bioenergi biogasanlæg

Biogas - en bæredygtig fremtid

bioenergi halm i solnedgang

Biomasse fra danske marker

bioenergi kalve i stald

Staldens leverandører til biogas

co2 fangst

  • DBC Invest jagter ny investor i forbindelse med større kapitaludvidelse

    langaa bioenergi dbc

    DBC Invest har planer om en snarlig kapitaludvidelse på 4 mia. kr. for at kunne fortsætte sin vækststrategi på den danske biogasscene. Derfor har de nuværende ejere gjort klar til nye interesserede investorer. Kapitaludvidelsen skal anvendes til at accelerere udviklingen af selskabet samt opkøb af ejerandele i den nuværende portefølje af biogasanlæg og barmarksprojekter.

    I dag er DBC Invest medejer af otte danske biogasanlæg med en samlet volumen på 100 mio. m3 bionaturgas. Samtidig har selskabet iværksat en række barmarksprojekter, der sammen med udvidelser på anlæggene i den nuværende portefølje, efter planen skal løfte den samlede volumen af bionaturgas indenfor DBC’s handels- og investeringsportefølje til 300 millioner m3 over de næste tre til fire år. I sammenhæng med denne udvidede produktion af bionaturgas vil der forventeligt ske fangst og lagring af ca. 300.000 tons biogen CO2 og salg af de tilhørende CDR-kreditter.

    Udover de ovennævnte produktionsudvidelser arbejder DBC Invest bl.a. på at videreudvikle synergier på de eksisterende anlæg i form af teknologi til CO2-fangst samt græsprotein- og pyrolyseanlæg. I alt forventes de kommende anlægsinvesteringer samt opkøb ønskede opkøb af ejerandele i den eksisterende portefølje at kræve minimum 4 mia. kr. i kapital.

    For at kunne tilvejebringe denne investeringskapital og samtidigt sætte yderligere fart på den organiske udvikling af DBC, på bl.a. medarbejder- og IT-området, vurderer den nuværende ejerkreds, at der er behov for at bringe et nyt medlem ind i DBC-familien, der i dag består af Jysk Energi, Vestjyllands Andel, Dalgas og Langfristet Erhvervsfinansiering.

    - Fra Jysk Energis side er vi rigtig glade for vores ejerskab i DBC, og vi har store forventninger til selskabets udviklingspotentiale og biogasmarkedet fremadrettet. Når vi alligevel søger en ny medinvestor, er det fordi DBC har en pipeline af nye anlæg, som skal udvikles fra bunden, samtidig med at det kræver store investeringer at udnytte det fulde potentiale i de eksisterende anlæg, forklarer Lars Naur, CEO i Jysk Energi og bestyrelsesformand i DBC Invest.

    - Danish Bio Commodities – og herunder DBC Invest – har i løbet af de seneste 5 år været igennem en stærk ekspansion. I takt med at både byggepriserne og kompleksiteten i anlæggene har ændret sig markant, finder vi det dog nødvendigt at ruste virksomheden til fremtiden, hvor den nuværende ejerkreds bliver ved bordet. Så vi i samarbejde med en stærk finansiel partner sikrer os, at en fair andel af gevinsten fra biogasindustrien fortsat tilfalder dansk landbrug. Derfor er det gode match et must, forklarer Steen Bitsch, CEO i Vestjyllands Andel og bestyrelsesformand i Danish Bio Commodities.

    Værdier fra andelsbevægelsen

    Fundamentet bag den nuværende ejerkreds i Danish Bio Commodities er et stort lokalt netværk, nære relationer til landbruget samt fokus på den grønne omstilling og lokal energi.

    De store lokale virksomheder som står bag DBC-selskaberne i form af de andelsejede Vestjyllands Andel og Jysk Energi samt Dalgas, og deres dybe engagement i DBC Invest og Danish Bio Commodities, har da også været en stærkt medvirkende årsag til, at DBC bliver betragtet som en troværdig samarbejdspartner for de involverede landmænd.

    - Det fyldte meget i vores valg af partner, at der står et andelsselskab bag DBC. Derfor er vi fra primærlandbrugets side også interesseret i, at en kommende finansiel partner vil bygge videre på det gode fundament, der er skabt. Hvor fokus er på, hvad vi kan give til hinanden med henblik på at sikre endnu større optimering imellem stald, bioenergi og mark, lyder det fra Karsten Willumsen, formand for Leverandør selskabet Ikast bioenergi Amba der er medejer i ét af DBC´s barmarksprojekter.

    Han påpeger desuden, at tilførsel af kapital er en nødvendighed for at bringe projektet til næste step.

    - Vi bliver hele tiden klogere i denne branche, som er under konstant udvikling, og hvor investeringsbehovet bliver større i takt med ambitionerne om at sikre en grønnere og mere ressource effektiv fødevareproduktion. Derfor giver det mening at bringe yderligere en investor med ombord, som samtidig forstår vores mindset og potentialet ift. at styrke samarbejdet imellem landbruget og bioenergisektoren yderligere, siger Karsten Willumsen.

  • Klar til at realisere fangst og lagring af biogen CO2

    biocirc biogas

    BioCirc kan offentliggøre, at der er indgået aftaler med Pentair Union Engineering A/S, Koldkur Transport A/S og Puro.earth om permanent geologisk lagring af op mod 1 million tons biogen CO2 i det tidligere oliefelt Nini Vest i den danske del af Nordsøen.
    Hele værdikæden er på plads værdikæde er på plads – fra fangst og fordråbning af CO2 på fem af BioCircs biogasanlæg, over transport af flydende CO2 til Esbjerg Havn til permanent lagring, samt verificering af CO2-reduktionen ved hele processen.

    - Ved at erstatte fossil gas med biogas og samtidig fange og lagre CO₂ fra processen, leverer vi dobbelt klimaeffekt. Investeringen af et stort trecifret millionbeløb i vores CCS-projekt giver ikke kun en gevinst for klimaet, men også for Danmarks energiforsyningssikkerhed og for aktiviteten i de lokalsamfund, hvor vores biogasanlæg har til huse, siger Bertel Maigaard, CEO i BioCirc Group.

    - Sammen med vores partnere i værdikæden er vi nu klar til at realisere vores CCS-projekt, som integrerer eksisterende biogasproduktion med CO₂-fangst, -transport og permanent lagring. De verificerede negative CO₂-udledninger, som projektet skaber, vil være med til at støtte Danmarks klimamål for 2030 og den grønne omstilling, siger Anders Nordstrøm, CEO for Green Fuels & CCS i BioCirc.

    Pentair er specialister i fangst, oprensning og fordråbning af CO₂ til industriel anvendelse og lagring og skal levere og installere fem CO₂ oprensnings- og fordråbningsanlæg på fem af BioCircs biogasanlæg i Danmark. Pentairs anlæg vil sammen med teknologi fra andre leverandører muliggøre, at BioCirc kan levere ren, flydende CO2 til lagring.

    - Vores engagement i bæredygtighed ansporer os til udvikling og samarbejde med markedsledere som BioCirc. Aftalen om at levere vores CO₂-teknologi til BioCirc bidrager ikke alene til den grønne omstilling, men viser også styrken i at indgå partnerskaber for at skabe en renere og mere bæredygtig fremtid. Sammen omsætter vi ambitiøse klimamål til virkelighed og sætter en ny standard for miljømæssig ansvarlighed, siger Dr. Roland Folz, Group President i Pentair Industrial Solutions.

    Koldkur Transport har siden 1926 opbygget omfattende erfaring med transport af flydende, halvflydende og tempererede produkter og er kendt for et højt service- og kvalitetsniveau. Som led i aftalen med BioCirc om afhentning, transport og levering af flydende CO2 indkøber Koldkur Transport en række specialkonstruerede, avancerede tankvogne til sikker transport af flydende CO2 fra biogasanlæggene til Greensand Futures modtageanlæg på Esbjerg Havn.

    - Vi motiveres ved at få komplekse opgaver og projekter til at lykkes, fordi kompleksiteten kræver et højt fagligt niveau, og et stærkt samarbejde med vores samarbejdspartnere. Derfor er vi også stolte over at være en del af dette vigtige projekt sammen med BioCirc. Koldkur Transport har i mange år haft fokus på sikker og effektiv transport af specialiserede produkter, og vi er glade for at kunne bidrage til at flydende CO2 transporteres sikkert. Vores investering i specialkonstruerede tankvogne er et konkret skridt mod at imødekomme de høje krav, til både sikkerhed og bæredygtighed i projektet. Vi ser frem til samarbejdet med BioCirc og til sammen at køre mod en grønnere fremtid, siger Lars Leighton Jensen, CEO i Koldkur Transport A/S.

    Puro.earth er den globalt førende platform for verifikation af og handel med CO2-kreditter baseret på permanent CO2-lagring. Partnerskabet mellem Puro.earth og BioCirc sikrer, at projektets CO2-fjernelse måles, registreres og valideres, så negative emissioner kan fungere som værktøj til at understøtte den grønne omstilling i sektorer, hvor det er vanskeligt af reducere CO2-udledningerne direkte. Kombinationen af Puro.earth’s certificeringsproces og etablerede markedsplads og BioCirc’s projekt øger tilgængeligheden af højkvalitets CDR1-kreditter for disse sektorer.

    - Partnerskabet med BioCirc er en spændende udvikling for Puro.earth, siger Antti Vihavainen, CEO for Puro.earth. BioCircs engagement i cirkulær bio-økonomi og innovative energiløsninger passer perfekt med vores mission om at drive økonomien mod netto-negative emissioner. Sammen vil vi udvide paletten af tilgængelige løsninger inden for permanent CO2-fjernelse og give de sektorer, der har svært ved at reducere deres CO2-udledninger, muligheden for en bæredygtig fremtid.

    BioCircs samlede projektet er en direkte konsekvens af NECCS-udbuddet2, som virksomheden sikrede sig hovedparten af i 2024. Med de indgåede kontrakter er projektet nu sat op til at realisere den til dato største

    CCS-aktivitet inden for biogasproduktion. Projektet vil have en signifikant klimaeffekt, svarende til omkring 130.000 danskeres direkte CO₂-udledninger for et helt år3. Projektet understreger vigtigheden af, at biogassektoren udbygges over de kommende år, så produktion af biometan kombineret med CCS kan medvirke til energiforsyningssikkerhed, fortrængning af fossil energi og muliggørelse af betydelige mængder negative CO₂-udledninger.

    Synergieffekter mellem biogasproduktion og CO2-fangst
    Når biomasse, i form af planter eller afgrøder, vokser, absorberer de CO2 fra atmosfæren. Når denne biomasse omdannes til energi (som i tilfældet med biogas), frigives der såkaldt biogen CO2 igen. I modsætning til fossil CO2, som frigives ved afbrænding af olie, kul og naturgas, der har ligget gemt i undergrunden i millioner af år, er den biogene CO2 klimaneutral. Det skyldes, at biogen CO2 er en del af det naturlige kulstofkredsløb. Ved at fange og lagre denne CO2, i stedet for at lade den slippe ud i atmosfæren igen, kan der opnås en nettoreduktion af atmosfærens CO2-indhold.

    CO2-fangst integreres på fem af BioCircs otte anlæg:

    • BioCirc Vesthimmerland, Biogas BioCirc, Favrskov Biogas
    • BioCirc Vinkel Biogas, BioCirc Haderslev Biogas
    • BioCirc Grønhøj Biogas

Grøn viden med focus på biogas

Magasinet er for alle, der er interesserede i bioenergi og alternativ energi, inklusiv leverandører og producenter. Det er et fagblad for alle aktører indenfor bioenergisektoren.

Magasinet bringer praktisk viden og skaber dialog. Det opdaterer om nyheder, deler erfaringer og giver indsigt i de nyeste tendenser indenfor bioenergi. Der er også lederartikler, statistik, arrangementer og en kalender med møder og events.

Kort sagt – det er et magasin, der henvender sig til hele bioenergisektoren!

bioenergiMAGASINET produceres af Vmarketing og udgives i samarbejde med Biogas Danmark.

Nyt om navne

Portræt af en driftsleder

Stefan Hansen er en særdeles kompetent...

Landia ansætter

Jonas Ehrnberg Mikkelsen er startet som...

Nyansat på Maabjerg Biogas

Thomas Toft Flyvholm har efter fem gode og...

Juni-nummeret er udkommet

Foråret er typisk en tid, hvor biogasanlæggene har travlt med udvidelser og implementering af nye tiltag.
I år er ingen undtagelse og der er sket utrolig mange nye positive tiltag til at styrke biogasproduktionen.
Medarbejderne på biogasanlæggene gør en stor forskel i hverdagen, med deres innovative og progressive tilgang til jobbet.
Læs om de mange nye investeringer i fremtidens biogas og de dedikerede medarbejdere på anlæggene.
Magasinet udkommer 12. juni 2026.

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET april er online

Biogas er i bund og grund en god idé