Det er regeringens ambition at indgå et nyt energiforlig inden sommerferien, og den 26. april fremlagde regeringen sit udspil til forhandlingerne.
Det ventede udspil til en klimaplan, der skal give et bud på, hvorledes Danmark lever op til forpligtigelserne i Paris aftalen er derimod udskudt til efter sommerferien.
Dermed lægges der op til et todelt forløb med energiforhandlinger før sommerferien, mens der først ses på transporten og landbruget efter sommerferien.

Positive toner i energiudspillet.
Energiudspillet er et godt udgangspunkt for at forhandle et energiforlig på plads, der sikrer en fortsat udvikling af biogassen, så den kan indløse det potentiale, den har til såvel at fylde de forsyningshuller som sol og vind skaber i energiforsyningen, som til at være en central spiller i udviklingen af den cirkulære økonomi i Danmark. I sammenligningen med sol og vind er det jo vigtigt at inddrage værdien af alle de yderligere gevinster, som biogassen giver. Biogassen bidrager ikke kun ift. Danmarks VE forpligtigelser, men bidrager også til at indfri de dyre klimaforpligtigelse der er pålagt biler, bønder og boliger i Paris-aftalen fra 2021 til 2030 – og til recirkulering, genanvendelse og miljø.
I Foreningen er vi godt tilfredse med, at regeringen slår fast, at de, der har investeret i biogasanlæg, såvel som de, der har investeret i at udvikle nye projekter ikke får tæppet revet væk under sig i forbindelse med det nye energiforlig.
Investor tilliden er ikke blot vigtig for dem der har investeret, men også for tilliden hos dem, man ønsker skal investere i den grønne omstilling i fremtiden.
Helt konkret sikrer udspillet, at alle der har investeret og idriftsat både nye anlæg samt udvidelser frem til senest 2021 kan fortsætte med den nuværende tilskudsmodel i 20 år. Ældre anlæg bliver sikret frem til 2033, hvor den næste EU godkendelse vil udløbe.
Dette er også en god jobgaranti for de mange både faglærte og ufaglærte i yderområder, der er beskæftiget direkte eller indirekte med at holde biogasanlæggene kørende og forsynet med husdyrgødning og organiske restprodukter fra fødevareindustri, detailhandel og husholdninger.

Rammevilkårene skal være i orden - også efter 2021
Fra 2021 lægger regeringen alle VE støtteordninger om, så fastpris modeller forsvinder, og erstattes af markedspristillæg, som der skal konkurreres om, for at minimere støtteomkostningerne.
Der afsættes 3 puljer af ca. 4 mia. kr. Biogas til elproduktion deltager i samme pulje som sol og havvind, mens der bliver en separat pulje til biogas til opgradering, transport og proces. Der forventes udbud fra disse puljer fra 2020-21. Da tilskuddet skal fordeles over 20 år, bliver der alene tale om et tilskud på 240 mio. kr. fra biogaspuljen, hvilket vil sikre etableringen af 5 til 10 anlæg i alt.
Selv om dette synes af meget lidt, anser vi det dog som en acceptabel forsættelse af den udbygning der sker frem til 2021, når det ses i lyset af at udspillet også fastlægger, at hele udviklingen skal evalueres senest i 2023, hvor der så skal fastlægges nye initiativer for udbygningen fra 2024.

Et klart langsigtet mål efterlyses
I den forbindelse savner vi dog at der fastlægges et mål eller pejlemærke for gassystemet i 2030. Når nu vi ved at også gassystemet skal være 100 procent fossiltfrit i 2050, bør der være et mål om at mindst 50 procent er fossilt frit i 2030.
For både dem, der skal investere i teknologiudvikling, som dem der skal investere i projektudvikling der ofte tager 5 – 6 år for biogasprojekter, er det afgørende vigtigt, at der er mål om en fortsat udbygning efter 2023.
For opbygningen af et eksporteventyr på biogasområdet er det er også vigtigt at sende det signal til udlandet, at Danmark ikke kun har en førerposition med at integrere vindkraft i el-systemet, men at vi også agter at beholde vores nuværende førerposition som det land, der har integreret mest biogas i gasnettet.
Da netop stabilitet og et langsigtet træk er afgørende i den sammenhæng, er det også min bøn til regeringen og folketingets partier, at man får lavet et bredt forlig, der kan holde.
Det lykkedes i 2012, og jeg er sikker på, at det er årsagen til, at Danmarks har opnået så stor en succes både i den grønne omstilling, og med den førerposition som vores virksomheder på området har nået.

Nødvendigt at samle branchen
Foreningen Biogasbranchen samlede den 1. maj branchen til en ekstraordinær generalforsamling og temadag med fokus på energiudspillet. Over 100 delegerede fra biogasanlæg og virksomheder i branchen var mødt op (se i øvrigt artikel fra Foreningen Biogasbranchens temadag i bioenergiMAGASINET maj 2018).
Den ny tiltrådte formand Henrik Høegh benyttede sin velkomsttale til at opfordre alle i branchen til at stå sammen i en fælles sag om at sikre branchens fremtid.
For den danske biogasbranche bliver både energiforliget og klimaplanen af afgørende betydning for perioden frem til 2030. Dette uanset, om man ejer et biogasanlæg i dag, får sin gødning behandlet, planlægger et nyt biogasanlæg, eller er leverandør af rådgivning, service eller udstyr til branchen.
Alle i branchen bliver berørt af både energiforliget og klimaplanen.
Vi har derfor alle en interesse i at være så slagkraftige som overhovedet muligt i varetagelsen af branchens fælles interesser. Det gør vi bedst ved at forene vores kræfter om et samlet budskab baseret på en god og grundig dokumentation. Man høres nu engang bedst, når man synger i kor.
Foreningen Biogasbranchen bør være omdrejningspunktet i dette arbejde, hvor et effektivt arbejdende sekretariat kan koordinere budskaberne, producere de nødvendige analyser og holde de nødvendige kontakter til såvel politikere som embedsapparat.
Så det er helt aktuelt nødvendigt, at hele branchen bakker op om Foreningens indsats ved at være medlem af foreningen. En stor og bred repræsentation giver både større gennemslagskraft og fler midler til at få vores budskaber frem og forankret.
Foreningen har derfor netop besluttet at lægget et loft over kontingentet, som vil gøre det mere attraktivt for de mindste biogasanlæg at blive medlemmer, så disse også kan få en større indflydelse på de fremtidige rammevilkår for branchen.

Med håbet om et godt Energiforlig
Henrik Høegh, formand for Foreningen Biogasbranchen