindhold til at supplere især gyllen med, når der skal produceres metan.
Også afgrøder herunder halm som ikke er foderegnet kan anvendes til biogasproduktion.
Derfor vil det animalske landbrug og planteavlerne spille en stadig større rolle i forsyningen af biomasse til grøn gasproduktion.

bioenergiMAGASINET havde fornøjelsen af at være moderator og indleder til et spændende sceneprogram med titlen "Fremtidens landbrug": Værdikæder - Innovation - Og grøn omstilling.

Emil Agdal, FREMSYN, var næste mand på scenen og han kunne fortælle hvordan man på biogas-virksomhedens to biogasanlæg har etableret samarbejde med omegnens landmænd.
Han fastslog, at landbrug og biogas er afhængige af hinanden, og at det handler om at gøre den fælles kage større, således både landmand og biogasanlæg får en fornuftig forretning af et samarbejde.

Anders Andersen, SPIRAS, fortalte tilhørerne om status på Grøn Trepart og forventningerne efter fuld implementering. Han fastslog at biogas og landbrug er forbundne kar, og at man derfor skal indgå partnerskaber, som giver værdi for begge parter.

Ulrik Kragh, BJ-Agro, er leadpartner på et GUDP projekt, hvor man sår efterafgrøder for efterfølgende at levere disse til netop biogasproduktion.
Han kunne fortælle om de første to dyrkningsår og han fremlagde de foreløbige resultater, som ser lovende ud.
Formålet med forsøget er at øge nyttiggørelsen af efterafgrøder til biogas, og derigennem reducere behovet for fossilt naturgas.
At få to afgrøder ud af hver sæson, binde kvælstof, reducere lattergas, øge biogasproduktion.
Og sidst men ikke mindst at det samlede regnestykke, reducerer kvælstof, skaber bedre økonomi og reducerer drivhusgasser.
Ingen tvivl om, at ovenstående emner kan være med til at øge dækningsbidraget i planteavlen og det samlede landbrug og skabe værdi med hensyn til at undgå fremtidige klimaafgifter i landbruget.
Derfor er det vigtigt, at landbrug med animalsk produktion, men også planteavlerne starter med at kontakte de lokale biogasanlæg for at indgå samarbejdsaftaler med dem.

Vi bringer en større reportage fra de spændende indlæg i februar udgaven af bioenergiMAGASINET... - tegn et abonnement her.