bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Biogas Task Force rapport viser der er behov for yderligere initativer

Energistyrelsen har offentliggjort en række analyser, som blev sat i gang i forlængelse af energi-forliget fra 22. marts 2012, herunder rapporten fra en særlig Biogas Task Force, som skulle vurdere, om der er kommet den ønskede udbygning eller der er behov for yderligere politiske initiativer. Analysen viser, at de forbedrede rammevilkår bliver meget hurtigt udhulet på grund af manglende pristalsregulering og aftrapning af støtten.

- Der er ikke behov for højere tilskud, men at værdien af energiforliget sikres gennem en pris-talsregulering og fjernelse af aftrapningen, ellers vil der ikke komme gang i den ønskede udbygning, siger Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas.

Rapporten viser endvidere, at markedet for afsætning af biogas til kraftvarme er under kraftigt pres på grund af færre driftstimer og et ønske hos varmekunderne om at skifte fra kraftvarme til afgiftsfri sol- eller biomassevarme. Med energiforliget er der åbnet op for, at biogassen i stedet kan distribueres via naturgasnettet og dermed lagres og bidrage til stabilisering af det fremtidige VE-baserede energisystem. Analysen viser imidlertid, at tilslutningsomkostningerne for at levere biogas på gasnettet er meget høje.

- Det er meget positivt, vi gennem den tilskudsmæssige ligestilling nu kan nyttiggøre biogas via gasnettet frem for kun i de lokale kraftvarmeværker. Det er imidlertid nødvendigt, der kommer lige vilkår for adgang til gasnettet med reglerne for levering af el, så det ikke er biogasproducenten der skal betale fremtidssikringen af gasinfrastrukturen, siger Aksel Buchholt.

Task Force rapporten vurderer, at biogasproduktionen vil blive fordoblet fra nuværende ca. 4 PJ. Det vil imidlertid kun sikre realisering af under en tredjedel af målet fra Grøn Vækst aftalen fra 2009 om at udnytte halvdelen af husdyrgødningen til energi.


Yderligere oplysninger:
Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas, mobil 2040 9985.
Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder, Brancheforeningen for Biogas, mobil 2724 5967.

September-nummeret er i trykken

Biogassen har trods manglende politiske rammevilkår momentum lige nu....!
Nye investorer melder sig på banen og anlæggene investerer og forbereder sig til en fremtid, hvor biogas spiller en meget vigtig rolle både for landbruget og samfundet mod forsyningssikker grøn energi.
Læs inde i bladet om de progressive anlæg og ikke mindst de medarbejdere, der hver dag gør en stor forskel.
Magasinet udkommer 4. september 2026.

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET juni er online

Biogas er i bund og grund en god idé