Der lød positive toner for biogassen, da klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i april annoncerede en kraftig stigning i den forventede biogasproduktion.
Den ventes nu at lande på 52 petajoule i 2030, hvorved den dækker 72 procent af gasforbruget. Samtidig erklærede ministeren flere gange i løbet af foråret, at biogas er en nødvendig del af den grønne omstilling.
Udmeldingerne er vigtige, fordi de har banet vejen for, at det nu vil være en absolut overkommelig opgave for politikerne at træffe de beslutninger, der skal sikre, at gasforbruget i 2030 dækkes 100 procent af biogas – med mange positive effekter for klima, vandmiljø og beskæftigelse.
I forbindelse med de aktuelle forhandlinger om en helhedsplan for landbruget er det da også Biogas Danmarks anbefaling, at biogasudbygningen på tre petajoule om året fortsættes i perioden frem mod 2030, så biogasproduktionen lander på 60 petajoule.
Det vil være nok til at dække 100 procent af gasforbruget, som det fremgår af Frank Rosagers mere detaljerede gennemgang her i bladet.
Argumenterne for den fortsatte biogasudbygning er stærke set i forhold til de kriterier, som regeringen har opstillet for forhandlingerne, nemlig at den grønne omstilling af landbruget skal ske uden tab af produktion og arbejdspladser, og at vi skal udvikle og ikke afvikle landbruget.
En fortsat udbygning af biogasproduktionen til 60 petajoule vil gøre det muligt at få afgasset 75 procent af husdyrgødningen. Det vil give markante reduktioner i udledningen af metan fra husdyrgødning og samtidig fortrænge fossile brændstoffer. Desuden vil afgasningen af husdyrgødningen sikre, at kvælstoffet bliver mere plantetilgængeligt, så udvaskningen mindskes. Samlet set forventes Biogas Danmarks anbefaling at medføre en reduktion i kvælstofudledningen på over 1.400 tons i 2027. Det skal sættes i forhold til, at regeringen har spillet ud med et mål om at reducere kvælstofudledningen med 10.400 tons i 2027, hvor Danmark skal leve op til EU’s krav til vandmiljøet.
Det kan alt sammen realiseres samtidig med, at beskæftigelsen i biogassektoren stiger fra 4.000 til cirka 6.300 permanente jobs i de kommende 10 år.
Dermed er udbygningen af biogasproduktionen et af de få virkemidler, der både leverer en markant grøn omstilling og samtidig skaber nye jobs over hele landet.
Desuden giver Biogas Danmarks anbefaling tilstrækkeligt med biogas til, at den tunge transport kan bruge 10 petajoule biogas i 2030 – hvilket er et vigtigt indspil til de aktuelle forhandlinger om udviklingen af en grøn infrastruktur, hvor Dansk Industri og Venstre hver især har spillet ud med et forslag om støtte til tank- og ladeinfrastruktur til den tunge transport, herunder biogastankstationer.
Men forårets positive toner er blevet afbrudt af en alvorlig showstopper.
Med ultrakort høringsfrist den 21. maj kom Fødevareministeriet med et initiativ, der risikerer at ødelægge perspektiverne for biogassen.
Det sker med et krav om forsuring af den afgassede gylle på et niveau, der er op til tre gange højere end for kvæg- og svinegylle allerede fra det kommende gødningsår.
Kravet forventes at fjerne grundlaget for, at specielt kvægbrugere har incitamenter til at bidrage til samfundets grønne omstilling ved få gyllen afgasset.
Det kæmper vi naturligvis stærkt imod.
Vi kommer til at tage det helt til toppen i regeringen, at grundlaget for regeringens klimapolitik bliver sat over styr af hurtige hovsaløsninger, der ikke tager højde for mulige alternativer, hvor biogas kan levere løsninger gennem hele værdikæden.
Dermed bliver der masser at drøfte ved den kommende generalforsamling, hvor vi på grund af corona-situationen har måttet udskyde det fysiske møde til den 13. september.
Her skal vi ved beretning, debat, valg og temamøde drøfte, hvordan vi bedst fremmer biogassen i de kommende år.