bioenergi halm i solnedgang

Nyt om navne

Nyudnævnelser, ansættelser, jubilæer og andet navnenyt....

SEGES Innovation håndplukker kendt profil fra tænketank

SEGES Innovation tiltrækker en stor kapacitet til sin innovationsafdeling.

Tavs Nyord er en højt specialiseret agronom og ph.d., der hidtil har arbejdet som seniorkonsulent hos CONCITO og tidligere som forsker på Aarhus Universitet med fokus på udledninger fra landbruget, især ammoniaktab og metan fra husdyrgødning. Med sig bringer Tavs Nyord både et dybt kendskab landbrugserhvervet og en rigdom af stærke relationer.

Tavs Nyord tiltræder som Fagchef for Innovation, og får dermed ansvaret for en række centrale og strategiske indsatser på tværs af innovation og fagområder i SEGES Innovation. Her skal han blandt andet arbejde med faglig udmøntning af den grønne trepartsaftale.

Han har tidligere været forsker og viceinstitutleder ved Aarhus Universitet og har solid erfaring med både forskning, myndighedsbetjening og praktisk landbrug. Hans store ekspertise i bæredygtig landbrugsproduktion, klimaregulering og fødevaresystemer er et oplagt match med SEGES Innovation, der udvikler nye løsninger til grøn omstilling af hele værdikæden.

- Tavs Nyord er en stærk faglig profil inden for landbrugsområdet med en bred erfaringsportefølje som spænder fra forskning til at producere viden og analysere problemstillinger til anvendelse i aktuelle debatter i erhvervet. Det tilsammen gør, at Tavs Nyord virkelig kommer til at kunne styrke innovationsarbejdet på tværs af alle fagområder i SEGES Innovation, siger Lisbeth Henricksen, Executive Vice President, SEGES Innovation. 

Tavs Nyord ser frem til at kaste sig ud i sine nye udfordringer.

- Gennem mange års samarbejde og dialog med SEGES Innovation har jeg dannet mig et indtryk af virksomheden, der spiller en unik, essentiel rolle som central innovatør på landbrugs- og fødevareområdet. Derfor var jeg ikke et sekund i tvivl, da mulighed for at komme ind og spille en nøglerolle i SEGES Innovation bød sig. Jeg glæder mig især meget til at bidrage til arbejdet med klimatiltag, så landmænd i Danmark får reelle muligheder for at sænke drivhusgasudledningen, på anden vis end blot at reducere produktionen, siger Tavs Nyord, der tiltræder som Fagchef for Innovation mandag 1. september 2025.

Tavs Nyord får base i SEGES Innovations afdeling i Kobberhuset i København, hvor han blandt andet får ansvar for at arbejde med projekter og andre innovationsaktiviteter som udarbejdelse af faglige analyser og rapporter samt ikke mindst grundlaget for at få de relevante klimatiltag i landbruget til at tælle med i nationale emissionsopgørelser.

November-nummeret er på gaden

Folketingets åbning den 7. oktober, skal være starten på at få forhandlet nye forbedrede rammevilkår for biogassen i Danmark.
Innovationskraften på biogasanlæg er stor, nu med assistance af AI til bla. styring af produktionen.
De mindre biogasanlæg kæmper med en mur af uoverskuelige udgifter.
Alle anlæg skal i fuld skala produktion og alle biomasser skal samles op, så vi når i mål med de høje politiske ambitioner.
Det og meget mere kan du læse i nyeste udgave af bioenergiMAGASINET, som er ude nu.
Her finder du de pdf'er og links der henvises til i bioenergiMAGASINET:

uffe jorgensen morsoe landbrugsraad2025

Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kommentaren

Kommentaren i bioenergiMAGASINET skrives af Søren Pind, formand forBiogas Danmark.

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET november er online

Biogas er i bund og grund en god idé