Vi er på vej ind i en fremtid, hvor der er stigende risiko for udsving i såvel elpriserne som elforsyningen og dermed pres på forsyningssikkerheden.
Det fik den danske energisektor at mærke i begyndelsen af marts.

Brud på kabler betyder lav forsyningssikkerhed og høje priser
Et udfald på et undersøisk elkabel mellem Norge og Danmark medførte torsdag den 6. marts, at der i en times tid var stor mangel på strøm i Vestdanmark. Derfor kom de balanceansvarlige aktører til at betale hele 36 kroner pr. kWh for indkøb af strøm for at dække behovet, berettede mediet Energi Watch.
Få dage efter opstod den modsatte situation i Østdanmark, hvor der i en periode var for meget strøm. Her blev der betalt næsten 75 kr. for hver kWh elproduktion, der blev lukket ned.
På sammenlagt to timer kom det til at koste 39 millioner kroner at skabe balance mellem elproduktion og elforbrug i de to situationer.
I en fremtid med en høj elproduktion baseret på sol og vind – og en sikkerhedspolitisk situation med risiko for brud på undersøiske udlandsforbindelser som det norske elkabel – står Danmark over for en fremtid, hvor manglende balance mellem elproduktion og elforbrug kan blive en endnu større udfordring, end vi oplevede i marts.

For lav selvforsyningsgrad
Ifølge en redegørelse om elforsyningssikkerhed fra Energinet har Danmark fra 2030 en selvforsyningsgrad på cirka 30 procent i situationer, hvor der mangler sol og vind i Norden.
Næsten alle vores nabolande har en selvforsyningsgrad på 70-90 procent, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Kun Norge kan forsyne sig selv 100 procent.
Til gengæld drøfter nordmændene aktuelt at droppe fornyelsen af to undersøiske elforbindelser til Danmark med det formål, at de selv kan få en mere stabil elforsyning. Så spørgsmålet er, om vi fortsat kan regne med, at nabolandene kan dække vores elforbrug, når vi ikke selv kan.
Derfor er det vigtigt, at det danske samfund arbejder for at få en markant bedre energiforsyningssikkerhed, og her er biogasbranchen på banen med en oplagt løsning.
Lokalt produceret biogas, som tilføres gasnettet på land og lagres i vores store gaslagre, kan nemlig holde hånden under energisystemet.
Med biogas kan Danmark sikre, at både husholdninger og virksomheder altid har grøn strøm i kontakten og varme i radiatoren. Det er essentielt både for vores sikkerhedspolitiske situation og for en stabil og stærk økonomi.

Stadig flere krav til biogasproducenterne
Vi er samtidig i en periode, hvor mange biogasproducenter oplever, at den sikkerhedspolitiske situation rejser nye krav. I denne udgave af Bioenergi Magasinet kan man læse, at mange biogasproducenter nu er omfattet af to nye EU-direktiver, der stiller krav om både beskyttelse mod cyberangreb og mod fysiske angreb, så ud over cyberbeskyttelse skal der etableres fysisk adgangskontrol på mange biogasanlæg.
Direktiverne er trådt i kraft, og kravene er ganske markante for mange biogasproducenter.

I Biogas Danmark mener vi det er vigtigt at leve op til kravene, således at vi opleves som væsentlige for forsyningssikkerheden, og fordi tiltagene bidrager til at beskytte biogasanlæggenes indtjening. Derfor opfordrer vi også ikke-omfattede anlæg til at lade sig inspirere af de mest oplagte og konkrete krav i direktiverne. Biogas Danmark har dog samtidig argumenteret imod de mange tunge administrative og rapporteringsmæssige krav, der stilles.
Forandringer giver muligheder for biogassen
Alt det ovenstående vidner om, at den sikkerhedspolitiske situation og klimadagsordenen vil føre til gennemgribende forandringer i alle dele af vores samfund. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at disse dagsordener i mange år frem vil være både et stort fokusområde og en vigtig mulighed for biogasbranchen. Foran os ligger en stor opgave, der både kan øge efterspørgslen efter biogas og sikre branchen et godt omdømme som dem, der holder hånden under fremtidens grønne energisystem.
Derfor er det også et emne vi kommer til at sætte fokus på i den kommende tid, blandt andet med drøftelser ved det kommende driftsledermøde her i foråret – ved en højt profileret debat ved Folkemødet på Bornholm i juni og ved flere konferencer i det kommende efterår.
Jeg glæder mig til at se jer derude og deltage aktivt i debatterne.

Op mod 140.000 husstande kan ikke få fjernvarme eller låne penge til en varmepumpe. Derfor bør der indføres et krav om udfasning af fossil naturgas kombineret med, at borgerne får mulighed for frit at vælge mellem fjernvarme, varmepumpe eller ustøttet, afgiftsfritaget biogas, skriver Biogas Danmarks formand, Søren Pind, i Klimamonitor.

Et forbud mod gasfyr, som omtales i Klimamonitor den 25. februar, er ikke blot et kraftigt indgreb i borgernes muligheder for frit at vælge den grønne varmeforsyning, der passer bedst til deres hus og økonomi – det er også den direkte vej til at smide store økonomiske problemer i hovedet på mange tusinde husejere, som i forvejen står i en vanskelig situation.

Både de miljøøkonomiske vismænd og regeringens såkaldte NEKST-udvalg pegede sidste år på, at cirka 140.000 husejere har store økonomiske udfordringer med at købe et alternativ til deres gasfyr. Dette uanset de tilskudsmidler, der gives til omstillingen. Samtidig betyder muligheden for at få danskproduceret grøn biogas, at en udskiftning af samtlige gasfyr hverken giver en klimagevinst for Danmark eller bidrager til forsyningssikkerheden.

Lave husstandsindkomster og huspriser
Udfordringen er, at mange af de omtalte husejere bor i områder, hvor fjernvarmen allerede har meldt hus forbi, fordi der er for store afstande mellem husene. Samtidig betyder lave husstandsindkomster og meget lave huspriser, at disse husejere ikke har mulighed for at låne penge til en varmepumpe. For en bolig på 150 kvadratmeter koster en varmepumpe typisk 150.000 kroner inklusiv installation, men før tilskud. Det er rigtig meget set i forhold til huspriser, der ofte ligger på en halv million kroner eller mindre.

Et forbud mod gasfyr vil lade disse husejere i stikken og kan ultimativt tvinge dem fra hus og hjem, når den eneste løsning er en varmepumpe, de ikke kan få finansiering til.

Som klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard rigtigt påpeger, er målet ikke at forbyde specifikke teknologier, men at sikre grøn omstilling og forsyningssikkerhed. Derfor bør man i stedet vælge en model, der fritstiller husejerne til at vælge den grønne varmekilde, der er praktisk og økonomisk mest hensigtsmæssig for dem.

Stil krav om at udfase den fossile naturgas
Dette kan meget enkelt gennemføres med et statsligt krav om, at gasleverandørerne gradvist skal udfase salget af fossil naturgas til varmeforbrugerne, så den fossile gas er ude af gasfyrene i 2030.

Det vil give husejerne mulighed for at vælge det grønne alternativ i form af ustøttet, afgiftsfritaget biogas, som godt nok er er en dyrere løsning end den fossile gas, men stadig overkommelig. Med en merpris i forhold til fossil gas vil det kun gøre det mere økonomisk attraktivt at vælge både fjernvarme og varmepumper, hvis man har muligheden for at finansiere en af disse løsninger.

I den artikel i Politiken, som Klimamonitor citerede, pegede Dansk Fjernvarme på, at biogassen kun skal bruges til energiproduktion og som energikilde i industrien, mens en forsker ønskede at eksportere danskproduceret biogas til Tyskland.

Til det må vi bare sige, at det kan alt sammen lade sig gøre på én gang. Ifølge en analyse, som Syddansk Universitet har udført for Energistyrelsen, råder Danmark over tilstrækkeligt med bæredygtige ressourcer til at kunne tredoble biogasproduktionen. Det kan mere end rigeligt dække behovet i industrien, energisektoren og hos de ejere af gasfyr, der ikke har mulighed for at skifte til fjernvarme eller varmepumpe.

Debatindlægget blev bragt i Klimamonitor den 7. marts 2025.

Lad markedet og varmeforbrugerne selv bestemme, hvilke grønne varmekilder der er bedst for dem, ved at fjerne støtte og afgifter – og samtidig stille klimakrav, så gashandlerne stopper med at sælge fossil naturgas til rumopvarmning, lyder udmeldingen fra Biogas Danmarks formand.

Et forbud mod gasfyr risikerer at tvinge mange danske husejere til enten at fryse eller gå fra hus og hjem. Mange husstande kan nemlig ikke klare investeringen i en varmepumpe i områder, hvor fjernvarme ikke er en mulighed. Derfor er det vigtigt at holde fast i, at folk skal have mulighed for at beholde deres gasfyr og fyre med ustøttet og afgiftsfritaget biogas, lyder det fra Biogas Danmark på baggrund af et indslag om installation af nye gasfyr på DR.

– Det er planøkonomi i højeste gear at forbyde gasfyr. Så sent som i december gjorde De Miljøøkonomiske Vismænd det klart, at sådan et forbud forvrider markedet og gør den grønne omstilling dyrere, mens Nekst-udvalget tidligere har peget på, at over 100.000 husstande forventes stadig at have et gasfyr i 2035, fordi de ikke økonomisk eller praktisk har mulighed for at vælge en anden løsning, siger Søren Pind.

Derfor er Søren Pind helt uenig med brancheorganisationerne Synergi og Tekniq i, at det er vigtigt at få sat en slutdato på alle gasfyr i Danmark.

– I Danmark har vi bæredygtige ressourcer til, at vi kan producere mere end rigeligt biogas til både industrien og de private gasforbrugere, der har svært ved at sige farvel til gasfyret af økonomiske eller praktiske årsager.

Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd bør gasforbrugerne have mulighed for at købe ustøttet og afgiftsfritaget biogas, og det synspunkt støtter Biogas Danmark.

– Desuden mener vi, at gashandlerne, der sælger gas til forbrugerne, skal pålægges et klimakrav, så de udfaser salget af fossil naturgas. Det sidste vil økonomisk styrke overgangen til både fjernvarme, varmepumper og biogas – på de steder hvor de forskellige løsninger er mest oplagte, siger Søren Pind.

Når man læser DR’s nyhed om gasfyr, får man i øvrigt det indtryk, at der nyinstalleres 4.200 gasfyr om året. Dette er imidlertid ikke korrekt. Det statslige gasdistributionsselskab Evida har oplyst til Biogas Danmark, at antallet af nyinstallationer er under 100 om året. De øvrige nye gasfyr erstatter dermed gamle udtjente gasfyr.

– Hvad skal de ellers gøre, når gasfyret bryder ned? spørger Søren Pind.

Figuren viser forholdet mellem huspriser forskellige steder i landet og hvor stor en andel en investering i en varmepumpe udgør af husværdien. Det fremgår tydeligt, at når husværdien er høj, så fylder varmepumpen relativt mindre i ejendommens økonomi. Herudover er der den sammenhæng, at i huse med lav værdi er husstandsindkomsten ofte lav, mens den er høj i huse med høj værdi. Det gør det i praksis umuligt for husejere med gasfyr at investere i en varmepumpe, når de bor i et hus med lav værdi.