luft

gasbusser sonderborg web

De ambitiøse målsætninger der er fremsat af regeringen kridter banen op for den udvikling og det enorme stykke arbejde der skal udføres for at målsætningerne ikke blot ender som et utopisk pejlemærke i en dystert udseende horisont. De skal følges op med handling og de rette rammevilkår og reguleringsmekanismer der kan lede udviklingen i samfund og teknologianvendelse fremadrettet. Frank Rosager fra Biogas Danmark har skrevet nedenstående interessante indspark til debatten omkring omstillingen af den tunge transport.

Af Frank Rosager
Direktør, Biogas Danmark

Regeringens udspil på transportområdet samt weekendens konservative udmelding om behovet for at sætte fokus på CO2-reduktioner i den tunge transport, har forstærket debatten om, hvordan grøn omstilling af vores lastbiler og varebiler kan bidrage til at reducere udledningerne i transportsektoren.

Det er en debat, der giver rigtig god mening. En lastbil udleder hvert år i gennemsnit 20 gange mere CO2 end en personbil. Der skal med andre ord ikke udskiftes ret mange lastbiler, før det virkelig batter noget for klimaet. Samtidig udskiftes lastbiler mere end dobbelt så hyppigt som personbiler, så der kan opnås en effekt langt hurtigere.

Hvis 10.000 lastvogne skifter fra diesel til biogas, reduceres CO2-udledningen med hele 0,6 millioner tons CO2. Hvis 75.000 af de største varebiler tilsvarende skifter fra diesel til biogas, så fjernes udledninger på over en halv million tons CO2.

Biogas kan altså bidrage med CO2-reduktioner på over en million tons i transportsektoren i 2030. Og den store fordel er, at det kan gøres her og nu, på markedsvilkår og uden de store omkostninger for staten.

Ukloge afgifter
Mens både Norge, Sverige og Tyskland har et kraftigt stigende antal biogasdrevne varebiler og lastbiler, så står udviklingen stille i Danmark. Det skyldes, at afgifterne favoriserer diesel frem for biogas på tre områder.

For det første betaler den danske transportsektor CO2-afgift på biogas. Dette er et kæmpe paradoks, da biogas er CO2-neutral. Det eneste rimelige må derfor være, at biogassen bliver fritaget for CO2-afgift, så den ligestilles med andre grønne brændstoffer.

For det andet koster den biogasdrevne lastvogn 20 procent mere end en tilsvarende dieselbil i brændstofafgifter. Samlet set betyder det, at en 40 tons biogaslastvogn, der kører 100.000 kilometer om året, betaler 111.000 kroner i brændstof- og CO2-afgifter. Den tilsvarende diesellastvogn slipper med 88.000 kroner. Et klimavenligt skifte fra diesel til biogas koster altså vognmanden 23.000 kroner eller en merudgift på 26 procent.

For det tredje, så betaler biogasdrevne varebiler grøn ejerafgift og udligningsafgift, som om de var dieselbiler. Men det er de jo ikke, og forskellene mellem de to typer køretøjer betyder, at vognmanden i praksis betaler 45 procent mere i grøn ejerafgift og udligningsafgift for det biogasdrevne køretøj. Dermed straffer man i realiteten de vognmænd, der vælger biogas frem for diesel.

Ligestil afgifterne
Løsningen er en simpel afgiftsjustering, der sikrer, at en vognmand ikke skal betale højere afgifter for at bruge den CO2-neutrale biogas. Samtidig er det en justering, der giver en særdeles billig CO2-reduktion med en direkte provenueffekt på under 200 kroner per ton CO2.

I en situation, hvor Folketinget er under dobbelt pres fra både klima og økonomi, må denne afgiftsjustering være en oplagt løsning.

Højere CO2-fortrængningskrav
En ligestilling af afgifterne vil samtidig bane vej for en forhøjelse af det CO2-fortrængningskrav på seks procent, som regeringen spillede meget forsigtigt ud med i sidste uge. Ved en ligestilling med diesel, kan biogassen nemlig gøre det overkommeligt for transportvirksomhederne at levere markante CO2-reduktioner med biogas i tanken.

CO2-fortrængningskravet vil føre til et teknologineutralt skifte, idet ikke blot biogas, men også andre grønne løsninger – herunder ellastbiler – kan konkurrere på de samme vilkår.

En hurtig afklaring vil sikre, at en markant grøn omstilling af den tunge transport vil komme i gang meget hurtigt og skåne klimaet for mere end en million tons CO2 i 2030.

Kilde: https://www.altinget.dk/transport/artikel/biogas-danmark-ukloge-afgifter-spaerrer-for-kraftige-co2-reduktioner-i-den-tunge-transport

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2025 her

 

Brancheforeningen

biogasbranchen linko

Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.

Vi bruger cookies for at gi' dig den bedste oplevelse

Information cookies

Cookies are short reports that are sent and stored on the hard drive of the user's computer through your browser when it connects to a web. Cookies can be used to collect and store user data while connected to provide you the requested services and sometimes tend not to keep. Cookies can be themselves or others.

There are several types of cookies:

  • Technical cookies that facilitate user navigation and use of the various options or services offered by the web as identify the session, allow access to certain areas, facilitate orders, purchases, filling out forms, registration, security, facilitating functionalities (videos, social networks, etc..).
  • Customization cookies that allow users to access services according to their preferences (language, browser, configuration, etc..).
  • Analytical cookies which allow anonymous analysis of the behavior of web users and allow to measure user activity and develop navigation profiles in order to improve the websites.

So when you access our website, in compliance with Article 22 of Law 34/2002 of the Information Society Services, in the analytical cookies treatment, we have requested your consent to their use. All of this is to improve our services. We use Google Analytics to collect anonymous statistical information such as the number of visitors to our site. Cookies added by Google Analytics are governed by the privacy policies of Google Analytics. If you want you can disable cookies from Google Analytics.

However, please note that you can enable or disable cookies by following the instructions of your browser.