luft

halm tema

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

xbelt xchopper1

Xergis X-chopper® har demonstreret høj kapacitet og lave driftsomkostninger på flere biogasanlæg i Europa og USA

X-chopper® er udviklet af Xergi med henblik på at tilbyde biogasanlæggene en solid løsning med høj produktionskapacitet og lave driftsomkostninger. Teknologien er især et godt valg for de biogasanlæg, der gerne vil have mulighed for at kunne neddele mange skiftende typer af biomasse – eksempelvis halm, dybstrøelse, grøntsagsaffald, græsensilage, sukkerroer og lignende.
En X-chopper® er en enkel løsning bestående af en beholder med to kæder, der slynges rundt i bunden. Biomassen tømmes kontinuerligt ud af X-chopper® med et patenteret udtømningssystem. Erfaringer fra drift med neddeling af store mængder dybstrøelse viser, at der er tale om en meget robust teknologi, som ikke er følsom over for sten og andre fremmedlegemer i dybstrøelsen.

X-chopper® og halm
X-chopper® er særdeles effektiv til biomasser med lange, seje fibre. Under neddelingen tilføres væske, eksempelvis i form af gylle, som alligevel skal tilføres biogasreaktoren. Det gør, at den neddelte biomasse bliver væskefyldt og let at røre ned i den efterfølgende proces.
På Vegger Biogas er Xergi godt i gang med at undersøge det optimale mix af halm og gylle til X-chopper®.

140 tons dybstrøelse i døgnet
Når X-chopper®-kæderne er slidte, kan de på få minutter skiftes af biogasanlæggets driftspersonale. En opgave, der ikke kræver særlige faglige forudsætninger. Det betyder, at X-chopper® kan køre en høj grad af kontinuerlig drift uden stop til vedligeholdelse, rengøring mv.
På biogasanlægget Tiper Méthanisation i Frankrig har X-chopper® gennem to år behandlet i gennemsnit 140 tons dybstrøelse i døgnet. Erfaringerne herfra er særdeles gode, både med hensyn til økonomi, høj oppetid, lav vedligeholdelse og få problemer med fremmedlegemer. X-chopper® er desuden installeret på flere danske biogasanlæg samt på anlæg i Storbritannien og USA.

 

xchopper indvendig   x chopper   x hopper
 Et kig ind i X-chopper®, hvor kæderne ses i bunden.    X-chopper® installeret på Vegger Biogas.   X-hopper® modtager biomassen, river den op og fører den ind til X-belt® 

 

En komplet X-chopper® produktions-linje
Den komplette produktionslinje består af en X-hopper®, der modtager biomassen, et X-belt®, der transporterer biomassen og så X-chopper®, der neddeler biomassen, inden den pumpes videre til fortank, doseringsanlæg eller lignende. X-chopper® kan desuden installeres med en robot-kran, der automatisk føder dybstrøelse fra en grav i X-hopper® døgnet rundt.

 

 xergi cmyk

Kontakt:
Salgschef Michael Kjølner Hansen
tlf. 30 94 86 32
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
www.xergi.dk

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Halmbriketter booster biogasproduktionen og reducerer samtidig lager- og transportomkostninger

Udnyttelse af halm til biogas i industrielle mængder er nu særdeles velafprøvet og veldokumenteret med Kinetic BioFuels nye løsning. Metoden er baseret på mekanisk brikettering med C. F. Nielsen mekaniske pressere. Metoden er samtidig veldokumenteret som logistikløsning i kraft af produktionen af høj-densitets halmbriketter, der reducerer lager- og transportomkostninger.

Halm har indtil nu været et vanskeligt substrat at omsætte i biogasanlæg, især fordi halmen er et særligt porøst og vandskyende medie. Det er derfor nødvendigt at bryde denne struktur for i det hele taget at kunne tilsætte halm til en biogasreaktor i større mængder. Med større mængder menes, at der tilsættes i omegnen af
10 % i forhold til gylle, hvorved gasproduktionen typisk fordobles.

Høj stabil biogasproduktion
Dette er dokumenteret på Århus Universitets biogasanlæg i Foulum, som i mere end tre år dagligt, eller med få dages interval, er tilført halm-briketter direkte i biogasanlæggets hovedreaktor med en høj og stabil biogasproduktion til følge. Der er således aldrig over tre år konstateret nogen form for driftsforstyrrelser pga. flydelag, sedimenter, dødvoluminer eller tilstopninger. Der er tværtimod konstateret en stabil udrådning, ikke blot af halmen, men også af den tilførte kvæggylle samt en betydelig reduktion af svovlindholdet i biogassen.

Det er tillige påvist, at tilsætning af katalysator i form af kalium hydroxid under brikettering medfører, at der kan opnås et særligt højt gasudbytte. Der kan opnås et gasudbytte på ca. 250 Nm3 metan per tons halm, og med ludtilsætning op mod 300 Nm3 metan per tons halm under forudsætning af en god biogasproces og en god halmkvalitet.

Gør halmen vandabsorberende
Den mekaniske behandling af halmen sker via et stempel i den mekaniske presse. Her påvirkes halmen med særligt høje tryk og temperaturer. Dette betyder, at halmen fuldstændigt ændrer egenskaber og bliver stærkt vandabsorberende, hvilket er en forudsætning for iblanding og opslæmning af halm i en biogasreaktor.

En komplet halmlinje
Denne nye halmløsning består i sin helhed af en halmlinje inklusive et transportbånd til bigballer, opriver, hammermølle, buffersilo og endeligt den mekaniske presse. Anlægget kan placeres på biogasanlægget eller lokalt hos halmproducenten, som her producerer og lagrer briketterne før de transporteres til et eller flere biogasanlæg.

Med nye mekaniske pressere er det samlede energiforbrug så lavt som ca. 60 kWh og de samlede behandlingsomkostninger så lave som ca. 150 kr. per tons halm.

Kapaciteten af den største presse er 3,5- 4,0 tons i timen, og blot en presse kan producere ca. 25.000 tons briketter årligt. En enkelt presse har således kapacitet til at forsyne et større dansk biogasanlæg med halm.

Udviklingen og demonstrationen af systemet har været støttet af EUDP!
Torben A. Bonde, direktør

cfnielsen

C. F. Nielsen A/S mekaniske presser.

kinetic biofuel

Kontakt:
Dir. Mogens Slot Knudsen
Kinetic Biofuel / C.F. Nielsen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Mobil +45 2164 0090

Dir. Torben A. Bonde
Kinetic Biofuel
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Mobil +45 2149 5940

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

hunning prallzerkleinererUdvikling af nye indfødningsløsninger kombineret med Hunings effektive knusningsanlæg har givet hurtigere afgasning og kortere opholdstid i mange biogasanlæg

Huning har i de senere år udviklet en række løsninger til forbehandling af materialer med meget lav vægt, eksempelvis halm. Vores løsninger giver mulighed for at frembringe den optimale størrelse på materialet og at opnå en stor overflade, som gør det let for mikroorganismer at omsætte materialet.

Knusning og videre transport
Eksempelvis har vi leveret en løsning, hvor et såkaldt Walking Floor system blev koblet til en Optimatic Hammer Mill (hammermølle).
Et volumen på 80 m3 blev designet og installeret til denne løsning. Det anvendte substrat inkluderer en meget stor kornlængde, hvilket kræver forbehandling ved knusning. Walking Floor systemet er koblet til hammermøllen, således at alle substrater bliver knust og derefter bragt til en pumpe til videre transport ind i anlægget. Denne løsning er designet til indføring af mindre mængder op til 5 tons/time.
Ved større mængder har vi udviklet HPZ 1200 Impact Crusher. Afhængig af den konkrete vægt, kan HPZ 1200 behandle op til 10 tons i timen eller mere. Udover de større mængder er HPZ 1200 Impact Crusher mindre følsom over for sten og andre urenheder i substratet.

Walking Floor systemer
Walking Floor-systemerne begynder med en minimums lagerkapacitet på 40 m3 og kan håndtere op til 200 m3 i et kombineret system. Ved at bruge teknologi, som er kendt fra lastbiler, har vi kombineret store volumener med en transportsnegl til udføring af substratet. Når hele bunden af containeren bevæger sig, bliver selv meget lette materialer flyttet frem til sneglen. Designet sikrer samtidig, at der ikke dannes ’broer’ i containeren.
Udviklingen af nye indfødningssystemer kombineret med Hunings knusningsløsninger har i mange biogasanlæg vist, at løsningerne bidrager til hurtigere afgasning og kortere opholdstid.

Toralf Matthäus

 

hunning walking floor   hunning hammermuhle
Walking Floor-systemet sikrer effektiv fremføring af lette materialer. I bunden ses sneglen, der fører substratet ud af anlægget.   55 kW Optimatic Hammer Mill (hammermølle) med kapacitet på op til 5 tons i timen.

 

Effektiv forbehandling afdybstrøelse på Thorsø Biogas
Huning har leveret en Optimatic 55 Kw hammermølle til Thorsø Biogas. Den er installeret med en Walking Floor container med en kapacitet på 100 m3. Biogasanlægget kører cirka 35 tons dybstrøelse, hestemøg og foderrester igennem hammermøllen hvert døgn.
”Vi er godt tilfredse med anlægget fra Huning. Både drift og økonomi er som forventet med en relativt lav investe-ring og lave driftsomkostninger sammenlignet med de andre løsninger, vi har kigget på,” siger driftsleder Anders H. Nedergaard fra Thorsø Biogas

 

huning anlagenbau logo

Kontakt:
Huning Anlagenbau GmbH & Co KG
Toralf Matthäus
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sales North (Scandinavia, North/East Europe)
Phone: 0049 (0) 381/1282528
Mobile: 0049 (0) 151/46136365
Fax: 0049 (0) 5422/608-55-251

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

vogelsang

Vogelsang har leveret et premix-anlæg til Brdr.Thorsens biogas-anlæg på Djursland

Anlægget er af typen PreMix og udviklet til håndtering og bearbejdning af en hel række biomasser.
Konceptet består af fire kombinerede bearbejdningstrin i en kompakt enhed til indfødning af biomasser.
Det består af en servicevenlig ekscentersnekkepumpe med vådmacerator/neddeler og removal system.

Enkelt og meget funktionelt system
I tilfældet hos Brdr. Thorsen Biogas er der kun tale om, at anlægget skal bearbejde og tildele halm til gyllen.
Det foregår enkelt og let ved at traktorføreren fra halmstakken på det udendørs planlager læsser op i et BvL Combimix ”skubbebord”.
Ved hjælp af en snegl tilføres tør biomasse til PreMixen, hvor gyllen tilføres.
Biomassen/halmen forarbejdes til en yderst bakterietilgængelig, homogen og pumpbar masse som herefter kan indfødes til flere reaktorer.
Let at vedligeholde og lavt energiforbrug
PreMix anlægget integreres let i eksisterende anlæg såvel som nybyggede og er kendetegnet ved høj service- og vedligeholdelsesvenlighed samt lavt energiforbrug.
Dette reducerer driftsforstyrrelser med driftstab til følge.
Det er let at komme til, at reparere på såvel pumpe som skæreenhed. Pumpen kan drejes uden at adskille tilslutningsflanger og rørledninger.

Separation
Fremmedlegemer udskilles før den integrerede pumpe og kan med et removal system udtømmes under normal drift.

Mixning og neddeling
Halm og andre biomasser blandes let med flydende masse og mixes til homogen biomasse og neddeler samtidig grove og fiberholdige faststoffer.

Indfødning
Den velforberedte homogene masse uden fremmedlegemer tilføres let via rørledning til op imod flere reaktorer.

Endelig et anlæg der fungerer
Hos Brdr. Thorsen begyndte man allerede med at anvende PreMix anlægget fra Vogelsang tilbage i uge 6 og er nu her 2 måneder efter særdeles tilfredse med anlægget.
- Vi har været i gang med produktion af biogas siden år 2000 og har derfor en lang række erfaringer med, hvad der virker, og hvad der i høj grad ikke virker, når man taler om indfødning af biomasse til et biogasanlæg, siger driftsleder Steffen Thorsen (søn af Kristian Thorsen).
Steffen er vokset op med landbrug, maskinstation og biogasanlæg. Han har de sidste tre år haft medansvaret for den daglige drift af biogasanlægget, men har før den tid gået i faderens fodspor og suget erfaring og viden til sig.

- Det startede reelt set for cirka to et halvt år siden med, at vi begyndte med at overveje, hvordan vi bedst fik udrådnet halm, så det kunne indgå som råvare til biogasproduktionen.

- Da vi driver en større maskinstation og i forvejen oparbejder store mængder halm, som leveres til flere varmeværker, var det jo oplagt at udnytte halm af en lidt ringere kvalitet til biogasproduktion, siger han.

Brdr. Thorsen har forsøgt og afprøvet meget udstyr til forarbejdning af halm uden optimal succes.
Man forsøgte sig også med manuel indfødning af halm direkte i en af reaktorerne.
Halmen var forinden knust i en Haybuster.
Erfaringer her var positive, hvorfor man var klar til at gå skridtet videre.

- Efter en studietur til Tyskland i sommeren 2015, hvor vi med selvsyn så PreMix anlægget fra Vogelsang i aktion, var vi ikke i tvivl, fastslår han.

- Vi fik etableret og tilkoblet anlægget og må sige, at det fungerer efter hensigten. Anlægget er meget enkelt og funktionelt og udmærker sig ved minimal vedligeholdelse og lavt energiforbrug, konkluderer han slutteligt.

Læs artiklen om Brdr. Thorsen og Djurs Bioenergi i maj-nummeret af bioenergiMAGASINET.

FAKTA

I alt 25.000 tons halm (svarende til ca. 50.000 bigballer) oparbejdes af Brdr. Thorsen årligt.
Cirka 30% af halmen under tag, hvorfor den resterende del kan være af varierende kvalitet.
Biogasanlægget får tilført 5t halm + 30 m3 gylle pr. time når anlægget kører.
10 tons halm doseres til anlægget pr. døgn svarende til 2 timers drift med anlægget pr. dag.
Indtil nu er der anvendt cirka 350 tons halm siden opstarten.
Den mixede biomasse er på 15% tørstof.
Lavt energiforbrug på kun 55-60Kwh/time når anlægget kører.
Opholdstid i reaktorerne 150 dage.
BvL Combimix skubbebord med 90m3 lagerkapacitet der via snegl tilfører tør biomasse til PreMixen, hvor gyllen tilføres.

 

vogelsang

Kontakt:
Niels Agerbo Nielsen
Tlf. 2968 5586 / 9681 2216
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
www.vogelsang-as.dk

 

Tekst og foto: Kris Vetter.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

De seneste opgørelser fra Biogas Taskforce viser, at der er et potentiale på 2,9 mio. tons halm, svarende til ca. 2,5 mio. tons tørstof.

Biogas Taskforce opgjorde, (inden ”arbejdsgruppen” arbejdende i Energistyrelsen blev opløst) et biogaspotentiale på 450 mio. Nm metan i halm.
Det totale halmoverskud ligger ifølge det Nationale Bioøkonomipanel på omkring 40 Petajoule, så selvom Maabjerg Bioenergy skal bruge 300.000 tons halm til bioethanol fabrikation er der stadig store mængder halm i overskud til eksempelvis biogasproduktion.

Denne halmressource nedmuldes i dag og bidrager med næringsstoffer og til bevaring af kulstofpuljen i jorden.
Halmmængden er et potentiale der kan anvendes til biogasproduktion og efterfølgende returneres den afgassede biomasse til marken som gødning.
Det største halmoverskud forefindes på øerne og Østjylland, hvor husdyrproduktionen er mindst.
Biogaspotentialet ligger på ca. 150-250 m3 metan pr. ton halm afhængig af forbehandling og opholdstid i reaktorer.

Frøgræshalm der presses eller snittes efter frøhøsten, er en ressource der kan anvendes i biogasanlæg.
Idag anvendes den oftest til afbrænding i halmfyr, foder til kreaturer, eller nedmuldes i marken.
Biogaspotentialet ligger på ca. 250 l CH4/kg VS svarende til ca. 200 m3 metan pr. ton.
Hvert år bliver halmballer kasseret på halmvarmeværker fordi vandprocenten er for høj.
Disse baller kan med fordel anvendes i biogasanlæg, i stedet for at de som oftest bliver udspredt igen på marken.
Selv om vandprocenten er høj, eller baller er begyndt at gå i forrådnelse, er der stadig et stor biogaspotentiale i en balle.

I dette specialtema er målet, at vi belyser de udfordringer, men også muligheder, der ligger for biogasanlæggene til at udnytte halm som en vigtig ressource til biogasproduktion.
Udfordringerne med forbehandling af halmen er store, men forsøg både på forsøgsstation Foulum (under Århus Universitet) viser, at det kan lade sig gøre med den rette teknologi til rådighed.
Læs mere om halm og de virksomheder, der tilbyder teknologiske løsninger på de følgende sider og på
bioenergi.dk

 halm overskud

Indtil videre anvender vi kun halvdelen af halmoverskuddet i energisektoren - og lidt mere hvis bioethanol projektet i Maabjerg bliver realiseret. Men nu melder biogasproducenterne sig som nye storkunder til halmen.
Kilde: Energistyrelsen, Det Nationale Bioøkonomipanel og Maabjerg Energy Concept

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Som det fremgår i dette halmtema er der mange muligheder for forbehandling af halm til biogas-produktion. Men det er vigtigt at tage udgangs-punkt i lokale forhold på og omkring biogasanlæggene for at få det optimale udbytte af en investering.

 Som nævnt tidligere (i januar udgaven) her i magasinet har et projekt omkring effektivisering af de eksisterende biogasanlæg iværksat med hjælp af Biogas Task Force resulteret i en fyldestgørende rapport (”Kortlægning af hensigtsmæssig placering af biogasanlæg”).
Projektets formål var at udvikle og effektivisere biogasproduktionen med henblik på at forbedre økonomien i de enkelte anlæg og øge produktionens bidrag til at opfylde klima- og energipolitiske mål.
Målet skal nås gennem dokumentation af driftsresultater, forbedring af videngrundlaget for produktionen og en bedre videndeling i branchen.
Projektet fokuserede derfor på at forbedre gasudbyttet af anvendte biomasser og nedsætte produktionsomkostningerne.

 

biogaspotentialer

Gaspotentialet stiger proportionalt med en længere udrådningstid, hvorfor biogasanlæggene satser på at forøge reaktorkapaciteten.

 

Vi skal have tørstofprocenten op
Tendensen går mod længere udrådningstid på mange anlæg og mere halmiblanding, ifølge Karl Jørgen Nielsen PlanEnergi, som var deltager i projektet.
Halmiblanding medfører højere tørstofindhold i gyllen og samtidig får man mulighed for at få fremmedlegemerne sorteret fra allerede inden gyllen kommer i reaktoren, en stor fordel for driften på et biogasanlæg.
Som det fremgår af planchen ovenfor har udrådningstiden/opholdstiden stor betydning for produktionen af metan. Og som det ligeledes fremgår af planchen er halm i forskellige afskygninger absolut topscorer.
Hvis man iblander ca. 2.460 kg ensileret halm med 30% ts og anvender en omrøreeffekt svarende til 7,5 kW uden recirkulering er det muligt at hæve tørstofprocenten fra 5,9 til 8,1% og den flydende masse er let at blande op i rågyllen.

Halmen skal knuses og opblødes
Hvis man knuser/moser halmen gennem hulsold, giver det alt andet lige en nemmere opblanding i væsken efterfølgende.
Men undersøgelsen viste også, at vi stadig mangler at undersøge til bunds hvilke halmtyper, der er mest optimale.
Derfor var konklusionen måske naturligt, at man anbefalede dybstrøelse, da det fortsat er en omkostningsfri råvare.
I rapporten (Kortlægning af hensigtsmæssig placering af biogasanlæg, se hele rapporten på bioenergi.dk) kvantificeres og kortlægges de tilgængelige biomasser og her indgår gylle, dybstrøelse og fast gødning, halm, græs fra naturarealer og organisk affald.

Der er mange kvaliteter af halm
Rapporten fremhæver vigtigheden af, at udnytte de mange kasserede/våde halmballer, wrapballer og frøgræs som med fordel kan bruges.
Og som tidligere nævnt husk dybstrøelse er billigere at anvende.
Hvis biomassen er opblandet når den ankommer til anlægget er der mindre risiko for fremmedlegemer m.v.
Spørgsmålet er jo selvfølgelig om ”gevinsten” er stor nok, til at den kan deles mellem landmand og biogasanlæg, så begge får noget for indsatsen?

"Husk... bare 1% mere TS ved indgang til anlægget ved et 1000 tons anlæg kan øge nettogevinsten med 1 mio. kr., så der er virkelig noget at gå efter"

siger Kurt Hjort Gregersen fra AgroTech
(han har beregnet på økonomien i de deltagende anlæg)


Flere biogasanlæg har indført et afregningssystem baseret på et såkaldt bonus/strafsystem som skal afspejle, at halm har en værdi. Men ifølge de foreløbige resultater fra den kommende rapport er dette ikke nok.
Man skal også have undersøgt om ensilering af tør halm kræver tilsætning af væske og kan det være andet end vand?
Af andre mulige råvarer til biogasproduktion kan nævnes afgasset biomasse, frisk biomasse som grønt græs, affald som valle mm.

Teknologisk udvikling i fuld gang
De nye teknologier til forarbejdning af halm står nærmest i kø og biogasanlæggene skal se sig godt for, inden man træffer en beslutning om hvilket anlæg, der passer til konkrete forhold!
Henrik B Møller AAU (Århus Universitet) har i samme projekt kigget på teknologier til behandling af halm (se januar udgaven og bioenergi.dk).

Konklusioner i projektet ved forarbejdning af halm
Energiforbrug spænder fra 70-150 kwh/ton i halm og 9-23 kwh/ton i dybstrøelse.
Det udgør maks. 5% af gasudbyttets energi.
Effekten på biogaspotentialet afhænger af opholdstid ved > 40 dages minimal effekt af mekaniske metoder, biologiske/kemiske har effekt ved lang opholdstid.
Nedbrydningsevne af halm varierer meget, der må derfor forventes tilvænningstid. Spørgsmålet er om vi skal vi pode fra anlæg der er effektive til mindre effektive anlæg?
Opblandings/flyde/synkeegenskaberne påvirkes af teknologi anvendelsen.
Gevinsten ved halm/dybstrøelse er hhv. ca. 300 kr/tons og 150 kr/tons men der bør indregnes store håndteringsudgifter. Hvad er nettogevinsten?
Sammenligningen af metoder er vanskelig, da de har forskellige fordele, men resultater der kombinerer mekanisk behandling med ludning eller biologisk oplukning virker lovende.
Valg af metode afhænger naturligvis af, hvordan det konkrete biogasanlæg er udformet, herunder opholdstiden i reaktorerne.
Der er stor variation i opholdstiden på de forskellige biogasanlæg og netop opholdstiden har stor betydning for den endelige gasproduktion.

Der er ”penge” i øget tørstof
Som vi tidligere har nævnt her i bladet er der god økonomi i, at få tørstofprocenten hævet.
Og konklusionen i rapporten synliggør da også, at biogasanlæggene har stor fokus på dette og de ser på alternative råvarer for at få tørstofprocenten op.
Ved at hæve tørstofprocenten væsentligt op imod 14% stiger den økonomiske gevinst betragteligt.

Fællesanlæggene tjener det de skal og ”balancerer” økonomien ved at tilsætte organisk industriaffald (i hvert fald de fleste).
Gårdanlæggene (i hvert fald de fleste) maksimerer gasproduktionen ved tilsætning af faste biomasser og organisk industriaffald.
Der er konstateret en række forskelle i driftsudgifter og omkostninger, noget kan henføres til tekniske forskelle, men noget bør give anledning til overvejelser om noget kan gøres anderledes.
Der er et stort optimeringspotentiale i at øge tørstofindholdet i biomassen, men det kan kræve tilpasning af anlægsopbygningen.
Og så skal vi huske på, at der for nogle anlæg er et stort potentiale i at optimere opholdstiden i anlægget.
Se hele rapporten på bioenergi.dk

Kilder: Torkild Birkemose Seges, Karl Jørgen Nielsen PlanEnergi og Kurt Hjort Gregersen Agrotech.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s
halm hans stougaard    halm bruno sander    halm thomas danielsen
 Vi har et stort overskud af halm, der kan bringes i anvendelse her og nu, sagde halmleverandørernes formand Hans Stougaard    Udnyttelse af halm til biogas giver masser af grøn energi og en stribe andre miljøfordele, lød det fra Bruno Sander Nielsen.    En god energipolitik er stabil og langsigtet, fastslog Thomas Danielsen (V).

 

Politikerne skal skabe en langsigtet biomasse- og energipolitik, så vi får mulighed for at udnytte en gigantisk halmressource, der for alvor kan sætte gang i Danmarks grønne omstilling.
Og halm i biogas har et enormt potentiale, lød budskabet ved en temadag om halm på Christiansborg

Både halmbranchen og energibranchen har behov for at få nogle sigtelinjer for, hvordan halm skal udnyttes til biogas, etanol og andre formål. Desuden skal politikerne sikre de langsigtede rammer om energipolitikken, så investorerne kan gå ind i nye investeringer i anlæg, der udnytter halm til grøn energi, eksempelvis biogas.
Det var nogle af de centrale budskaber, der kom frem ved en temadag om halm den 25. april på Christiansborg. Konferencen var arrangeret af Foreningen Danske Halmleverandører i samarbejde med Teknologisk Institut og Innovationsnetværket for Biomasse.
”Vi har et stort overskud af halm i størrelsesordenen 1,5 – 2,5 millioner tons halm, der kan bringes i anvendelse her og nu. Når vi har placeret konferencen her på Christiansborg, er det selvfølgelig i håbet om at få politikerne i tale om emnet,” sagde halmleverandørernes formand Hans Stougaard i sin indledning.

Halm får en vigtig rolle
Thomas Danielsen, formand for Folketingest energiudvalg, fortalte, at regeringen har nedsat en energikommis-
sion, der skal se på, hvordan Danmark kan sikre sig en stabil forsyning af CO2-neutral biomasse til at sikre en høj forsyningssikkerhed og brændstof til transportsektoren.
”Energikommissionen skal fastslå, hvordan vi når vores mål så omkostningseffektivt som overhovedet muligt, og vi forventer, at biomasse – herunder også halm – kommer til at spille en vigtig rolle,” fastslog Thomas Danielsen.

Enormt potentiale i halm til biogas
Halm har potentiale til at kunne udnyttes til både energi og fremstilling af materialer. Men der vil være ekstra store gevinster at høste, hvis Danmark udnytter halmen til biogas, fortalte Bruno Sander Nielsen fra Brancheforeningen for Biogas.
Biogasproduktionen er aktuelt på vej op mod 300 millioner kubikmeter metan, men hvis potentialet for afgasning af husdyrgødning og halm udnyttes fuldt ud, kan Danmark producere op til 1,5 milliarder kubikmeter biometan.
”Hvis vi udnytter halmen til biogas, har vi en fremskrivning, der viser, at biogas omkring 2040 vil kunne erstatte det forventede forbrug af naturgas som brændstof i transportsektoren og industrien. Udover at fortrænge fossile brændstoffer vil det medføre en lang række sidegevinster i form af recirkulering og bedre udnyttelse af næringsstoffer i planterne, mindre udvaskning til vandmiljøet og markant mindre udledning af drivhusgasser fra landbruget. Samtidig beriger vi jorden med humus i form af svært omsætteligt kulstof i gødningsproduktet fra biogasanlæggene,” fastslog Bruno Sander Nielsen.

Der er halm nok
I de seneste måneder har der været lidt diskussion om, hvorvidt der er nok halm til både biogas og eksempelvis etanol-produktion på Maabjerg-værket ved Holstebro. Ved konferencen på Christiansborg var der bred enighed om, at den uudnyttede halmressource er stor nok.
”Det lyder på debatten som om, der er rigeligt med halm. Vi er i et biogasmarked, der formentlig skal 20-dobles over de næste 30 år, så der kan vi godt få brug for halmressourcen. Hvis etanol-anlægget på Maabjerg-værket kommer, og kraftvarmen også aftager halm, ja så er halmleverandørerne i den bedste af alle verdener. Egentlig synes jeg ikke der er den store konflikt i det. Men der vil være biogasanlæg, som kommer i nærheden af Maabjerg-værket, og derfor må det være sådan, at der ikke sker en særlig reservation af halmen til for eksempel etanol,” sagde Hans Duus Jørgensen fra NGF Nature Energy.

Vil droppe PSO-afgift
Deltagerne ved konferencen efterlyste en afklaring om PSO-afgiften, som er i strid med EU-reglerne. Samtidig efterlyste deltagerne en afgifts- og tilskudsanalyse, der skal komme med anbefalinger til et nyt system til finansiering af den grønne omstilling.
Et par uger senere – kort før Bioenergi Magasinets deadline – kom så de første dele af afgifts- og tilskudsanalysen. Væsentligste nyhed er, at regeringen vil droppe PSO-afgiften, fordi det vil være billigere for samfundet at finansiere støtten til den grønne energiproduktion via bevillinger på finansloven og dermed primært via personskatterne.

Årlige finanslovsforhand-linger om grøn energi?
Konsekvenserne for anvendelsen af halm til biogas kendes endnu ikke. Det bliver måske mere klart, når de resterende delanalyser bliver offentliggjort ”hurtigst muligt”. Desuden har regeringen lovet at komme med konkrete forslag til, hvordan man vil finansiere den grønne omstilling ”inden længe”.
I Dansk Industri er man positive over for at flytte PSO-afgiften over på finansloven, men samtidig peger DI-direktør Tine Roed på, at det er vigtigt, at der skabes ro om den grønne omstilling. Underforstået, at det kan blive vanskeligere, hvis støtten til grøn energi skal forhandles ved de årlige finanslovsforhandlinger.

Efterlyser langsigtet energipolitik
Tilbage i fællessalen på Christiansborg den 25. april understregede formanden for Folketingets energiudvalg, at energipolitikken skal være stabil og langsigtet.
”Der er behov for at kigge fremad og kigge langt. Det er afgørende for god energipolitik, at vi ikke har så meget hovsapolitik,” konstaterede Thomas Danielsen.
Det budskab var han ikke alene om. Budskabet til politikerne var, at der ikke er ret lang tid til 2020, og nu mangler der politiske rammer frem mod 2050.
”Det er vigtigt, at energipolitikken ikke skifter, hver gang vi får et nyt regeringsparti. Vi står med nogle meget lange investeringshorisonter på 20-30 år, og realiteten lige nu er, at vi faktisk ikke kan se, hvad der kommer til at ske efter 2020,” sagde Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn.

halm forsamling

Fællessalen på Christiansborg var fyldt godt op, da halmleverandører, energibranche og politikere mødtes for at diskutere, hvordan Danmark kan blive bedre til at udnytte et stort overskud af halm.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Gul biomasse som f.eks halm indeholder vigtige byggeklodser for bioøkonomien

Det karakteristiske ved gul biomasse er, at den har et højt indhold af sukkerstoffer (i cellulose- og hemicellulosefibrene) plus lignin.
Alle disse tre komponenter kan danne basis for værdikæder; og tilsammen rummer den gule biomasse store potentialer i forhold til produktion af biokemikalier, biomaterialer (inklusiv foderingredienser) samt avanceret bioenergi.

Det Nationale Bioøkonomipanel vurderer, at der med de nuværende areal- og afgrødeanvendelser kan bjærges omkring 1,5 mio. tons halm ekstra om året i Danmark, til gavn for en yderligere udvikling af bioøkonomien.
Dette vurderes at være økonomisk rentabelt for landmændene og kan ske samtidig med, at den nuværende anvendelse af halm til bl.a. foder, strøelse og bioenergi opretholdes, og uden at det får negative konsekvenser for natur og miljø.

Halm skal udnyttes på bæredygtig vis
Det Nationale Bioøkonomipanel er opmærksomt på, at fjernelse af halm fra markerne har en effekt på jordens kulstofindhold. Derfor bør der på nogle arealer følges op med kompenserende tiltag, som eksempelvis efterafgrøder, udspredning af biochar og lignende.
På visse andre arealer er kulstofindholdet så lavt, at nedmuldning af halmen anbefales.
Det Nationale Bioøkonomipanel mener, at rammevilkårene på sigt bør indrettes, så halmen udnyttes på bæredygtig vis og anvendes til produktion af højværdiprodukter, samt til biobrændstoffer (forstået som både avancerede biobrændstoffer og biogas) til tung transport og på sigt skibsfart og flytransport, som for nuværende og i den nærmeste fremtid ikke vurderes at have andre alternativer til fossil energi end biomasse.

Henstillinger
Det er afgørende, at der etableres fuldskala bioraffineringsanlæg i Danmark.
Sådanne bioraffinaderier vil på sigt skulle medvirke til at levere hhv. biomaterialer, biokemikalier samt biobrændstoffer til den tunge transport, skibe og fly.
I første omgang er produktion af bioethanol der, hvor danske aktører er tættest på en forretningsmodel i kommerciel skala.
For at sætte udviklingen i gang er det afgørende, at der indføres et krav om iblanding af avancerede biobrændstoffer.
Iblandingskravet bør ikke medføre betydelige omkostninger for danske forbrugere, og iblandingskravet må ikke medføre ulige vilkår for danske virksomheder, der konkurrerer i såvel indland som udland.
Iblandingskravet skal desuden tjene som springbræt til mere avancerede anvendelsesformer, herunder produktion af højværdiprodukter (bl.a. biokemikalier og biomaterialer).
Det Nationale Bioøkonomipanel vurderer, at udvikling og markedsføring af biokemikalier og biomaterialer på baggrund af gul biomasse er vigtig for bioøkonomiens langsigtede rentabilitet. Derfor er det vigtigt, at der fortsat forskes og udvikles metoder til anvendelse af den gule biomasse, der kan give højest mulig værdi og positive effekter på klima og miljø.

Anbefalinger fra det Nationale Bioøkonomipanel:
1. At der vedtages et nationalt iblandingskrav på 2,5 % for avancerede biobrændstoffer, med henblik på at få gang i bioraffinering. Dette iblandingskrav bør gælde som minimum frem til 2030. Effekten af og behovet for iblandingskravet skal revurderes i behørig tid inden 2030, så der er klarhed over rammebetingelserne fra 2031 og frem. Iblandingskravet må ikke medføre ulige vilkår
for danske virksomheder, der konkurrerer i såvel indland som udland.
2. At de samlede rammevilkår indenfor en overskuelig årrække revideres, så de understøtter anvendelsen af gul biomasse til højværdiprodukter (fx bio-kemikalier og biomaterialer) samt til drivmidler i den tunge transport samt fly og skibe (fx 2. generations bioethanol og biogas), da det er i denne del af energiforbruget, der er færrest bæredygtige alternativer.
En favorisering af bioøkonomiske produkter baseret på den gule biomasse kan stimuleres gennem eksempelvist øgede forskningsmidler, offentlige indkøb eller målrettet økonomisk støtte.

Kilde: Det Nationale Bioøkonomipanel

halmstak

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2019 her