grøn brændstof
-
24,6 mio. kr. til dansk PtX-teknologi
Pura Futura udvikler standardanlæg til e-metan og styrker kompetencer i biogasindustrien.
Den danske energistartup Pura Futura og en række partnere har modtaget 24,6 mio. kr. fra Fonden for Retfærdig Omstilling til at udvikle og industrialisere et standardiseret anlæg til produktion af e-metan fra overskydende CO₂ fra biogasanlæg. Projektet skal accelerere udviklingen af grønne brændstoffer og sikre kompetenceudvikling til håndtering af denne PtX-teknologi.
Skalerbar teknologi til grøn gasproduktion
Pura Futura står bag udviklingen af PtX-anlægget kaldet PuraVolta®, der gør det muligt at udnytte CO₂ fra biogasanlæg til at producere e-metan ved hjælp af grøn brint. Teknologien kan integreres i eksisterende biogasanlæg og øge gasproduktionen med op til 50 %, hvilket gør den til en af de første kommercielt levedygtige PtX-løsninger til biogasindustrien.- Vi udvikler et anlæg, der kombinerer gennemtestet forskning og industriel knowhow og kan implementeres direkte i eksisterende infrastruktur. Det er en praktisk og realistisk klimateknologi, der kan gøre en forskel her og nu, siger Jørn Rosenlund, CEO i Pura Futura.
E-metan er et grønt brændstof, der kan anvendes på tværs af sektorer – til industri, landevejs- og skibstransport. Og kan ligeledes omdannes til grønt flybrændstof.
Nye uddannelser til PtX-sektoren
Som en del af projektet vil Fredericia Maskinmesterskole og Rybners afdække behovet for nye uddannelsesforløb målrettet drift af denne type PtX-anlæg i biogasindustrien. Initiativet skal sikre, at den nødvendige arbejdskraft er til rådighed, når teknologien implementeres bredt.- Med dette projekt sætter vi yderligere skub i sektorkoblingen, og tager ansvar for at udvikle de kompetencer, der skal til for at lykkes med den grønne omstilling, siger Nikolaj Stig Nielsen, projektdirektør i GESEK, som er en af projektets fem partnere.
Stærkt partnerskab bag projektet
Projektet realiseres i samarbejde med en række toneangivende aktører:
- Aarhus Universitet – forskningspartner med ekspertise i biometanisering.
- Engineered Market Solutions (Esbjerg) – industriel partner med erfaring i energiløsninger.
- Fredericia Maskinmesterskole & Rybners (Esbjerg) – udvikling af kompetencer til PtX-drift.
- GESEK (Grøn Energi og Sektorkobling, Region Syd) – erhvervsfyrtårn for grøn omstilling.Med støtte fra Fonden for Retfærdig Omstilling og et stærkt partnerskab er
vejen banet for en acceleration i udviklingen af grønne brændstoffer, som kan
indgå i den eksisterende energiinfrastruktur.Kontakt:
Jørn Rosenlund, CEO, Pura Futura –Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / +45 2427 9106
Jeppe Hjuler Mikkelsen, COO, Pura Futura –Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / +45 23834161
Læs mere på www.purafutura.com -
Biogas i den tunge transport kan noget

Hvordan kan de helt tunge lastbiler på danske motorveje nedbringe klimaaftrykket? Det kan de faktisk ved at anvende biogas som brændstof. Selvom biogas kun udleder lidt mindre CO2 end diesel, får vi et væsentligt lavere klimaaftryk, når vi udnytter metanen i den rå gylle til at lave biogas ud af.
Biogas Danmark, brancheforeningen der arbejder i det politiske maskinrum, skriver sådan her:
"... med afgiftsfritagelse for biogas hjælper man således bedst de vognmænd, der har investeret og vil satse på grøn omstilling af deres tunge og lange transporter, så de eller deres kunder ikke straffes for at have truffet det grønne valg."
Er du interesseret i at læse hele Biogas Danmarks debatindlæg, kan du følge linket her: https://lnkd.in/dfkspkqj
-
Flot indvielse af Energihub Holstebro
På en solbeskinnet mandag blev Danmarks første energipark, udpeget af staten, indviet ved Idomlund.
Det sætter et klart fokus på den grønne omstilling og vigtigheden af, at vi får udnyttet den grønne strøm også til at producere grønt brændstof til blandt andet fly og skibe. Biogas spiller også her en stor rolle, da gassen fra Maabjerg Biogas tilflyder det kommende PtX-anlæg.

Borgmester H.C. Østerby og Finansminister Nicolai Wammen roste og anerkendte projektet, som allerede nu har fået udenlandsk bevågenhed i form af store investeringer.
bioenergiMAGASINET var tilstede for at optage rapport til det kommende magasin som udkommer i juni.
Følg os på Facebook og se hele artiklen i den trykte udgave... - tegn abonnement på bioenergiMAGASINET her.
Grøn viden med focus på biogas
Magasinet bringer praktisk viden og skaber dialog. Det opdaterer om nyheder, deler erfaringer og giver indsigt i de nyeste tendenser indenfor bioenergi. Der er også lederartikler, statistik, arrangementer og en kalender med møder og events.
Kort sagt – det er et magasin, der henvender sig til hele bioenergisektoren!
bioenergiMAGASINET produceres af Vmarketing og udgives i samarbejde med Biogas Danmark.