bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Biogas som drivmiddel til transport

Afgiften på biogas til transport skal ned, hvis det står til det fynske energiselskab NGF Nature Energy.

Direktør Ole Hvelplund Nature Energy opfordrede i sin tale i forbindelse ved indvielsen af anlægget Biogas Nordfyn i fredags den fremmødte Klima og Energiminister Lars Chr. Lilleholt til at sætte afgiften på biogas til biler sat ned.
Især den tunge transport skal ifølge direktøren køre på biogas fremadrettet!

Biogas varmer nu 6.000 husstande på Nordfyn op.

- Det er på tide, at vi får den grønne omstilling til at ske på biogas, ligesom vi gjorde i fordumstider på el. El er vigtigt, men gas er altså også en vigtig energikilde i vores samfund, siger Ole Hvelplund til BioenergiMAGASINET.

Anlægget Nordfyn skaber arbejdspladser og vækst på Nordfyn og nye grønne muligheder for de lokale landbrug.
Det avancerede biogasanlæg er ét af de fire anlæg i Jylland og på Fyn, der fra slutningen af 2016 og med i alt 45 mio. kubikmeter biogas vil gøre Nature Energy til Danmarks største producent af grøn gas til naturgasnettet.

Fakta om anlægget
• Fælleseje mellem Nature Energy, den landmandsejede leverandørforening Nordfyns Biogas A.m.b.a. (34 andelshavere) og Xergi
• Værdi af ca. 170 mio. kr. og er leveret af Xergi, der ejer 10 % af anlægget
• En af de største investeringer på Nordfyn
• Har modtaget anlægsstøtte på ca. 29,7 mio. kr. fra statens biogaspulje
• Kan årligt aftage og behandle ca. 300.000 ton biomasse
• 75% af denne er gylle fra kvæg, svin og mink fra lokale leverandører, tilknyttet Nordfyns Biogas
• Den øvrige biomasse kommer fra bl.a. dybstrøelse, organisk affald fra industrien og energiafgrøder.
• Al biogas fra anlægget opgraderes, dvs. renses for CO2, vand og svovl, så den får samme kvalitet som naturgas men altså ikke indeholder CO2
• Samlet vil anlægget årligt producere 10 mio. kubikmeter opgraderet biogas
• Gassen sælges via Nature Energy under navnet BioGas
• Gassen kan dække varmebehovet hos ca. 6.000 husstande
• Der bruges ca. 16 mio. m3 gas årligt i Nordfyns Kommune. En stor del af kommunens bygninger er således også gasfyrede – ved køb af grønne certifikater kan kommunen reelt sikre, at den grønne energi bruges helt lokalt og støtter op om kommunens klimastrategi
• Anlægget beskæftiger 3 tekniske medarbejdere samt 6 fuldtidsansatte chauffører, der henter gyllen til anlægget og fragter gødning i form af afgasset gylle retur til landmændene
• De ansatte er fortrinsvist fra lokalområdet
• Anlægget er det første i drift af Nature Energys 2 fynske anlæg. Det andet fynske anlæg ligger på Midtfyn. Dette anlæg indvies i foråret 2016.

Juni-nummeret er udkommet

Foråret er typisk en tid, hvor biogasanlæggene har travlt med udvidelser og implementering af nye tiltag.
I år er ingen undtagelse og der er sket utrolig mange nye positive tiltag til at styrke biogasproduktionen.
Medarbejderne på biogasanlæggene gør en stor forskel i hverdagen, med deres innovative og progressive tilgang til jobbet.
Læs om de mange nye investeringer i fremtidens biogas og de dedikerede medarbejdere på anlæggene.
Magasinet udkommer 12. juni 2026.

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET april er online

Biogas er i bund og grund en god idé