Ved Marienborg-mødet den 19. april spillede regeringen ud med et forslag om at skærpe klimakravene til transportsektoren for at sikre, at Danmark kan nå sit klimamål i 2025. Dermed satte regeringen et politisk fokus på grøn omstilling af transportsektoren, som rummer potentielt vigtige perspektiver for den fremtidige udvikling af biogasproduktionen i Danmark.
Hvis de skærpede klimakrav til transportsektoren gøres tilstrækkeligt ambitiøse, vil det sikre en stigende efterspørgsel efter ustøttet biogas til den tunge transport. Det skyldes, at ustøttet biogas – især baseret på husdyrgødning – er særdeles konkurrencedygtig, når det handler om at reducere CO2-udledningen i transportsektoren.
Biogassen kan derfor bidrage til at billiggøre et højt CO2-fortrængningskrav, der samtidig tager højde for de såkaldte ILUC-værdier og dermed lægger begrænsninger på anvendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer. Læs mere herom i Frank Rosagers artikel i denne udgave af Bioenergi Magasinet.
De politiske forhandlinger om CO2-fortrængningskravet kan være i fuld gang, når Bioenergi Magasinet kommer på gaden i begyndelsen af juni – og forhandlingerne kan blive afsluttet når som helst. Derfor har Biogas Danmark allerede i maj sat ind med en betydelig indsats for at synliggøre fordelene ved et højt teknologineutralt CO2-fortrængningskrav, som gerne skal omfatte både biogas, el, brint og andre grønne brændstoffer.
Indsatsen omfatter direkte kontakt til relevante politikere og embedsværk, men også en bred kampagne, hvor vi kommunikerer det enkle budskab ”Hvorfor diesel? Når lastbiler kan køre på biogas.” Kampagnen kører med store annoncer i Jyllands-Posten og Politiken samt promovering af opslag på Twitter og LinkedIn. Desuden har Biogas Danmark organiseret en debat ved Folkemødet på Bornholm i juni med overskriften ”Kan vi gøre den tunge transport fossilfri nu?”
Et ambitiøst CO2-fortrængningskrav og afsætning af ustøttet biogas til transportsektoren er højt prioriteret i Biogas Danmarks indsats for at styrke rammebetingelserne for afsætning af ustøttet biogas. Et næste skridt i den proces forventes at komme til efteråret, hvor politikere og embedsværk skal arbejde med at finde en model for CO2-afgiftsrefusion for ustøttet biogas leveret via gasnettet.
Til efteråret kommer også anden delrapport fra ekspertudvalget vedrørende den grønne skattereform med anbefalinger vedrørende en eventuel CO2-afgift i landbruget. I den sammenhæng er det Biogas Danmarks holdning, at hvis der indføres en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, så skal der ikke svares CO2-afgift for husdyrgødning, der er afmetaniseret i et biogasanlæg.
Dermed er der afgørende sager på den politiske front gennem hele 2023. Samtidig arbejder sekretariatet intenst med en række andre politiske og reguleringsmæssige sager, eksempelvis overkompensationsregulering, energiafgrøderegulering, biogasudbud, CCS-udbud, forsuring af afgasset biomasse og meget andet. Alene med den seneste udgave af Biogas Danmarks interne nyhedsbrev Medlemsorientering udsendte vi høringsmaterialer til ikke mindre end 10 høringer, som har hobet sig op i embedsapparatet efter valget sidste efterår.
Efter generalforsamlingen i april har bestyrelsen haft sit første møde. Der har været møde for ejerne af biogasanlæg i maj, og i juni ser vi frem til det næste driftsledermøde, hvor vi som sædvanlig har fokus på erfaringsudveksling og en række af de temaer, der er væsentlige for driftslederne, herunder metantab, biomasseinput og håndtering af afgasset biomasse.
