bioenergi halm i solnedgang

Nyt om navne

Nyudnævnelser, ansættelser, jubilæer og andet navnenyt....

Nyansættelser i Evida

Lars Trier Husted og Martin Bak

Evida har ansat Martin Bak som Kommunikations- og Sekretariatschef i Evida, og Lars Trier Husted som Chief Information Officer.
De vil begge blive en del af koncernledelsen, der sætter den overordnede retning for Evida.
1. juni var første arbejdsdag for Evidas nye Kommunikations- og Sekretariatschef samt for den nye Chief Information Officer.
- Jeg er glad for at byde velkommen til Martin Bak og Lars Trier Husted i Evida og ser frem til samarbejdet. De kommer begge med stor erfaring og vil indenfor hver deres ekspertiseområde være med til at styrke Evidas fortsatte transformation som en vigtig aktør i forsyningsbranchen og den grønne omstilling, siger Kim Søgård Bering Kristensen, CEO i Evida.
Martin Bak tiltræder som Kommunikations- og Sekretariatschef. Han kommer fra en stilling som Head of Group Communication i Whiteaway Group, hvor han har haft ansvaret for intern og ekstern kommunikation i Danmark, Norge og Sverige.
- Jeg glæder mig til at blive en del af Evida og er spændt på at fortsætte den stærke udvikling i en tid, hvor den grønne omstilling og bæredygtige forretningsmodeller spiller en central rolle. Jeg ser frem til et tæt samarbejde med koncernledelsen og de mange dygtige og kompetente kolleger i virksomheden, siger Martin Bak.

IT-chef med erfaring fra energisektoren
Lars Trier Husted tiltræder som Chief Information Officer (CIO) i Evida. Han har mange års erfaring fra IT- og teknologifunktioner især indenfor energi-, forsynings- og finanssektoren blandt andet fra Energinet. Senest har han været ansat som Head of Data & Systems Architecture i JN Data.
- Jeg ser meget frem til at vende tilbage til energi- og forsyningsbranchen. Gassystemet er i en afgørende fase, hvor IT og teknologi er centrale elementer, der skal binde grønne ambitioner, nye forretningsmodeller, kritisk infrastruktur og kunder sammen. Alt dette i en tid, hvor sikkerhed og resiliens er nøgleord. Det er en kompleks udfordring, og jeg glæder mig til at blive en del af det stærke hold i Evida, der skal løse den, siger Lars Trier Husted.

Koncernledelsen i Evida består af Kim Søgård Bering Kristensen (CEO), Pernille Engelund (CFO), Sune Holm (COO), Henrik Jensen (CCO), Lars Trier Husted (CIO), Dennis Bartholomæussen (Chief People Officer) og Martin Bak (Kommunikations- og Sekretariatschef).

Juni-nummeret er udkommet

Foråret er typisk en tid, hvor biogasanlæggene har travlt med udvidelser og implementering af nye tiltag.
I år er ingen undtagelse og der er sket utrolig mange nye positive tiltag til at styrke biogasproduktionen.
Medarbejderne på biogasanlæggene gør en stor forskel i hverdagen, med deres innovative og progressive tilgang til jobbet.
Læs om de mange nye investeringer i fremtidens biogas og de dedikerede medarbejdere på anlæggene.
Magasinet udkommer 12. juni 2026.

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET april er online

Biogas er i bund og grund en god idé