Ved Biogas Danmark Konferencen den 8. december blev der taget hul på en særdeles relevant debat om, hvordan biogasproduktionen i de kommende år kan spille sammen med både CO2-lagring og produktion af Power-to-X brændstoffer.
Efter konferencen offentliggjorde regeringen kort før jul sin nye strategi for CO2-lagring og Power-to-X. Ifølge strategien skal der i første omgang årligt lagres en halv million tons CO2 fra biogene kilder – eksempelvis fra biogas – i årene 2025-2032.
Dernæst sker der et skift i strategien, hvor CO2’en skal overgå til at udnyttes til produktion af Power-to-X brændstoffer som e-metan, metanol og lignende.
Ved finanslovsaftalen for i år er der afsat 2,5 milliarder kroner svarende til 300 millioner kroner om året i otte år til lagring af biogen CO2.

Biogen CO2 skal lagres – og derefter anvendes til Power-to-X
Biogasanlæg, der opgraderer biogas til gasnettet, er i øjeblikket den eneste kilde, der vil kunne bidrage med de nødvendige mængder CO2. Men på sigt kan også andre teknologier komme ind i billedet, hvis de lever op til kriteriet om, at CO2’en skal komme fra biogene kilder og ikke må komme fra forbrænding.
Som vi hørte ved Biogas Danmark Konferencen – se reportagen her i bladet – kan biogas samt CO2 fra opgraderet biogas anvendes på forskellige måder. Der findes teknologier til produktion af både e-metan og metanol på basis af den ”rå” biogas, der endnu ikke er opgraderet.
De biogasanlæg, der udskiller CO2 ved opgradering, kan vælge at investere i et anlæg, der gør CO2’en flydende, så den kan transporteres med lastbil til for eksempel en havn, hvor den kan sejles ud til et lager i undergrunden i Nordsøen – eller anvendes til produktion af Power-to-X brændstoffer. Der er også fokus på muligheden for at etablere ledninger, der leder CO2 fra klynger af biogasanlæg til havn, hvilket på længere sigt kan være en billigere løsning.

Store strategiske udfordringer
Regeringens plan for lagring af biogen CO2 kan blive interessant for biogasproducenter, men indebærer store strategiske udfordringer. Eftersom der kun er støtte i otte år, så bliver det vigtigt at sikre, at væsentlige dele af investeringerne kan udnyttes til en Power-to-X produktion bagefter. Denne udfordring bliver så meget desto større af, at teknologierne til Power-to-X produktion er på meget forskellige udviklingsniveauer, at omkostningerne i produktionen endnu er relativt usikre, og at vi endnu ikke ved så meget om, hvilke Power-to-X brændstoffer markedet kommer til at efterspørge.
Til gengæld er det også min forventning, at Power-to-X produktionen kommer i gang tidligere, end regeringen forventer lige nu, og dermed kan afsætning til Power-to-X bliver et alternativ til CO2-lagring i nogle dele af Danmark.
Under alle omstændigheder er der behov for at se større aktører – eksempelvis offshoreindustrien eller Evida – gå i gang med konkret at organisere indsamlingen af CO2 fra biogasanlæg i forskellige områder.
Det eneste vi ved lige nu er, at støtten skal tilfalde CO2-udlederne, der så skal betale hele forsyningskæden for at lagre CO2’en. Vi forventer at kunne informere yderligere i Medlemsorientering, og når vi holder generalforsamling og temadag i Biogas Danmark den 4. april.

Øvrige politiske dagsordener i 2022
I strategien for CO2-lagring og Power-to-X er der desuden lagt op til, at afgiftsmæssige incitamenter, herunder negative CO2-afgifter ved lagring af biogen CO2, skal drøftes i forbindelse med den grønne skattereform.
En rapport med ekspertanbefalinger til den grønne skatte-reform forventes at komme den 8. februar – det vil sige lige før dette blad udkommer. Den videre politiske proces er uafklaret.
Biogas Danmark kommer til at følge arbejdet med at udforme støtteordningen for CO2-lagring tæt, og samtidig bliver første fase af den grønne skattereform et af de store politiske fokusområder i år. Her er det især refusion af CO2-afgift for biogas, der distribueres via gasnettet, som vil være et hovedfokus. Det er en beskatning, der også har betydning i forhold til en kommende ny strategi for grøn omstilling af den tunge transport samt genåbningen af klimaaftalen for energi og industri. Samtidig har vi skarpt fokus på den aktuelle debat om anvendelse af foderegnede biomasser, og i den forbindelse er det vigtigt at understrege, at det er biomasseproducenterne, der har ansvaret for at sikre, at biomasserne bliver udbudt som foder, før de eventuelt afsættes til biogasproduktion.

Fysiske møder i 2022 – forhåbentlig
Der bliver nok at gøre på den politiske front, og samtidig håber vi, at vi i år kan vende tilbage til de fysiske medlemsrettede aktiviteter. Foreløbig har vi sat datoer på generalforsamling og temadag den 4. april og Biogas Danmark Konferencen den 7. december.
Vi afventer udviklingen i corona-situationen, før vi begynder at sætte datoer på næste Ejermøde samt kommende drifts-ledermøder.
Forhåbentlig kan det ske snart, så vi kan få endnu mere gang i erfaringsudveksling og netværksdannelse til gavn for udviklingen i biogasbranchen.