bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Bæredygtig biomasse skal varme københavnerne

Bæredygtig biomasse er vejen mod CO2-neutralitet i København.

Sådan lød det fra blandt andre teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, da Hofor torsdag tog første spadestik til kraftværksblok Bio4, der skal stå klar til varme københavnerne fra 2020.
Sikkerhedssko og sorte kontorsko gik rundt mellem hinanden på et lag af træflis, da HOFOR torsdag havde inviteret til første spadestik på selskabets kommende kraftværksblok Bio4. Spadestikket blev taget i fællesskab af Københavns overborgmester Frank Jensen (S), bestyrelsesformand i Hofor Leo Larsen og Morten Kabell (EL), der både er teknik- og miljøborgmester i København og bestyrelsesformand for CTR, der er et varmetransmissionsselskab for fem hovedstadskommuner.
I 2020 skal Bio4 afløse den kulfyrede blok 3, og det vækker politisk glæde.

- Vi får det fossile væk, og det er utroligt vigtigt for at kunne nå vores mål om CO2-neutralitet. Det er vigtigt for, at vi kan leve op til vores målsætninger om at være den grønneste storby i verden. Samtidig bevæger os mod mere effektiv og billig varme til københavnerne, slog Morten Kabell fast i sin tale, inden han var med til at tage det første spadestik, og derefter plantede et træ.
Træet vil senere blive placeret på toppen af den nye blok og er samtidig symbol på, at det nye værk benytter biomasse, der skal overholde krav om blandt andet løbende genplantning af skoven og beskyttelse af biodiversitet efter de gældende krav i den danske brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse. Ved at stille krav til biomassen er de otte kommuner, der ejer Hofor, herunder Københavns Kommune, med til at motivere leverandører til at producere bæredygtigt.
Leo Larsen slog i sin tale fast, at hvor man før har talt om kraftvarmeværker, så er det måske mere passende at tale om Bio4 som et varme-kraftværk. Nøgleordet i opbygningen er nemlig fleksibilitet. Det betyder, at elturbinen kan bypasses, når der produceres nok el på for eksempel vindmøller.

- Fleksibiliteten er vi nødt til at have for at få mest ud af det mix af energi, vi har, lød det fra bestyrelsesformanden.
Han kunne under sin tale kigge over på forbrændingsanlægget Amager Bakke, der er ved at blive bygget som en af de nærmeste naboer til Amagerværket. Og ligesom på Amager Bakke bliver Bio4 også tilgængeligt for offentligheden. På vej mod toppen 40 meter oppe vil besøgende kunne se direkte ind på varmeproduktionen.
Bio4 kommer til at mindske CO2-udledningen fra Amagerværket med cirka 1 million tons årligt.

Kilde: Dansk energi.dk.

Næste nummer udkommer 6. november

Folketinget åbnede i år 6. oktober. Første punkt var oplæg til en ny Finanslov, som desværre ikke bruger megen tid på omstilling af den fossile energi.
Trods glæden over stigende biogasproduktion afsættes/anvendes hovedparten af den grønne gas i udlandet..!
Biogas fortjener bedre og forbedrede rammevilkår, hvorfor forhåbningen er at man fra politisk hold vil fokusere på dette vigtige område.
Læs om de mange innovative biogasanlæg og medarbejdere, der sikrer en fortsat udviklingen af biogasanlæggene

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET september er online

Biogas er i bund og grund en god idé