Vi har et stort overskud af halm, der kan bringes i anvendelse her og nu, sagde halmleverandørernes formand Hans Stougaard		Udnyttelse af halm til biogas giver masser af grøn energi og en stribe andre miljøfordele, lød det fra Bruno Sander Nielsen.		En god energipolitik er stabil og langsigtet, fastslog Thomas Danielsen (V).

Politikerne skal skabe en langsigtet biomasse- og energipolitik, så vi får mulighed for at udnytte en gigantisk halmressource, der for alvor kan sætte gang i Danmarks grønne omstilling.
Og halm i biogas har et enormt potentiale, lød budskabet ved en temadag om halm på Christiansborg

Både halmbranchen og energibranchen har behov for at få nogle sigtelinjer for, hvordan halm skal udnyttes til biogas, etanol og andre formål. Desuden skal politikerne sikre de langsigtede rammer om energipolitikken, så investorerne kan gå ind i nye investeringer i anlæg, der udnytter halm til grøn energi, eksempelvis biogas.
Det var nogle af de centrale budskaber, der kom frem ved en temadag om halm den 25. april på Christiansborg. Konferencen var arrangeret af Foreningen Danske Halmleverandører i samarbejde med Teknologisk Institut og Innovationsnetværket for Biomasse.
”Vi har et stort overskud af halm i størrelsesordenen 1,5 – 2,5 millioner tons halm, der kan bringes i anvendelse her og nu. Når vi har placeret konferencen her på Christiansborg, er det selvfølgelig i håbet om at få politikerne i tale om emnet,” sagde halmleverandørernes formand Hans Stougaard i sin indledning.

Halm får en vigtig rolle
Thomas Danielsen, formand for Folketingest energiudvalg, fortalte, at regeringen har nedsat en energikommis-
sion, der skal se på, hvordan Danmark kan sikre sig en stabil forsyning af CO2-neutral biomasse til at sikre en høj forsyningssikkerhed og brændstof til transportsektoren.
”Energikommissionen skal fastslå, hvordan vi når vores mål så omkostningseffektivt som overhovedet muligt, og vi forventer, at biomasse – herunder også halm – kommer til at spille en vigtig rolle,” fastslog Thomas Danielsen.

Enormt potentiale i halm til biogas
Halm har potentiale til at kunne udnyttes til både energi og fremstilling af materialer. Men der vil være ekstra store gevinster at høste, hvis Danmark udnytter halmen til biogas, fortalte Bruno Sander Nielsen fra Brancheforeningen for Biogas.
Biogasproduktionen er aktuelt på vej op mod 300 millioner kubikmeter metan, men hvis potentialet for afgasning af husdyrgødning og halm udnyttes fuldt ud, kan Danmark producere op til 1,5 milliarder kubikmeter biometan.
”Hvis vi udnytter halmen til biogas, har vi en fremskrivning, der viser, at biogas omkring 2040 vil kunne erstatte det forventede forbrug af naturgas som brændstof i transportsektoren og industrien. Udover at fortrænge fossile brændstoffer vil det medføre en lang række sidegevinster i form af recirkulering og bedre udnyttelse af næringsstoffer i planterne, mindre udvaskning til vandmiljøet og markant mindre udledning af drivhusgasser fra landbruget. Samtidig beriger vi jorden med humus i form af svært omsætteligt kulstof i gødningsproduktet fra biogasanlæggene,” fastslog Bruno Sander Nielsen.

Der er halm nok
I de seneste måneder har der været lidt diskussion om, hvorvidt der er nok halm til både biogas og eksempelvis etanol-produktion på Maabjerg-værket ved Holstebro. Ved konferencen på Christiansborg var der bred enighed om, at den uudnyttede halmressource er stor nok.
”Det lyder på debatten som om, der er rigeligt med halm. Vi er i et biogasmarked, der formentlig skal 20-dobles over de næste 30 år, så der kan vi godt få brug for halmressourcen. Hvis etanol-anlægget på Maabjerg-værket kommer, og kraftvarmen også aftager halm, ja så er halmleverandørerne i den bedste af alle verdener. Egentlig synes jeg ikke der er den store konflikt i det. Men der vil være biogasanlæg, som kommer i nærheden af Maabjerg-værket, og derfor må det være sådan, at der ikke sker en særlig reservation af halmen til for eksempel etanol,” sagde Hans Duus Jørgensen fra NGF Nature Energy.

Vil droppe PSO-afgift
Deltagerne ved konferencen efterlyste en afklaring om PSO-afgiften, som er i strid med EU-reglerne. Samtidig efterlyste deltagerne en afgifts- og tilskudsanalyse, der skal komme med anbefalinger til et nyt system til finansiering af den grønne omstilling.
Et par uger senere – kort før Bioenergi Magasinets deadline – kom så de første dele af afgifts- og tilskudsanalysen. Væsentligste nyhed er, at regeringen vil droppe PSO-afgiften, fordi det vil være billigere for samfundet at finansiere støtten til den grønne energiproduktion via bevillinger på finansloven og dermed primært via personskatterne.

Årlige finanslovsforhand-linger om grøn energi?
Konsekvenserne for anvendelsen af halm til biogas kendes endnu ikke. Det bliver måske mere klart, når de resterende delanalyser bliver offentliggjort ”hurtigst muligt”. Desuden har regeringen lovet at komme med konkrete forslag til, hvordan man vil finansiere den grønne omstilling ”inden længe”.
I Dansk Industri er man positive over for at flytte PSO-afgiften over på finansloven, men samtidig peger DI-direktør Tine Roed på, at det er vigtigt, at der skabes ro om den grønne omstilling. Underforstået, at det kan blive vanskeligere, hvis støtten til grøn energi skal forhandles ved de årlige finanslovsforhandlinger.

Efterlyser langsigtet energipolitik
Tilbage i fællessalen på Christiansborg den 25. april understregede formanden for Folketingets energiudvalg, at energipolitikken skal være stabil og langsigtet.
”Der er behov for at kigge fremad og kigge langt. Det er afgørende for god energipolitik, at vi ikke har så meget hovsapolitik,” konstaterede Thomas Danielsen.
Det budskab var han ikke alene om. Budskabet til politikerne var, at der ikke er ret lang tid til 2020, og nu mangler der politiske rammer frem mod 2050.
”Det er vigtigt, at energipolitikken ikke skifter, hver gang vi får et nyt regeringsparti. Vi står med nogle meget lange investeringshorisonter på 20-30 år, og realiteten lige nu er, at vi faktisk ikke kan se, hvad der kommer til at ske efter 2020,” sagde Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn.

Fællessalen på Christiansborg var fyldt godt op, da halmleverandører, energibranche og politikere mødtes for at diskutere, hvordan Danmark kan blive bedre til at udnytte et stort overskud af halm.