bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Ny regering lover godt for biogas og bioenergi..?

Hvis man turde tro på alle de positive tilkendegivelser til især biogas, som Folketingskandidaterne gav udtryk for under den netop overståede valgkamp, kunne man fristes til, at tro at der vil ske en markant oprustning og produktionsudvidelse af biogasproduktionen i Danmark.

Men, men... - uden at være pessimist, har vi vel oplevet dette før.
Man lover meget og måske mere end der er grobund for i en valgkamp, hvor det handler om at kapre støtter og endelig vælgere, så ens politiske karriere kan begynde eller fortsætte.
Men når det handler om konkrete tiltag bliver billedet ofte lidt mere kompliceret og den ønskede handling bag ordene mere langsommelig.

Efter energikrisen (udløst af olieembargoer og prisstigninger i Mellemøsten begyndende i september 2021 og varede til foråret 2023) var der bred politisk enighed om at øge biogasproduktionen for at gøre Danmark uafhængig af importeret gas.
Målsætning om 100 procent grøn gas i 2030 forventes fastholdt, men Trepartsaftalen er jo ikke udmøntet endnu og de lovede nye rammevilkår har stadig ikke set dagens lys, selvom vi i august 2025 blev lovet at de var lige på trapperne.
Så gik der Kommunalvalgkamp i arbejdet og nu Folketingsvalg.
Diskussionen om at udfase gasfyr er on going fordi faktum er, at ikke alle har et godt alternativ til naturgas også selvom det kunne være muligt at tilføre biogas til disse kunder.

Lige nu står tingene lidt stille i biogasbranchen, selvom der stadig pågår investeringer og udvidelser på eksisterende anlæg.
En af udfordringerne er fortsat, at opførelsen af nye biogasanlæg ofte fører til lokale diskussioner om lugt og transport. Naboer til anlæg kan være både kritiske, men også positive, så det kræver modige lokale politikere, der har langt lys på, som kan manøvrere i dette ”farvand” og kan se at fremtidens energiforsyning skal være biogas.
Man kan håbe på, at vi nu er i mellem valgperioder og derfor vil opleve flere godkendte placeringer af biogasanlæg i den kommende periode.
Vi er mange der efterlyser hurtigere politisk handling og bedre rammevilkår for at sikre støttefri biogasproduktion.

I dette magasin har vi megen fokus på ny teknologi, procesoptimering og udvidelser af kapacitet på eksisterende biogasanlæg.
Produktionsoptimering giver bedre økonomisk output, hvorfor det er et vigtigt fokusområde.
Der er mange lavthængende frugter ved at optimere biogasproduktionen (herunder at få begrænset metantabet).
Også afledte produkter fra biogasproduktionen er et fokusområde som skal anerkendes.
Ovenstående indsatsområder kan afhjælpes, hvis vi tør og vil dele viden med hinanden.
Derved kan vi kan optimere til gavn for det enkelte anlæg og helheden.

Samarbejdet mellem landbrug og biogasproduktionen er et vigtigt element både for den grønne omstilling og frigørelsen fra fossil gas, men også for landbruget i forbindelse med den grønne trepartsaftale.
Den Grønne Trepart er indtil videre ”fugle på taget”, men målsætningen er jo omlægning af det danske landskab, et forbedret vandmiljø og indførslen af en CO₂-afgift på husdyrenes udledninger.
Balancen er svær, da man samtidig ønsker at Danmark skal bevare et konkurrencedygtigt landbrug
Samarbejdet mellem landbrug og biogasproduktionen er derfor som nævnt et vigtigt element både for biogasproduktionen, men også for landbruget.
Vi tænker mere samarbejdet skal ses som et partnerskab, hvor man så at sige gør kagen større og derved kan skabe gevinst for begge parter.

Næste nummer udkommer 6. november

Folketinget åbnede i år 6. oktober. Første punkt var oplæg til en ny Finanslov, som desværre ikke bruger megen tid på omstilling af den fossile energi.
Trods glæden over stigende biogasproduktion afsættes/anvendes hovedparten af den grønne gas i udlandet..!
Biogas fortjener bedre og forbedrede rammevilkår, hvorfor forhåbningen er at man fra politisk hold vil fokusere på dette vigtige område.
Læs om de mange innovative biogasanlæg og medarbejdere, der sikrer en fortsat udviklingen af biogasanlæggene

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET september er online

Biogas er i bund og grund en god idé