luft

gaslastbiler scania
Foto: Scania

Klimarådets nye transportanalyse bygger på en fejlslutning om biogas, fordi rådet ikke har taget højde for, at der kommer ny lovgivning fra 1. januar 2022, som sikrer, at biogas til transportsektoren ikke modtager offentlig støtte.

Konklusionerne om biogas til transport i Klimarådets nye transportanalyse holder ikke. Rådet konkluderer fejlagtigt, at eftersom der kun bliver produceret den mængde biogas, der gives støtte til, så vil anvendelse af biogas i transportsektoren tage biogassen fra andre sektorer, der i stedet kommer til at bruge naturgas. Dette er faktuelt forkert, lyder budskabet fra Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

 

– Sagen er, at Folketinget den 29. april i år vedtog en ny lov om biobrændstoffer, som siger, at biobrændstoffer, der modtager støtte, ikke kan anvendes til at opfylde det CO2-fortrængningskrav, der træder i kraft fra begyndelsen af 2022. Dermed kommer der et skarpt skel mellem det marked, der bruger støttet biogas – eksempelvis industrien – og transportmarkedet, der skal bruge ikke-støttet biogas, siger Henrik Høegh.

Den biogas, der modtager støtte, vil naturligvis blive produceret som hidtil, mens biogas til transport vil blive en ekstra biogasproduktion ud over den der får støtte.

Med CO2-fortrængningskravet er der samtidig implementeret markedsmekanismer med såkaldte tickets, der sikrer, at biobrændstoffers værdi sættes efter, hvor stor en CO2-reduktion, de medfører. Derfor forventer Biogas Danmark, at ikke-støttet biogas bliver attraktiv for markedet – især hvis politikerne øger klimaambitionerne for transporten.

– I modsætning til de fødevarebaserede biobrændstoffer, der i dag bliver blandet i diesel, leverer biogassen reelle CO2-reduktioner, fordi den produceres på basis af eksempelvis husdyrgødning og madaffald. Derfor er anvendelsen af biogas i transportsektoren en reel grøn omstilling, og Klimarådet bør dermed korrigere deres konklusioner, siger Henrik Høegh.

Hvis de danske biogasproducenter fortsætter med de seneste fem års vækst, vil de kunne levere op mod 20 petajoule biogas til den tunge transport i 2030, udover den biogas der leveres til industri og energisektor. Dermed kan anvendelsen af biogas i den tunge transport reducere CO2-udledningen med op mod to millioner tons i 2030.

Biogasproducenterne er klar
Og biogasproducenterne er klar til at bakke op om højere ambitioner for den tunge transport. Sådan lyder budskabet fra både Nature Energy, E.ON og Bigadan, som er de tre virksomheder, der ejer biogastankstationer i Danmark.

– Vi har allerede nu biogasanlæg, som kan producere mere klimavenlig biogas, end der er opnået støtte til, og vi har flere nye anlæg på vej. Derfor kan vi meget hurtigt opskalere produktionen, efterhånden som efterspørgslen fra transportmarkedet stiger, lyder budskabet fra Ole Hvelplund, adm. direktør i Nature Energy, der ejer biogastankstationer i store dele af landet.

Samme budskab lyder fra Michael Dalby, chef for E.ON Danmarks biogasforretning, der er medejer af en række biogastankstationer i hovedstadsområdet.

– Biogas rummer et stort potentiale for at levere ekstra CO2-reduktioner i transportsektoren frem mod 2030. Vi har gennem en årrække haft biogastankstationer, der kan forsyne den tunge transport. Vi har biogasanlæg med ekstra produktionskapacitet udover den, der er givet støtte til, så der er fuld opbakning herfra til et øget fokus på at få biogas ind i transportsektoren, siger Michael Dalby og efterlyser både ambitiøse og langsigtede rammevilkår for grøn omstilling af den tunge transport.

Virksomheden Bigadan har netop stået bag etableringen af en grøn transportkorridor for biogaslastbiler, der kører mellem København og Aarhus. Samtidig er selskabet i gang med en stor udvidelse af selskabets biogasanlæg i Horsens, og der planlægges yderligere udvidelser til ustøttet biogas, hvis markedet er der.

– Når vi analyserer på biogassen i forhold til andre drivmidler, så er vi overbeviste om, at biogassen er fuldt ud konkurrencedygtig, netop fordi CO2-fortrængningskravet sætter værdi på klimaeffekten af brændstofferne. Nu ønsker vi os bare, at politikerne tør skrue op for ambitionerne – så skal vi nok levere CO2-reduktioner til en fornuftig økonomi i transportsektoren, siger Henrik Laursen, direktør i Bigadan.

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2025 her

 

Brancheforeningen

biogasbranchen linko

Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.

Vi bruger cookies for at gi' dig den bedste oplevelse

Information cookies

Cookies are short reports that are sent and stored on the hard drive of the user's computer through your browser when it connects to a web. Cookies can be used to collect and store user data while connected to provide you the requested services and sometimes tend not to keep. Cookies can be themselves or others.

There are several types of cookies:

  • Technical cookies that facilitate user navigation and use of the various options or services offered by the web as identify the session, allow access to certain areas, facilitate orders, purchases, filling out forms, registration, security, facilitating functionalities (videos, social networks, etc..).
  • Customization cookies that allow users to access services according to their preferences (language, browser, configuration, etc..).
  • Analytical cookies which allow anonymous analysis of the behavior of web users and allow to measure user activity and develop navigation profiles in order to improve the websites.

So when you access our website, in compliance with Article 22 of Law 34/2002 of the Information Society Services, in the analytical cookies treatment, we have requested your consent to their use. All of this is to improve our services. We use Google Analytics to collect anonymous statistical information such as the number of visitors to our site. Cookies added by Google Analytics are governed by the privacy policies of Google Analytics. If you want you can disable cookies from Google Analytics.

However, please note that you can enable or disable cookies by following the instructions of your browser.