Politisk har der været tryk på klimaforhandlingerne i de sidste mange måneder, og efterårets forløb gav flere positive resultater for biogassen.
På forhånd havde regeringen lagt op til klimaforhandlinger i en tretrinsraket med en grøn transportaftale, en grøn skattereform samt en klimaaftale for landbruget.
Men forhandlingerne trak ud, og i en hektisk slutspurt blev en grøn transportaftale samt første del af en grøn skattereform aftalt i december, mens forhandlingerne om landbruget blev udskudt til det nye år.
For biogassen var det positivt, at partierne bag transportaftalen besluttede at indføre et CO2-fortrængningskrav, at ILUC skal indgå fra 2025, samt at bilafgifterne og en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiler bliver baseret på køretøjernes CO2-udledning.
Til gengæld kunne vi godt ønske os, at CO2-fortrængnings-kravet var mere ambitiøst end 3,4 procent i 2022-2024 stigende til kun 7 procent i 2030.
Udgangspunktet ligger under den faktiske fysiske iblanding i dag, og der er ikke fokus på de avancerede biobrændstoffer.
I aftalen om en grøn skattereform er der lagt op til, at det ekspertudvalg, der skal udarbejde grundlaget for en flad CO2-afgift, også skal se på muligheden for, at virksomheder
kan få afgiftsrefusion, når de køber biogas via gasnettet og dokumenterer det med oprindelsesgarantier. Samtidig omfatter den grønne skattereform en CO2-differentiering af energiafgifterne, så kul, der udleder mest CO2, skal pålægges en højere energiafgift end gas. Dette vil styrke industriens muligheder for at købe biogas.
Vigtige opgaver forude
I de kommende måneder ligger der derfor nogle vigtige opgaver - både opfølgning i forhold til ekspertudvalgets arbejde med den grønne skattereform, udmøntningen af den grønne transportaftale og en helhedsplan for landbruget, som kommer til at indeholde både klima og vandmiljø m.v.
I forhold til sidstnævnte arbejder Biogas Danmark for nye udbudspuljer, så vi kan nyttiggøre en større del af husdyrgødningen og de organiske restprodukter fra det øvrige samfund.
Vi arbejder også for en fremrykning af de puljer, der blev besluttet i sommerens klimaaftale for energi og industri, så den nuværende udbygningstakt kan fastholdes.
Endelig har vi fokus på at forbedre klimaet ved, at der i investeringsordninger til nye stalde er fokus på hyppig udslusning af gylle og gyllekøling. Læs mere om effekten af hurtig udslusning i en artikel her i bladet.
Biogassen står stærkt
I nærværende udgave af Bioenergi Magasinet kan du læse en række artikler med input fra Biogas Danmark-konferencen i december, som danner et vigtigt grundlag for de politiske forhandlinger.
En af de vigtigste er, at omkostningerne til produktion af biogas er markant faldende.
Det viser et EUDP-finansieret projekt, og det betyder, at biogassen står stærkt som en økonomisk attraktiv løsning på en række store udfordringer inden for klima, bæredygtig produktion af energi og fødevarer samt cirkulær økonomi.
Energistyrelsen meldte i november ud, at den nu nedlukkede støtteordning fra 2012-energiforliget forventes at give 42 petajoule biogas i 2030, hvilket er en opjustering med 10 petajoule. De nye biogaspuljer, der blev besluttet i 2020, forventes at give 10 petajoule. På den baggrund har Energistyrelsen i januar opgjort den forventede biogasproduktion i 2030 til 52 petajoule.
Dermed kommer produktion og anvendelse af biogas til at levere en CO2-reduktion på 3 millioner tons i 2030, hvilket svarer til 15 procent af Danmarks 70-procentsmål. Og det tilmed på nogle af de områder, hvor klimaudfordringerne er sværest, eksempelvis i den energiintensive industri og landbruget. Det er et bidrag, som bør forstærkes yderligere i forhandlingerne om helhedsplanen for landbruget, hvor mere biogas er et oplagt virkemiddel.
Vi ser frem til, at vi kan gøre status efter næste runde klimaforhandlinger, når vi med forbehold for corona-situationen forhåbentlig kan mødes til en fysisk generalforsamling i Biogas Danmark i Vingsted den 10. juni.
