Hver dansker udleder ifølge Concito 19 ton CO2 om året.
- 5,0 ton svarende til godt 26 procent er fælles forbrug til f.eks. drift af hospitaler, skoler, universiteter, udbygning af veje, jernbaner m.v
- 4,5 ton går til danskernes forbrugsgenstande, f.eks. tøj, tv og smartphones.
- 1,0 ton eller godt 5 procent til flyrejser
- 2,5 ton går til energi og transport, herunder opvarmning og ture i bus, tog og bil.
- Godt 5 procent eller 1,0 ton går til service og kulturtilbud, herunder aviser, streaming og besøg på museer.
- 3,0 ton går til mad og drikke inklusiv produktion, emballage og transport af disse fødevarer. At spare på oksekød batter altså meget lidt i det samlede billede.
Hvad kan regeringen så gøre, når vi i gennemsnit opfører os, som om der er 6 jordkloder?
- Fremme sol, vind og biomasse, selv om el fra disse kilder allerede dækker 50 procent af elforbruget. Der er fortsat 50 procent at hente - og vi kan godt gøre det med afprøvede kilder inkl. solceller, vindenergi og biogas.
- Gå foran med omlægning af varmekilder og isolering i alt offentligt byggeri. F.eks. mere solvarme, som i de mindre byer i Jylland. Når det fælles forbrug, samt forbruget til kulturtilbud, udgør over 30 % af en danskers carbon footprints, bliver det offentlige nødt til at gå foran og vise et godt eksempel.
- Arbejde for at EU lægger samme skat på flybenzin, som på diesel og benzin til biler.
- Fortsætte afgiftsnedsættelsen af el-biler og fortsat udbygning af jernbanernes elektrificering, hvor det gir' mening.
- Udnytte biomasse fra skove og landbrug.
Skal vi nå de 70 procent reduktion af CO2 belastningen inden 2030 dur det ikke, at der går ret mange år med handlingslammelse.
Illustrationen, der er fra Samvirke, viser Concitos beregninger.