Den nye regeringsgrundlag med klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa i spidsen for energiområdet satte ret hurtigt fokus på øget elektrificering, hurtigere udbygning af vedvarende energi som havvind samt en markant styrkelse af det pressede elnet for at fremme den grønne omstilling.
Der er igangsat en akutplan for elnettet, og nettilslutning skal fremover prioriteres efter system- og samfundsværdi for at undgå flaskehalse.
Politisk er det jo positivt, men der er mange flaskehalse, der skal italesættes og løses.
Elnettet er ikke gearet til den eksplosive vækst i elbiler og varmepumper, ligesom de store datacentre forbruger enorme mængder strøm.
Strømmen produceres i Vestdanmark, men forbruges mest i Østdanmark, det vil sige elnettet er under stor belastning og skal udbygges, det tager tid og koster mange pengen.
Udbygningen kræver massive investeringer og tager mange år.
Bureaukrati og langsomme godkendelser, herunder miljøgodkendelser og klagesager forsinker havvind og solcelleparker. Ofte fordi lokale protester og borgere og kommuner blokerer projekter på land.
Som alle ved spiller vejrliget ind på produktionen da sol og vind ikke leverer strøm på vindstille, overskyede dage.
Har vi glemt biogassen?
Adspurgt siger de fleste politikere, at vi skal producere mere biogas end i dag.
Men tale alene gør det ikke.
Som alle der læser bioenergimagasinet og arbejder med biogas til hverdag ved, så kan biogas bruges i gasmotorer eller gasturbiner, som producerer både el og fjernvarme.
Dette kan ske i form af de afskrevne gasmotorer som bla. står på de decentrale kraftvarmeværker og gasdrevne kraftvarmeværker.
De kunne med fordel producere strøm, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser?
Biogas er effektiv til balancering af elnettet, da man hurtigt kan starte op og lukke ned igen, afhængig af behov og prissætning.
Det politiske mål for Danmark er, at biogasproduktion og det nationale gasforbrug skal balancere fuldstændigt, så gasnettet er 100 procent grønt i 2030.
Derfor mangler vi som mange gange antydet politisk handling, så vi kan få skabt rammevilkår, der sikrer udbygning af biogasproduktionen NU…!
På positiv siden kan nævnes, at biogasanlæggene i dag investerer og udbygger i tiltro til fremtiden og produktionen overstiger alle forventninger med hidtil største produktion her i 2026.
Biogassen dækker i gennemsnit knap 40 procent af det samlede danske gasforbrug på årsbasis.
Produktionen har netop sat en historisk milepæl i juli 2026, hvor den leverede grønne gas for første gang dækkede 100 procent af månedens samlede nationale gasforbrug (kilde Evida).
Biogasanlæggene forbedrer sig på mange parametre med nye råvarer (halm, dybstrøelse, græs mm.), ny teknologi og bedre udnyttelse af tilgængelige råvarer samt afsætning af synergi produkter fra biogasproduktionen.
Økonomien på de enkelte anlæg er i mange tilfælde presset, men innovationskraften og viljen er med til at finde nye veje mod højere produktion og dermed bedre bundlinie.
Ledelse og dygtige medarbejdere
Dygtige medarbejdere og god ledelse på biogasanlæggene er alfa omega for en fortsat positiv udvikling mod mere og bedre.
Derfor er der ingen tvivl om at de stadig større biogasanlæg fokuserer på optimal og synlig ledelse.
Ledelse på et biogasanlæg er afgørende, fordi produktionen forbinder kompleks biologi, tung industri, strenge miljøkrav og et volatilt energimarked.
God ledelse sikrer også balancen mellem sikkerhed, effektivitet og god kemi med lokalsamfundet.
Men god ledelse handler også om management i forhold til medarbejderne, hvor den daglige trivsel og arbejdsglæde prioriteres.
Her i magasinet har vi haft megen fokus på netop medarbejdere og den forskel de gør i hverdagen på de enkelte biogasanlæg.
Ved at motivere medarbejderne og skabe arbejdsglæde og lyst til at gøre en forskel for den enkelte, er ledelsen med til at sikre at alle led i kæden på et biogasanlæg trækker i samme retning.
Dette kan du bla. læse om i de portrætter vi bringer af medarbejdere her i bioenergiMAGASINET.
Fremtiden for biogas i Danmark
Ingen tvivl om, at landbrug og biogassektor spiller på samme bane og har fælles interesser.
Ifølge Biogas Danmark forventes sektoren at bidrage med en reduktion på 2,6 millioner tons CO₂ i 2030 og op mod 6,1 millioner tons i 2050.
Reduktionen sker primært, fordi anlæggene opsamler den kraftige drivhusgas metan direkte fra husdyrgødningen, før den lander på markerne.
Desuden udrulles nye teknologier til halmforbehandling, som gør det muligt at udnytte landbrugets enorme mængde af resthalm og afgrøderester mm.
Spørgsmålet lige nu er, hvor stor den nuværende fokus og debat fra tænketanke om, at biogas ikke må fastlåse Danmark i en intensiv, animalsk landbrugsproduktion, men skal omstilles i takt med en mere plantebaseret fremtid, vil få på landbrugets fremtid.
Mit håb er, at landbrug og biogas i fremtiden vil smelte endnu tættere sammen.
De kunne gå fra at være to separate sektorer til at indgå i et samlet og lukket, cirkulært kredsløb, hvor landmanden både er leverandør af restprodukter og aftager af højteknologisk gødning. Ganske som det foregår mange steder rundt i landet allerede.
Opsamling af metan ved kilden, sker på landbruget bla. ved hurtig udslusning af gyllen, hvorfor fremtidens stalde skal designes til, at gylle sluses ud med det samme.
Det minimerer metantab i stalden og sender den friske, energirige gylle direkte til biogasanlægget.
Ved at afgasse gyllen fjerner landbruget sin største kilde til drivhusgasser, hvilket bliver afgørende for landmandens CO₂-regnskab og eventuelle CO₂-afgifter. som landbruget naturligvis skal kompenseres for.
Det handler naturligvis om at producere fødevarer først til gavn for en stigende verdensbefolkning, hvorfor afgrøder som man ikke kan anvendes til human ernæring skal udfases (det sker allerede).
Landbruget skal levere millioner af tons resthalm og dybstrøelse og dermed meget mere end idag.
Ny forbehandlingsteknologi gør det muligt at omsætte de svære halmfibre til gas. Dette område skal udvikles teknologisk.
Der skal satses meget på efterafgrøder og landmændene vil i højere grad dyrke målrettede efterafgrøder, som opsamler kvælstof om efteråret som efterfølgende høstes som biomasse.
Præcisionsgødning og recirkulering samt lugtfri gødning gør at landbruget genanvender husdyrgødningen og ikke skaber gener for miljøet og omgivelserne.
Den afgassede gylle, som landmanden får retur, lugter markant mindre og optages bedre af planterne.
Fremtidens biogasanlæg fungerer som bioraffinaderier. De adskiller gyllen i en tør del (rig på fosfor) og en flydende del (rig på kvælstof).
Vi har gennem mange år talt og skrevet om designergødning, nu er det muligt og det gør det muligt for landmanden at gøde med præcision og reducere behovet for importeret kunstgødning.
Nye indtægtskilder for landmanden er Grønne certifikater, som gør det muligt for landbruget ikke kun tjene penge på kød og korn, men også på at levere dokumenterede CO₂-reduktioner via deres biomasse.
Sidst men ikke mindst kan man håbe på at flere fremtidige anlæg vil være ejet som andelsselskaber af landmændene selv, hvilket holder værdierne i lokalområdet og skaber grobund for indtjening for landbruget udover fødevareproduktionen.
Som faglært landmand, landbrugstekniker og journalist indenfor landbruget gennem mere end 25 år, ser jeg en positiv fremtid for landbrug og biogasanlæg i samspil, til gavn for biogasanlæggene, landbruget, miljøet og den danske energiforsyning, da biogas sikre os frigøres far andre landes råvarer.
Men det kræver at vi står sammen som én branche og taler med én stemme over for det omgivende samfund og de politiske beslutningstager i dette land.
Kommunikation og dialog er utrolig vigtig så vi får borgerne i dette land fortalt om landbrugets og biogassens fortræffeligheder.
