Som det fremgår i dette halmtema er der mange muligheder for forbehandling af halm til biogas-produktion. Men det er vigtigt at tage udgangs-punkt i lokale forhold på og omkring biogasanlæggene for at få det optimale udbytte af en investering.

 Som nævnt tidligere (i januar udgaven) her i magasinet har et projekt omkring effektivisering af de eksisterende biogasanlæg iværksat med hjælp af Biogas Task Force resulteret i en fyldestgørende rapport (”Kortlægning af hensigtsmæssig placering af biogasanlæg”).
Projektets formål var at udvikle og effektivisere biogasproduktionen med henblik på at forbedre økonomien i de enkelte anlæg og øge produktionens bidrag til at opfylde klima- og energipolitiske mål.
Målet skal nås gennem dokumentation af driftsresultater, forbedring af videngrundlaget for produktionen og en bedre videndeling i branchen.
Projektet fokuserede derfor på at forbedre gasudbyttet af anvendte biomasser og nedsætte produktionsomkostningerne.

Gaspotentialet stiger proportionalt med en længere udrådningstid, hvorfor biogasanlæggene satser på at forøge reaktorkapaciteten.

Vi skal have tørstofprocenten op
Tendensen går mod længere udrådningstid på mange anlæg og mere halmiblanding, ifølge Karl Jørgen Nielsen PlanEnergi, som var deltager i projektet.
Halmiblanding medfører højere tørstofindhold i gyllen og samtidig får man mulighed for at få fremmedlegemerne sorteret fra allerede inden gyllen kommer i reaktoren, en stor fordel for driften på et biogasanlæg.
Som det fremgår af planchen ovenfor har udrådningstiden/opholdstiden stor betydning for produktionen af metan. Og som det ligeledes fremgår af planchen er halm i forskellige afskygninger absolut topscorer.
Hvis man iblander ca. 2.460 kg ensileret halm med 30% ts og anvender en omrøreeffekt svarende til 7,5 kW uden recirkulering er det muligt at hæve tørstofprocenten fra 5,9 til 8,1% og den flydende masse er let at blande op i rågyllen.

Halmen skal knuses og opblødes
Hvis man knuser/moser halmen gennem hulsold, giver det alt andet lige en nemmere opblanding i væsken efterfølgende.
Men undersøgelsen viste også, at vi stadig mangler at undersøge til bunds hvilke halmtyper, der er mest optimale.
Derfor var konklusionen måske naturligt, at man anbefalede dybstrøelse, da det fortsat er en omkostningsfri råvare.
I rapporten (Kortlægning af hensigtsmæssig placering af biogasanlæg, se hele rapporten på bioenergi.dk) kvantificeres og kortlægges de tilgængelige biomasser og her indgår gylle, dybstrøelse og fast gødning, halm, græs fra naturarealer og organisk affald.

Der er mange kvaliteter af halm
Rapporten fremhæver vigtigheden af, at udnytte de mange kasserede/våde halmballer, wrapballer og frøgræs som med fordel kan bruges.
Og som tidligere nævnt husk dybstrøelse er billigere at anvende.
Hvis biomassen er opblandet når den ankommer til anlægget er der mindre risiko for fremmedlegemer m.v.
Spørgsmålet er jo selvfølgelig om ”gevinsten” er stor nok, til at den kan deles mellem landmand og biogasanlæg, så begge får noget for indsatsen?

"Husk... bare 1% mere TS ved indgang til anlægget ved et 1000 tons anlæg kan øge nettogevinsten med 1 mio. kr., så der er virkelig noget at gå efter"

siger Kurt Hjort Gregersen fra AgroTech
(han har beregnet på økonomien i de deltagende anlæg)

Flere biogasanlæg har indført et afregningssystem baseret på et såkaldt bonus/strafsystem som skal afspejle, at halm har en værdi. Men ifølge de foreløbige resultater fra den kommende rapport er dette ikke nok.
Man skal også have undersøgt om ensilering af tør halm kræver tilsætning af væske og kan det være andet end vand?
Af andre mulige råvarer til biogasproduktion kan nævnes afgasset biomasse, frisk biomasse som grønt græs, affald som valle mm.

Teknologisk udvikling i fuld gang
De nye teknologier til forarbejdning af halm står nærmest i kø og biogasanlæggene skal se sig godt for, inden man træffer en beslutning om hvilket anlæg, der passer til konkrete forhold!
Henrik B Møller AAU (Århus Universitet) har i samme projekt kigget på teknologier til behandling af halm (se januar udgaven og bioenergi.dk).

Konklusioner i projektet ved forarbejdning af halm
Energiforbrug spænder fra 70-150 kwh/ton i halm og 9-23 kwh/ton i dybstrøelse.
Det udgør maks. 5% af gasudbyttets energi.
Effekten på biogaspotentialet afhænger af opholdstid ved > 40 dages minimal effekt af mekaniske metoder, biologiske/kemiske har effekt ved lang opholdstid.
Nedbrydningsevne af halm varierer meget, der må derfor forventes tilvænningstid. Spørgsmålet er om vi skal vi pode fra anlæg der er effektive til mindre effektive anlæg?
Opblandings/flyde/synkeegenskaberne påvirkes af teknologi anvendelsen.
Gevinsten ved halm/dybstrøelse er hhv. ca. 300 kr/tons og 150 kr/tons men der bør indregnes store håndteringsudgifter. Hvad er nettogevinsten?
Sammenligningen af metoder er vanskelig, da de har forskellige fordele, men resultater der kombinerer mekanisk behandling med ludning eller biologisk oplukning virker lovende.
Valg af metode afhænger naturligvis af, hvordan det konkrete biogasanlæg er udformet, herunder opholdstiden i reaktorerne.
Der er stor variation i opholdstiden på de forskellige biogasanlæg og netop opholdstiden har stor betydning for den endelige gasproduktion.

Der er ”penge” i øget tørstof
Som vi tidligere har nævnt her i bladet er der god økonomi i, at få tørstofprocenten hævet.
Og konklusionen i rapporten synliggør da også, at biogasanlæggene har stor fokus på dette og de ser på alternative råvarer for at få tørstofprocenten op.
Ved at hæve tørstofprocenten væsentligt op imod 14% stiger den økonomiske gevinst betragteligt.

Fællesanlæggene tjener det de skal og ”balancerer” økonomien ved at tilsætte organisk industriaffald (i hvert fald de fleste).
Gårdanlæggene (i hvert fald de fleste) maksimerer gasproduktionen ved tilsætning af faste biomasser og organisk industriaffald.
Der er konstateret en række forskelle i driftsudgifter og omkostninger, noget kan henføres til tekniske forskelle, men noget bør give anledning til overvejelser om noget kan gøres anderledes.
Der er et stort optimeringspotentiale i at øge tørstofindholdet i biomassen, men det kan kræve tilpasning af anlægsopbygningen.
Og så skal vi huske på, at der for nogle anlæg er et stort potentiale i at optimere opholdstiden i anlægget.
Se hele rapporten på bioenergi.dk

Kilder: Torkild Birkemose Seges, Karl Jørgen Nielsen PlanEnergi og Kurt Hjort Gregersen Agrotech.