bioenergi biogasanlæg

Biogas - en bæredygtig fremtid

bioenergi halm i solnedgang

Biomasse fra danske marker

bioenergi kalve i stald

Staldens leverandører til biogas

forsyningssikkerhed

  • Fornemt besøg på biogasanlæg

    EU-kommisær Dan Jørgensen, Plant Manager Christoffer Elias Hansen, EVP Shell Low Carbon Solutions Anna Mascolo og Thomas de Boer

    EU-kommisær Dan Jørgensen og Trepartsminister Jeppe Bruus lagde torsdag vejen forbi Nature Energy Nordfyns anlæg for at se et veldrevet biogasanlæg.

    Der var en god dialog blandt deltagerne og Dan Jørgensen og Jeppe Bruus fremhævede begge biogassens muligheder for at sikre grøn forsyningssikkerhed i en tid, hvor vi ønsker frigørelse fra blandt andet russisk fossil gas.
    Grøn energi er også blevet sikkerheds politik.
    Biogasanlægget på Nordfyn anvender store mængder halm til den grønne gas produktion, helt op imod 60 tons om dagen.
    Mette Smedegaard Hansen Nature Energy og Plant Manager Christoffer Hansen viste os rundt på anlægget og forklarede driften herunder anlæggets kapacitet.

    Læs hele reportagen i BioenergiMAGASINET juni udgaven, tegn et abonnement her...

    nature energy jeppe brus og dan joergensennature energy 010525 video

  • Forsyningssikkerhed og klima bringer biogassen i fokus mange år frem

    soren pind foto anna lene riber

    Vi er på vej ind i en fremtid, hvor der er stigende risiko for udsving i såvel elpriserne som elforsyningen og dermed pres på forsyningssikkerheden.
    Det fik den danske energisektor at mærke i begyndelsen af marts.

    Brud på kabler betyder lav forsyningssikkerhed og høje priser
    Et udfald på et undersøisk elkabel mellem Norge og Danmark medførte torsdag den 6. marts, at der i en times tid var stor mangel på strøm i Vestdanmark. Derfor kom de balanceansvarlige aktører til at betale hele 36 kroner pr. kWh for indkøb af strøm for at dække behovet, berettede mediet Energi Watch.
    Få dage efter opstod den modsatte situation i Østdanmark, hvor der i en periode var for meget strøm. Her blev der betalt næsten 75 kr. for hver kWh elproduktion, der blev lukket ned.
    På sammenlagt to timer kom det til at koste 39 millioner kroner at skabe balance mellem elproduktion og elforbrug i de to situationer.
    I en fremtid med en høj elproduktion baseret på sol og vind – og en sikkerhedspolitisk situation med risiko for brud på undersøiske udlandsforbindelser som det norske elkabel – står Danmark over for en fremtid, hvor manglende balance mellem elproduktion og elforbrug kan blive en endnu større udfordring, end vi oplevede i marts.

    For lav selvforsyningsgrad
    Ifølge en redegørelse om elforsyningssikkerhed fra Energinet har Danmark fra 2030 en selvforsyningsgrad på cirka 30 procent i situationer, hvor der mangler sol og vind i Norden.
    Næsten alle vores nabolande har en selvforsyningsgrad på 70-90 procent, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Kun Norge kan forsyne sig selv 100 procent.
    Til gengæld drøfter nordmændene aktuelt at droppe fornyelsen af to undersøiske elforbindelser til Danmark med det formål, at de selv kan få en mere stabil elforsyning. Så spørgsmålet er, om vi fortsat kan regne med, at nabolandene kan dække vores elforbrug, når vi ikke selv kan.
    Derfor er det vigtigt, at det danske samfund arbejder for at få en markant bedre energiforsyningssikkerhed, og her er biogasbranchen på banen med en oplagt løsning.
    Lokalt produceret biogas, som tilføres gasnettet på land og lagres i vores store gaslagre, kan nemlig holde hånden under energisystemet.
    Med biogas kan Danmark sikre, at både husholdninger og virksomheder altid har grøn strøm i kontakten og varme i radiatoren. Det er essentielt både for vores sikkerhedspolitiske situation og for en stabil og stærk økonomi.

    Stadig flere krav til biogasproducenterne
    Vi er samtidig i en periode, hvor mange biogasproducenter oplever, at den sikkerhedspolitiske situation rejser nye krav. I denne udgave af Bioenergi Magasinet kan man læse, at mange biogasproducenter nu er omfattet af to nye EU-direktiver, der stiller krav om både beskyttelse mod cyberangreb og mod fysiske angreb, så ud over cyberbeskyttelse skal der etableres fysisk adgangskontrol på mange biogasanlæg.
    Direktiverne er trådt i kraft, og kravene er ganske markante for mange biogasproducenter.

    I Biogas Danmark mener vi det er vigtigt at leve op til kravene, således at vi opleves som væsentlige for forsyningssikkerheden, og fordi tiltagene bidrager til at beskytte biogasanlæggenes indtjening. Derfor opfordrer vi også ikke-omfattede anlæg til at lade sig inspirere af de mest oplagte og konkrete krav i direktiverne. Biogas Danmark har dog samtidig argumenteret imod de mange tunge administrative og rapporteringsmæssige krav, der stilles.
    Forandringer giver muligheder for biogassen
    Alt det ovenstående vidner om, at den sikkerhedspolitiske situation og klimadagsordenen vil føre til gennemgribende forandringer i alle dele af vores samfund. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at disse dagsordener i mange år frem vil være både et stort fokusområde og en vigtig mulighed for biogasbranchen. Foran os ligger en stor opgave, der både kan øge efterspørgslen efter biogas og sikre branchen et godt omdømme som dem, der holder hånden under fremtidens grønne energisystem.
    Derfor er det også et emne vi kommer til at sætte fokus på i den kommende tid, blandt andet med drøftelser ved det kommende driftsledermøde her i foråret – ved en højt profileret debat ved Folkemødet på Bornholm i juni og ved flere konferencer i det kommende efterår.
    Jeg glæder mig til at se jer derude og deltage aktivt i debatterne.

     

  • Hvordan sikrer vi et konkurrencedygtigt gassystem – både nu og i fremtiden?

    sune holm
    Sune Holm, der er driftsdirektør i Evida.  Foto: PR

    Gassystemet spiller en afgørende rolle i Danmarks energisystem.
    Det er både en nøgle til forsyningssikkerhed og en vigtig katalysator for den grønne omstilling.
    Men hvordan sikrer vi, at systemet kan tilpasse sig fremtidens krav – med stigende biogasproduktion og skiftende forbrugsmønstre fra privatkunder til erhverv?
    På Danish Industry Grøn Gas konference 2025 havde jeg fornøjelsen af at deltage i debatten sammen med Jeppe Danø Vice President Market, Energinet Under temaet "Gassystemet – en vigtig brik i energisystemet nu og i fremtiden" præsenterede vi de centrale udfordringer og løsninger, som skal forme fremtidens gassystem.
    I dag er der ca. 314.000 kunder tilkoblet gasnettet. I 2024 har Evida indgået aftaler med erhvervskunder på distribution af næsten 40. mio. Nm3 gas årligt. Det er en stigning på ca. 50 % sammenlignet med aftaler indgået i hele 2023. 57 biogasanlæg er tilkoblet, 6 biogasanlæg er under etablering - og så udgør biogasandelen 38% af forbruget.

    Vores tilgang for at sikre et forsat konkurrencedygtigt gassystem:
    ✅ Tilkobler biogasanlæg (30% øget produktion frem mod ultimo 2026)
    ✅ Tilkobler nye store kunder, som ved omstilling til gas kan reducere CO2-udslip
    ✅ Udviklet en ny tarifmetode
    ✅ Fælles kort- og langsigtet planlægning med Energinet

    Gassystemet er en central brik i energisystemet, og hos Evida er vi klar til at sikre, at det kan imødekomme både nutidens og fremtidens krav. Derfor har vi fokus på at drive et sikkert og omkostningseffektivt system til gavn for vores kunder og for samfundet.

  • Lundsby Renewable Solutions skifter CEO

    Carsten Nielsen tiltræder som ny CEO den 1. april 2025 - bestyrelsen i Lundsby Renewable Solutions har besluttet at gennemføre et direktørskifte for at sikre virksomhedens videre vækst og internationalisering.  Carsten Nielsen erstatter Niels Pedersen, der siden 2021 har ledet Lundsby gennem en periode med markant vækst og udvikling.

    Lundsby Renewable Solutions spiller en aktiv rolle i den globale grønne omstilling. Siden 2021, hvor Niels Pedersen tiltrådte, har virksomheden udviklet og leveret nogle af verdens største og mest effektive biogasanlæg, og på få år er Lundsby gået fra at være en dansk aktør til at være solidt etableret i både Sverige og Finland. Organisationen og omsætningen er tredoblet i denne periode.

    Denne vækstrejse har været mulig takket være en visionær ledelse og et dedikeret team. Bestyrelsen har dog vurderet, at virksomhedens næste vækstfase kræver en ny ledelsesprofil, og har derfor valgt at ansætte Carsten Nielsen som ny CEO.

    Konsolidering og international skalering
    Carsten Nielsen kommer fra en stilling som CEO i K2 Management A/S og har omfattende erfaring med at lede internationale projektvirksomheder fra bl.a. Semco Maritime. Hans stærke baggrund inden for organisationsopbygning og internationalisering gør ham til den rette profil til at tage Lundsby ind i næste fase.

    Bestyrelsesformand Jørgen Yde Jensen udtaler: "Vi havde ikke opnået de sidste tre års vækst uden Niels Pedersens stærke markedsfokus. Nu står vi over for en ny udfordring: at konsolidere vores position og sikre en stærkere internationalisering af virksomheden. Det kræver en ny ledelsesprofil, og her ser vi Carsten Nielsen som den rette til at løfte opgaven."

    Carsten Nielsen ser frem til at fortsætte udviklingen af Lundsby: "Lundsby har gennemgået en imponerende vækstrejse, og jeg ser et enormt potentiale i virksomheden. For at kunne imødekomme den stigende internationale efterspørgsel er det afgørende, at vi styrker det organisatoriske setup. Det bliver et centralt fokusområde for mig i den kommende tid."

    Han understreger desuden vigtigheden af et stærkt team: "Jeg ved, at der er mange engagerede og dygtige mennesker i Lundsby – både i organisationen, bestyrelsen og ejerkredsen. Jeg glæder mig til at arbejde tæt sammen med dem for at sikre, at virksomheden står endnu stærkere i fremtiden."

    Klar til næste skridt i den grønne omstilling
    Biogas spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling og fremtidens forsyningssikkerhed. Med den nye ledelse på plads kan Lundsby accelerere sin internationale ekspansion og fastholde sin position som en af de førende aktører inden for biogas.

    FAKTA:
    Lundsby Renewable Solutions blev etableret i 1995 og har siden leveret knap 50 nøglefærdige biogasanlæg – primært i Danmark, men med en voksende tilstedeværelse i Sverige og Finland. Virksomheden har hovedkontor i Løgstrup ved Viborg og beskæftiger knap 100 medarbejdere med specialistviden inden for branchen.

  • Økonomisk klemte husejere lades i stikken med forbud mod gasfyr

    soeren pind formand biogas danmark

    Op mod 140.000 husstande kan ikke få fjernvarme eller låne penge til en varmepumpe. Derfor bør der indføres et krav om udfasning af fossil naturgas kombineret med, at borgerne får mulighed for frit at vælge mellem fjernvarme, varmepumpe eller ustøttet, afgiftsfritaget biogas, skriver Biogas Danmarks formand, Søren Pind, i Klimamonitor.


    Et forbud mod gasfyr, som omtales i Klimamonitor den 25. februar, er ikke blot et kraftigt indgreb i borgernes muligheder for frit at vælge den grønne varmeforsyning, der passer bedst til deres hus og økonomi – det er også den direkte vej til at smide store økonomiske problemer i hovedet på mange tusinde husejere, som i forvejen står i en vanskelig situation.

    Både de miljøøkonomiske vismænd og regeringens såkaldte NEKST-udvalg pegede sidste år på, at cirka 140.000 husejere har store økonomiske udfordringer med at købe et alternativ til deres gasfyr. Dette uanset de tilskudsmidler, der gives til omstillingen. Samtidig betyder muligheden for at få danskproduceret grøn biogas, at en udskiftning af samtlige gasfyr hverken giver en klimagevinst for Danmark eller bidrager til forsyningssikkerheden.

    Lave husstandsindkomster og huspriser
    Udfordringen er, at mange af de omtalte husejere bor i områder, hvor fjernvarmen allerede har meldt hus forbi, fordi der er for store afstande mellem husene. Samtidig betyder lave husstandsindkomster og meget lave huspriser, at disse husejere ikke har mulighed for at låne penge til en varmepumpe. For en bolig på 150 kvadratmeter koster en varmepumpe typisk 150.000 kroner inklusiv installation, men før tilskud. Det er rigtig meget set i forhold til huspriser, der ofte ligger på en halv million kroner eller mindre.

    Et forbud mod gasfyr vil lade disse husejere i stikken og kan ultimativt tvinge dem fra hus og hjem, når den eneste løsning er en varmepumpe, de ikke kan få finansiering til.

    Som klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard rigtigt påpeger, er målet ikke at forbyde specifikke teknologier, men at sikre grøn omstilling og forsyningssikkerhed. Derfor bør man i stedet vælge en model, der fritstiller husejerne til at vælge den grønne varmekilde, der er praktisk og økonomisk mest hensigtsmæssig for dem.

    Stil krav om at udfase den fossile naturgas
    Dette kan meget enkelt gennemføres med et statsligt krav om, at gasleverandørerne gradvist skal udfase salget af fossil naturgas til varmeforbrugerne, så den fossile gas er ude af gasfyrene i 2030.

    Det vil give husejerne mulighed for at vælge det grønne alternativ i form af ustøttet, afgiftsfritaget biogas, som godt nok er er en dyrere løsning end den fossile gas, men stadig overkommelig. Med en merpris i forhold til fossil gas vil det kun gøre det mere økonomisk attraktivt at vælge både fjernvarme og varmepumper, hvis man har muligheden for at finansiere en af disse løsninger.

    I den artikel i Politiken, som Klimamonitor citerede, pegede Dansk Fjernvarme på, at biogassen kun skal bruges til energiproduktion og som energikilde i industrien, mens en forsker ønskede at eksportere danskproduceret biogas til Tyskland.

    Til det må vi bare sige, at det kan alt sammen lade sig gøre på én gang. Ifølge en analyse, som Syddansk Universitet har udført for Energistyrelsen, råder Danmark over tilstrækkeligt med bæredygtige ressourcer til at kunne tredoble biogasproduktionen. Det kan mere end rigeligt dække behovet i industrien, energisektoren og hos de ejere af gasfyr, der ikke har mulighed for at skifte til fjernvarme eller varmepumpe.

    Debatindlægget blev bragt i Klimamonitor den 7. marts 2025.

  • På ti år er biogasandelen vokset til at udgøre 38 procent

    Evida har i alt tilkoblet 57 biogasanlæg til gasnettet. Her ses biogasanlægget i Vesthimmerland.

    Evida har gjort status på biogas i distributionssystemet for 2024, der indgår i den grønne omstilling af energi- og gassystemet. Her er det Evidas opgave at tilkoble biogasanlæg og sikre, at gassen kommer fra produktion og ud til forbrugeren.

    Fakta
    Biogasandelen for 2024 udgjorde 38,0 procent af den samlede distribuerede mængde gas - og toppede den 20. juli, hvor andelen endte på 100,6 procent.
    Ialt blev der leveret 649 mio. Nm3 biogas til distributionssystemet
    Produktionen af biogas til gassystemet udgjorde 20 procent af den samlede produktion af vedvarende energi i Danmark.
    Biogas har i 2024 skånet atmosfæren for 1,47 mio. t. CO2.

    - Gassystemet og herunder biogas er en vigtig del af Danmarks energisystem, da gas er en stabil energikilde, der kan lagres. Dermed udgør gas en vigtig del af forsyningssikkerheden. Det samlede gassystem fører årligt en mængde energi frem til forbrugerne, der svarer til halvdelen af det samlede elforbrug. Samtidig spiller biogas en vigtig rolle i at gøre gassen grønnere, når den fortrænger naturgas, siger Sune Holm , driftsdirektør i Evida.

    2024 markerede 10-året for tilkoblingen af det første biogasanlæg. Selvom der ikke blev tilkoblet nye anlæg i 2024, ser vi fortsat ind i en grønnere fremtid, da seks nye anlæg er under etablering.

    - Evida arbejder sammen med Energinet og biogasproducenterne hver dag for den grønne omstilling af metangassystemet ved at koble biogasanlæg på systemet og sørge for, at biogassen kan strømme frit. Det er en dansk succeshistorie, at vi på ti år har en andel af biogas i systemet på lige under 40 procent, siger Sune Holm.

    Læs hele artiklen her...

  • Vær med til at forme fremtidens grønne energi i Thy

    bioenergi soeren thoft biogas thyNu er der en unik mulighed for at blive medejer af Biogas Thy, som er et lokalt initiativ, der omdanner biomasse til grøn gas og skaber både CO₂-reduktion, forsyningssikkerhed og nye arbejdspladser.

    Biogas Thy – lokalejet biogas
    Biogas Thy er skabt af lokale kræfter med en mission: at producere grøn gas fra lokal biomasse og bidrage til CO₂-reduktion, forsyningssikkerhed og nye arbejdspladser i Thy.

    Med over 150 lokale ejere og de nødvendige myndighedsgodkendelser på plads, er vi klar til næste skridt – opførelsen af et biogasanlæg i Elsted, der vil levere op til 25 mio. m³ metan årligt og fange 35.000 ton CO₂.

    OBS. Eventuelle spørgsmål og henvendelser bedes sendes direkte til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Tilmeld dig et af de offentlige investormøder, hvor vi gennemgår investormaterialet og besvarer spørgsmål.
    Læs mere om investeringsmuligheder, mødedatoer og meget andet på www.biogasthy.dk

     

     

Grøn viden med focus på biogas

Magasinet er for alle, der er interesserede i bioenergi og alternativ energi, inklusiv leverandører og producenter. Det er et fagblad for alle aktører indenfor bioenergisektoren.

Magasinet bringer praktisk viden og skaber dialog. Det opdaterer om nyheder, deler erfaringer og giver indsigt i de nyeste tendenser indenfor bioenergi. Der er også lederartikler, statistik, arrangementer og en kalender med møder og events.

Kort sagt – det er et magasin, der henvender sig til hele bioenergisektoren!

bioenergiMAGASINET produceres af Vmarketing og udgives i samarbejde med Biogas Danmark.

Nyt om navne

Portræt af en driftsleder

Stefan Hansen er en særdeles kompetent...

Landia ansætter

Jonas Ehrnberg Mikkelsen er startet som...

Nyansat på Maabjerg Biogas

Thomas Toft Flyvholm har efter fem gode og...

April-nummeret er på gaden

Biogasproduktionen skal hele tiden optimeres gennem anvendelse af ny teknologi og ved at inddrage de dygtige medarbejdere på anlæggene i beslutningsprocesserne. Også nye råvarer og de afledte produkter fra gasproduktionen er fokusområder... Disse emner og meget mere kan du læse om i april-udgaven af bioenergiMAGASINET
Her finder du de pdf'er og links der henvises til i bioenergiMAGASINET:

uffe jorgensen morsoe landbrugsraad2025

Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET februar er online

Biogas er i bund og grund en god idé